Artikler

Det hele begynder jo med at man sætter sig op til at man skal se noget race. Det kommer man til, men på forhånd lå det ligesom ikke i luften at det ville blive årets eller det nye årtusinds mest medrivende og dramatiske race, der ville gå over i historien og som børnebørnene skal høre anekdoter fra. Så på den baggrund var forventninger ikke skruet helt i vejret. Men det er trods alt Formel 1 - den ypperste klasse indenfor motorsport. At se de 22 modige kørere - undskyld: 21, da Marques virkelig var ringe at se køre sin racer - satse og give den gas - jo, det var jo i det hele taget det som det handlede om.

Turen til Ungarn foregik med fly og tak for det: hvilken varm tur ville det ikke have været blevet ned gennem Europa hvis det havde været med bus. Rygterne gik på at det havde været så varmt at flere busser løb tør for øl til de tørstende Formel 1-fans! Så med take-off mod Budapest fredag aften og hjemkomst mandag morgen, var der tale om en hurtig weekend, hvor det jo med lidt god vilje kunne lade sig gøre at tage direkte fra arbejde - se race og derefter tage på arbejde mandag morgen. Efter lidt forvirring i Budapest om hvor bussen til hotellet var placeret, kom vi sikkert frem til hotellet. Centralt beliggende som det hedder hvis man stadig holder sig inden for bygrænsen. 6-7 km. ind til den mere 'seriøse' del af byen var vist mere rigtigt! Hotellet var det som end ikke meget at klage over, andet end at det var umuligt at få temperaturen i værelset ned under 28 grader! Det var dog tydeligt at vi var kommet til et land med en noget anden stil. Badeværelset lignede noget en ejendomsmægler ville brække sig af grin over. Den Østeuropæiske stil var helt igennem evident - også i det kulinariske køkken: ved morgenmaden holdt man sig primært til vandmeloner og appelsinsaft. Frisk morgenbrød var vist en by i Rusland.

Sol, sol og mere sol

Men det var jo ikke det ungarske køkken vi var kommet til hotellet for at opleve. Lørdag morgen var vi klar til den første tur til banen. Desværre fik vi ikke hele den første træning lørdag morgen. Men der var en forsmag på herlighederne på vej mod banen. Lyden af racerne der cirkulerede på banen, satte pulsen op - og det kunne ikke gå hurtigt nok for at komme til banen. Heldigvis var der ikke kommet så mange til banen, så man kunne sagtens stoppe op for at følge med, og det sagde selvfølgelig ikke så meget om hvem der var hurtigere end de andre - det var stort set ikke til at se. Så begyndte den lange rejse til tribunen hvor jeg havde billet. Bronze! Og der har jeg vist lært at den skal konverteres til en bedre kategori hvis jeg nogen sinde skal til Formel 1 på Hungaroring. Tribunen ligger længst væk fra den indgang vi anvendte, og en gåtid fra bussen til tribunen på 40-45 minutter var ikke helt galt. Især efter kvalifikationen var den helt gal! Men okay, jeg sad som end ikke helt dårligt. Overfor en storskærm, som man næsten automatisk så mere på end på racerne foran en.

Mercedes, BMW og Ferrari var mest synlige med deres boder - og i øvrigt havde VW også en bod. Og de er endda ikke med i Formel 1. Er de mon på vej.

Og her bagte solen så ellers bare igennem. Litervis af vand skulle hældes indenbords og en solfaktor 20+ (som jeg ikke fik brugt på Le Mans i år) var et must! Her sad man så mellem svedige finnere, tyskere, hollænderen og enkelte danskere. Det store ved oplevelsen var selvfølgelig at se kørerne komme susende, tage svinget og derefter give den fuld gas videre. Det går noget hurtigere end m