Artikler

Men forklaringen er måske alligevel ganske enkel. For mens Monaco altid har været kørt på den samme bane; England har skiftet mellem Brands Hatch; Italien med en enkelt undtagelse har været kørt på Monza og Tyskland engang havde den gamle Nürburgring og siden har holdt fast ved Hockenheim, så har Frankrigs Grand Prix skiftet bane syv gange. Så selvom det er i det samme land, er der alligevel ikke tale om en at vende tilbage til samme sted hvert år. Og selvom man i mange år bliver ved med at vende tilbage til Magny-Cours i det centrale Frankrig, bliver det aldrig en klassiker. Banen er simpelthen for kedelig.

Magny-Cours blev bygget på grundlaget af en anden bane, i starten af ’90erne. Svingene var kopier af andre baners sving og banen var snæver og havde få overhalingsmuligheder. Tilgengæld havde banen gode faciliteter, og den har også produceret flere gode løb, nærmest imod alle odds.

Bortset fra ’55 har man kørt GP i Frankrig hvert år. I 1955 blev det aflyst på grund af den frygtelig ulykke på Le Mans tidligere på året, hvor 80 tilskuere blev dræbt. Som følge heraf, var motorsport forbudt i Frankrig i et år og GP’et blev aflyst.

Det var legendariske Fangio der vandt det første VM løb i Frankrig. Han vandt også året efter, men her måtte han dele laurbærkransen (som man faktisk fik dengang) med italieneren Fagioli. Dengang måtte man nemlig godt skifte chauffør på bilen under løbet! Mens Fangio vandt mange sejre i sin karriere, vandt Fagioli kun dette ene løb, men med sine 53 år skrev han sig alligevel ind i historiebøgerne som den ældste vinder.

Ti år senere skrev Giancarlo Baghetti sig ind i historiebøgerne ved at vinde sit første VM løb. Han havde tidligere deltaget i to ikke-VM løb – som han også vandt. Alle tre sejre var hentet i Ferraris legandariske haj-næse bil. Desværre blev det aldrig til flere VM sejre for Baghetti end denne ene – men til dato er han stadig den eneste der har vundet sin debut.

Det mest klassiske løb i Frankrig finder vi dog i 1979 hvor den 36 årige franskmand Jean-Pierre Jabouille vandt den første af sine tre GP sejre – i en Renault – den første sejr for det franske mærke – og den første sejr for en turbo motor - på franske Michelin dæk. En stor dag i fransk motorsportshistorie – og var der nogen der lagde mærke til det. Næ! For bagved Jabouille udkæmpede Villeneuve og Arnoux en af historiens mest berømte dueller. Antallet af overhalinger er der ingen der har tjek på – men der var mange, rigtig mange – og det var bare pr. omgang. Og duellen strakte sig over flere omgange og efterlod publikum i ekstase. Aldrig før og siden har man set RACE på den måde. At Jabouille så vandt løbet, blev nærmest en modtaget med et nå! Heltene denne dag var Villeneuve og Arnoux.

To år senere fik Renault endnu en hjemme triumf – dennegang med en ung Alain Prost der vandt karrierens første Grand Prix sejr. Fem gange senere vandt Prost sit hjemlands GP og er med seks sejre den mest vindende kører. Han kunne sikkert godt tænke sig at det smittede lidt af på teamet i weekende.

Men hans sejr i 1990 var dog en af de mere ufortjente. Italieneren Ivan Capelli i en af de turkise Leyton House racere – der havde haft en miserabel sæson, hvor de blandt andet ikke havde kvalificeret sig til start i Brasilien – satsede på at køre igennem uden at skifte dæk (dengang var der ingen benzinpåfyldning). Og denne satsning var lige ved at give italieneren sejren. Men mod slutningen var der ikke meget saft tilbage i dækkene og da Prost på næs