Artikler

Indeks 

Bakspejlet - Albert Park

 
Af Benjamin Bredahl.
 
Igennem hele vinteren var der set frem til den nye sæson. Men det indledende kapitel til denne VM-kamp blev ret tragisk, og sender en skygge over sæsonen.

Desværre for sporten bliver det dødsulykken hvor en official blev dræbt af et dæk, der huskes. Sportsligt havde vi ellers at gøre med et rimelig godt løb, som lover godt for den kommende sæson. Selvom vi ikke kan komme udenom den mørke side af det australske grand prix, var indledningen på sæsonen ret lovende. Ikke overraskende var det Ferrari og McLaren der kører parløb i toppen, og det bliver efter alt at dømme også dem der sætter dagsorden for resten af sæsonen. Men der er tegning til at flere andre teams kan poppe op med jævne mellemrum. Jeg vil godt sætte navn på tre teams som kommer til at duellere om at blive 'best of the rest' – det bliver Jordan, BAR og Williams. Om de kan sejre må vi vente og se, men tegningen ligger til at de tre teams har mulighed for at ligge på spring efter de to store.


Schunacher fik en god start på sæsonen – men sæsonen fik ikke en god start!

En flyvende start

Michael Schumacher lagde ellers ud med en flyvende start på sæsonen, da han i fredagens anden times træning tog sig en gevaldig flyvetur og slog to saltomortaler. Han klarede dog frisag, og var heldig med at raceren landede på bunden – han var dog ikke den eneste: Luciano Burti skrællede også lige en Jaguar efter en kørerfejl.

Den frie træning indikerede at Ferrari og McLaren var i en klasse for sig. Dog kilede Jarno Trulli sig med frem i toppen, men med lette tanke. Michelin havde også deres første dag, og det var kun Williams der rigtig fik noget ud af dækkene. Det franske mærkede havde lidt problemer med at følge med, primært fordi banen ikke var kørt til (det er primært en gadebane) og derfor klagede kørerne over at dækkene gav for meget understyring. Det blev dog bedre som der blev fræset mere gummi i banen. Så var der alle nybegynderne – Kimi Räikkönen blev den bedste i den frie træning som nummer 11.

Ferrari sætter sig på fronten

Efter flere forsøg lykkedes det så endelig for Ferrari at sikre sig pole i Melbourne – det var første gang det lykkedes for det traditionsrige italienske team. Og så endda med begge racere i front. En bedre start kunne de forsvarende verdensmestre ikke bede om. Mika Hakkinen havde chancen for at komme med frem, men det glippede. Men det var dog ikke til at komme udenom at Ferrari og i særdeleshed Schumacher dominerede kvalifikationen. Den store overraskelse var at Heinz-Harald Frentzen kom ind på 4. pladsen. Kun 0,7 sek. efter Schumachers poletid! Den tyske Jordan-kører var da også helt ellevild (plejer ikke at ligne rolige Frentzen) – han var fuld at lovord om den nye EJ11 – den bedste racer han har kørt for Jordan!


Den bedste Jordan – Frentzen er vild med den nye EJ11

Michelin havde dog al mulig grund til at holde hovedet højt. Ralf Schumacher kørte sig til en fornem 5. plads – og det lover godt for Williams. Man fristes til at spørge hvor de ville være hvis de kørte med Bridgestone… David Coulthard skuffede ved at tage 6. pladsen – skotten havde svært ved at blive på banen når han skulle køre hurtigt… Den store skuffelse var Prost-teamet. I vores optakt til denne sæson pegede vi ellers på Prost som en potentiel pointscorer, men mange tekniske problemer ramte teamet, og lignede de ellers sig selv. De er dog i forhold til Benetton stadig bedre – de to unge Benetton/Renault kørere skulle starte som nummer 16 og 17. Det var selvfølgelig ventet at Benetton ville have problemer – men Renaults comeback blev en slem fuser. Sjovt nok hørte vi ikke så meget til at Renault rent faktisk var vendt tilbage (det blev i hvert fald tysset godt ned!)

Hvordan klarede 'det nye kobbel'

BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk