Artikler

Indeks 

Visiret mod Sepang

 
Af Christiane Bjerglund Andersen.
 
Det er ikke engang et halvt år siden, at Formel 1-cirkuset sidst besøgte den malaysiske arena. Dengang var kørernes mesterskab lige blevet afgjort til Michael Schumachers fordel i løbet forinden på Suzuka i Japan. Denne gang er vi for tidligt henne i sæsonen til at resultatet kan have nogen umiddelbar betydning for spændingen resten af sæsonen. Alligevel er der gode chancer for et spændende GP, især fordi ingen kan være sikker på, om et tropisk regnvejr vil gribe ind og vende op og ned på løbet. Samtidig er det et gensyn med sæsonens mange nye debutanter, der skal bevise – eller modbevise – førsteindtrykket fra Australien. Sidst, men ikke mindst skal vi også lære Sepang-banen selv bedre at kende, for det er kun tredje gang, at banen er vært for Formel 1-grand prix'et.

Sepang-banen er endnu for ung til at blive kaldt en klassiker, men den har absolut potentialet. Da den blev bygget, kiggede de tyske designere nøje på hvordan andre baner er bygget op for at se hvad man burde undgå og hvad man kunne kopiere. Desuden allierede de sig med tidligere F1-kørere og andre motorsportsudøvere. Resultatet er en bane, som både tilfredsstiller kørere og tilskuere. Den har femten sving, heraf fem mod venstre og ti mod højre, og er blevet planlagt med fire oplagte overhalingsmuligheder. I de langsomme sving er banen op til 22 meter bred.


Sepang er en meget teknisk krævende bane, men kørerne er glade for udfordringen.

Mika Hakkinen var en af de første kørere til at prøve banen, og han udtalte ved den lejlighed at: "Det er en fantastisk bane. Man er nødt til at finde den helt perfekte linie for at sætte en god tid. Den er meget hurtig, virkelig god." Hans kollegaer i F1-feltet er enige med ham, men et problem i år kan dog være varmen og luftfugtigheden, som her i marts måned ikke er til at spøge med. Temperaturene kan godt komme op og nå de 35 grader ved GP'et. Tilskuerne sidder dog i skygge under de store, smukke, løvlignende tage over tribunerne. Samtidig har de utrolig godt udsyn over hele banen, og der er masser af storskærme. Tribunen er placeret mellem de to langsider op til hårnålesvinget, og har plads til 75,000 personer. Placeret rundt om banen er yderligere fire områder reserveret til tilskuere, så alt i alt kan løbet overværes af mindst 100,000 siddende tilskuere.

Sikkerheden er der heller ikke noget i vejen med. Banen er omgivet af enorme afkørselsarealer af den højeste kvalitet. FIA burde altså ikke frygte, at situationen fra forrige GP skal gentage sig og føje endnu et uheld til statistikken. Efter ulykken i Australien vil alle være i højeste beredskab. Der er heller ikke en finger at sætte på faciliteterne for såvel banens egne medarbejdere, som for gæsterne, dvs. teams, tilskuere og de omkring 500 pressefolk. Ligesom banen er alle faciliteter helt nye, og der er intet sparet, hvilket gør livet for alle lidt mere behageligt.

Dertil kommer, at Sepang-banen i sin tre år lange levetid allerede har bevist, at den kan skabe gode historier. Debuten i F1-serien i 1999 var også Michael Schumachers tilbagevenden efter uheldet på Silverstone tidligere på sæsonen. Han beviste, at han var tilbage i storform ved at tage pole og føre løbet, indtil han overlod pladsen til teamkammeraten Irvine, der stadig havde en chance i VM. Men senere blev duoen diskvalificeret på grund af, at Ferrari'ens sidevingers størrelse ikke holdt sig inden for FIA's reglement. Striden drejede sig om millimeter, og efter en mængde ballade og en høring hos FIA endte sagen med, at team og kørere blev genindsat i resultatet. Men Formel 1 havde fået ridser i lakken efter den episode.

Ferrari har gode erfaringer med Sepang. Irvine og Schumacher kom ind som nr. 1 og 2 i banens første F1-GP.

Året efter var der ikke helt den samme spænding om løbet, der denne gang afsluttede

CBA  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk