Artikler

Indeks 

Portræt af Luciano Burti

 
Brasilianeren Luciano Burti som i år kører sin første fulde sæson i Formel 1, fyldte mandag den 5. marts 26 år.

Vi vil i den anledning her gå lidt tættere på den unge Jaguar kører. Luciano Pucci Burti er på flere måder en lidt anonym person og han kommer nok relativt nemt til at stå i skyggen af sin mere højtråbende teamkollega, ireren Eddie Irvine, som konstant har det med at påberåbe sig mediernes opmærksomhed med diverse udtalelser af mere eller mindre heldig karakter. Men denne skyggeposition behøves ikke umiddelbart at være en ulempe og slet ikke når man er ansat i et team som ikke just har medgang. For selv om diverse topchefer i Jaguar teamet gør alt hvad der står i deres magt for at nedtone vinterens noget beskedne testresultater, så er det åbenbart at teamet har problemer.

For Luciano Burti betyder det, at der ikke er så meget fokus på hans person, da alle forventer at det er Eddie Irvine som skal frembringe resultaterne. Imens kan Burti i nogenlunde ro og mag koncentrere sig om at køre nogle resultater hjem. Og hvis brasilianeren kan bevaret den stabilitet han har vist i tidligere år, så kan han måske hente flere point end Eddie Irvine, for er der noget Irvine ikke er, så er det at være stabil og det kan være Burtis chance for at forblive i Jaguar teamet i 2002 sæsonen.

Presset hviler i øjeblikket uden tvivl på ireren, med mindre Jaguar teamets ledelse bliver grebet af panik efter endnu et par løb hvor resultaterne udebliver, for på kort sigt er det brasilianeren som teamet bedst kan undvære, men en sådan panikhandling vil i givet fald sige væsentlig mere om krisen i Jaguar teamet end det vil om Luciano Burti.

Luciano Burti er født den 5. marts 1975 og lige som sit store idol Ayrton Senna opvokset i millionbyen Sao Paulo. Og der er også på selv samme go-kart bane som Ayrton Senna i sin tid kørte sine første kilometer at Luciano i 1991 startede sin motorsportskarriere. Jeg er ikke meget for at benytte floskler, men jeg vil her gøre en undtagelse da go-kart banen i Sao Paulo "oser" af brasiliansk motorsports historie. Det var her Fittipaldi brødrene, Carlos Pace, Chico Serra, Ayrton Senna, Rubens Barrichello og Gil de Ferran kørte deres første løb. Og motorsporten har nærmest kultstatus i den travle storby.

I 1992 blev Luciano nr. 5 i det lokale go-kart mesterskab, mens det blev til en tredjeplads i en anden serie. Året senere var konkurrencen formentlig noget hårdere da Luciano kun blev en beskeden nr. 7 i det lokale mesterskab, Men i den følgende sæson kom der mere styr på karrieren og den unge Luciano vandt det sydamerikanske go-kart mesterskab, samt to andre mindre go-kart titler, men endnu engang glippede det lokale mesterskab i Sao Paulo, hvilket nok har været en torn i øjet på ham. Men i 1995 lykkes det så endelig at tage det lokale mesterskab, og at det skulle tage godt fem år viser lidt om hvor stor konkurrencen er blandt de unge talenter i Sao Paulo.

Derefter gik ture til Europa og til Formula Vauxhall Junior serien, hvor Burti kørte for den tidligere Formel 1 kører Martin Donnellys team. Det blev til ikke mindre end fire sejre og en pæn tredjeplads i mesterskabet og skridtet over i selve Formula Vauxhall serien var en naturlig følge af succesen i junior klassen.

Det blev Paul Stewart Racing som tog Burti til sig og det blev starten på et samarbejde som eksisterer den dag i dag. Burtis første år hos Stewart blev en stor succes og på kun lidt over et år blev det til to titler i Formula Vauxhall og det banede vejen til Stewarts Formel 3 team i 1998. I Burtis første år i Formel 3 kom han til at stå lidt i skyggen af teamkollegaen og landsmanden Mario Haberfeld, og det var ved flere lejligheder tydeligt at Burti manglede noget erfaring. Det betød dog ikke at brasilianeren gjorde en dårlig figur,
 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk