Kimi Räikkönen

Kører infoTeamsGrand Prix 
 
 
NationalitetFinsk
SportSnowboard, jogging.
Højde175
Vægt62
wwwhttp://www.kimiraikkonen.com/ Eksternt link
Fødselsdato17.10.1979 
Baggrund
CBA - februar 2001
Kimi Raikkonen er den bedste finske gokart-kører nogensinde - og nu er han Formel 1-kører. Så kort kan det gøres, for Raikkonen har virkelig gjort lynkarriere. Efter mange år i kart, kom han til Formel Renault, hvor han i 2000 vandt mesterskabet suverænt. I hjemlandet bliver han sammenlignet med Mika Hakkinen og Keke Rosberg, og også internationalt har han modtaget stor ros. "Den knægt er fantastisk, hans kontrol over bilen er den bedste, jeg nogensinde har set, og i regnen er han som ingen anden," har tidligere Benetton- og Lotus-leder Peter Collins udtalt. Nu har Sauber hentet stortalentet ind, og efter de første vintertest besluttede FIA at give Raikkonen superlicens, på trods af hans bare treogtyve løb store erfaring fra Formel Renault.

Raikkonens 2001-sæson bliver interessant at følge af flere grunde, for både hans egen og hele Formel 1-seriens fremtid vil blive påvirket af hans præstationer. Hvis Raikkonen falder igennem, er det det, og han vil hurtigt være glemt. Men hvis Raikkonen uden problemer kan følge med Heidfeld, og måske endda være hurtigere, så har Saubers satsning åbnet døren for en helt ny type F1-debutanter med markant mindre erfaring end før. Hvis den enogtyveårige Raikkonen efter 23 løb i Formel Renault er både fysisk og teknisk klar til F1 vil det betyde en overflødiggørelse af de traditionelle ´forberedelses-klasser´ F3 og F3000. Jenson Button satte en bølge i gang, der ikke lader sig stoppe. Jagten på en verdensmester in spe er gået ind, og de unge talenter har aldrig haft mere opmærksomhed en før.

Se også:
Artikel, 2000 - Den nemme vej til Formel 1
Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk