Jarno Trulli

Kører infoTeamsGrand Prix 
 
 
NationalitetItaliensk
FamilieSingle
HobbyMusik, gokart
SportFitness, svømning, tennis og cykling
Højde173
Vægt60
wwwhttp://www.jarnotrulli.com/ Eksternt link
Fødselsdato13.07.1974 
Baggrund
(februar 2001)

Der er knyttet store forventninger til Jarno Trulli. Italieneren har haft en kometagtig karriere hvor han meget hurtigt kom ind i Formel 1 og etablerede sig på mindre end en halv sæson. Blandt flere kørere i Formel 1-feltet er han således udset til at være en potentiel verdensmester - Michael Schumacher har blandt andet peget på Trulli som en af de stærkeste af den 'yngre' generation af kørere.

Det er måske ikke lige det der tales så højt om i motorsportskredse, men Jarno Trulli har ikke lang karriere uden for Formel 1 bag sig. Efter at have forladt gokarten i 1995 hoppede han over i en Formel 3-racer, og sikrede sig det tyske Formel 3-mesterskab. Minardi tog imod Trulli, der havde Benetton i ryggen. Han kørte 7 løb for Minardi og selvom det ikke kan siges at Minardi-raceren var det store hit, så viste han sig meget hurtig. Da Olivier Panis kørte alvorligt galt i Canada, var Minardi venlige nok til at udlåne Trulli til Prost-teamet.. Her fik italieneren en bedre racer, og i sit sidste løb for Prost på A1-Ring dominerede han løbet og kunne, hvis raceren havde holdt, måske have taget sin første sejr.

Men Alain Prost havde set nok, og derfor blev Trulli hentet til teamet i 1998. Desværre viste det sig at Prost-teamet tog den anden vej gennem feltet, nemlig bagud. Således blev det til to meget frustrerende sæsoner, og skiftet i 2000 til Jordan var næsten kun lettende. Eddie Jordan havde - som mange andre - set potentialet i Trulli. Det viste sig da også at han kunne leve op til nogle af forventningerne, nemlig at yde modstand overfor Frentzen. Henover sæsonen må det dog stadig siges at Trulli ikke rigtig formåede at vise sig bedre end Frentzen. Men vi så glimt af noget stort - at kvalificere sig i forreste række i Monaco er en bedrift som ikke kan overses.

Det handler dog nu om for Trulli at få den første sejr. Hans store force er den meget kompromisløse kørerstil, men på den anden side kan frustrationerne over ikke at have vundet et grand prix blive en hindring for at hele talentet får lov at folde sig ud. Italieneren håber at han kan sikre sig den længe ventede sejr for Jordan i denne sæson. Hans lejekontrakt med Jordan udløber efter denne sæson, og dermed kan Benetton/Renault vælge at tage ham tilbage. Trulli har dog selv indikeret at han helst vil blive.

Hold godt øje med Trulli - vi kan stadig godt forvente os noget af italieneren.

Karrieren

1983 - Begynder i gokart
1988 - Italiensk gokart mester
1989 - Italiensk gokart mester
1990 - Italiensk gokart mester
1991 - Gokart verdensmester
1992 - Gokart VM, nr. 2
1993 - Gokart VM, nr. 2
1994 - Gokart verdensmester, europamester
1995 - Italiensk gokart mester, vinder af støre gokart løb
1996 - Tysk Formel 3-mester
1997 - Formel 1 med Minardi og Prost, nr. 15 med 3 pts
1998 - Formel 1 med Prost, nr. 15 med 1 pt
1999 - Formel 1 med Prost, nr. 11 med 7 pts
2000 - Formel 1 med Jordan, nr. 10 med 6 pts
2001 - Formel 1 med Jordan - nr. 9 med 9 pts
2002 - Formel 1 med Renault
Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk