Artikler

Indeks 

Stolte traditioner, hjemmebanefordel og Alain Prost

 
Af Martin Møller-Thomsen.
 
Det var i 1973 at F1 kom til Brasilien. Gennem tiden havde der nogle år været et grand prix i Buenos Aires i Argentina, og i 1972 var det vendt tilbage til kalenderen efter 12 års fravær. Året efter, i 1973, fandt man så på, at der også skulle køres et løb i Brasilien.

Årsagerne til dette kan have været mange. I 1972 blev der kørt 12 VM løb, mens der i ’73 skulle køres 15 – en udvidelse med tre løb. En anden væsentlig faktor har nok også været at Emerson Fittipaldi i 1972 havde vundet det første verdensmesterskab til Brasilien. At der ville være interesse for løbet, har nok været let at gætte sig til. Og man kan forestille sig skuffelsen har været stor blandt publikum over, at deres helt ikke kunne sikre sig den første pole position i Brasilien. Den gik i stedet til holdkammeraten Ronnie Petersson. Men sejren – den fik Fittipaldi og det gjorde han også året efter.


Det var Fittipaldi der skabte interessen i Brasilien til afholdelsen af Grand Prix – her set Fittipaldi med Colin Chapman til venste

Brasilien har gennem tiden forstret en del store kørere – Fittipaldi, Piquet og Senna, og der er en stolt tradition blandt de brasilianske kørere, for at vinde på hjemmebane. Og det med hjemmebane skal tages helt bogstavelig. Fittipaldi og Senna var fra Sao Paolo, hvor løbet blev kørt i 70’erne og igen i 90’erne. Nelson Piquet derimod var fra Rio, hvor løbet blev kørt i 80’erne – da han vandt løbet to gange. Rubens Barrichello er i øvrigt fra Sao Paolo. Måske lyder Barrichellos navn ikke af så meget sammenlignet med de tre andre, men det skal indskydes at Carlos Pace, der også var fra Sao Paolo vandt løbet i 1975 og dermed fuldbyrdede et hjemmebane hat-trick til de brasilianske kørere. Og alle brasilianere der har vundet løb i F1, har også på et tidspunkt vundet i Brasilien. Så statistikken er på Barirchellos side – men hvis det ikke lykkes i år, har han sikkert et par chancer til.

Men selvom der har været syv sejre til brasilianske kørere gennem tiden, er det nu mest en franskmand, ved navn Alain Prost, man bør huske i forbindelse med det brasilianske grand prix. I alt seks gange lykkedes det for den lille franskmand at komme først over stregen. OK – ærlig og virkeligheden var det faktisk kun fem gange, men Nelson Piquet og Keke Rosberg blev diskvalificeret i 1982, hvilket gav Prost hans første sejr i Brasilien. Men med seks sejre, virkede Brasilien på mange måder som Prosts løb – til stor ærgrelse for rivalen Ayrton Senna.

Blandt Prosts mere mindeværdige løb i Brasilien var 1990 hvor han startede som nr. 6 og havde en lang og sej duel med teamkollegaen Nigel Mansell. Mansell havde året før vundet i Brasilien, i sit første løb for Ferrari. Eller 1987 hvor han ved at skifte dæk en gang, i stedet for tre, som de andre kørere gjorde.


Carlos Pace – ikke den der fylder mest i historiebøgerne, men hans er knyttet til Interlagos' eget navn

Generelt kan man sige om Brasilien, at det er de store kørers løb. Der er måske nok tilfældige resultater, men det er altid de store der kommer til laurbærerne i Brasilien. Selv de fire vindere som aldrig blev verdensmestre, må siges at være blandt de allerbedste i deres tid. Lokalhelten Carlos Pace er den der fylder mindst i statistikken, men det skyldes nok mest, at han omkom ved et flystyrt i 1977.

Igennem 80’erne da løbet blev kørt på Jaceparagua i Rio, var det i reglen sæsonens første løb, og ofte havde der forud for løbet været en uges test, hvilket resulterede i nogle ret døde frie træninger. Og det var også i en sådan test af franskmanden Phillipe Streiff forulykkede i 1989, i sin AGS racer, og blev lam. Dette er så heldigvis også noget af det mest alvorlige der er s
MMT  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk