Artikler

Indeks 

Kører de på blyfri?

 
Af Benjamin Bredahl.
 
Formel 1 er en kompleks sport. Succes på banen og sejre til teams og kørere kommer ikke ved tilfældighedernes spil. Alle brikker i det store puslespil skal passe sammen og fungere harmonisk. Det er som regel kørerne og holdene der løber med den store opmærksomhed. Men går man ned under overfladen vil man se at mange firmaer også har deres andel i succes. De fleste teams fabrikerer og fremstiller stor set alle komponenter til deres biler, men der er fortsat visse komponenter som man bliver nødt til at modtage fra partnere. Dette kan man blandt andet se på dæksiden - Formel 1-holdene udvikler ikke deres egne dæk, men benytter sig af eksperter på dette og andre områder.
 
En bil eller Formel 1-racer kommer ikke langt uden at der er noget brændstof til at drive den, og derfor er der også konkurrence mellem de store benzinselskaber i Formel 1. Mange vil måske spørge: 'Hvad får et benzinselskab egentlig ud af at være med i Formel 1? De biler som bliver brugt har jo intet med en hverdagsdanskers bil at gøre!' Umiddelbart kunne det godt se sådan ud, hvis man blot ser overfladisk på de forskellige benzinselskabers interesser i Formel 1. Ud over den store reklame- og PR-værdi, er der faktisk fordele for forbrugerne. Shell er nok det mest markante benzinmærke i Formel 1, og du har måske set nogle af deres spektakulære reklamer hvor de blandt andet gennemfører en tankning af en Formel 1-bil fra et fly! (Hvis du var til Ferrari-udstillingen i Øksnehallen kunne du se hvordan reklamefilmen blev lavet.) Ferrari og Shell er en gammel konstellation og i dag samarbejder de, for at nå det største af alle mål - en VM-titel. Et blik på Shells historie viser at hårdt arbejde giver succes - og at udviklingen i Formel 1 også har indvirket på benzin i danskernes biler. Inden vi ser på Shells historie vil det være godt lige at tage et kort blik på hvilke krav og regler der er for den benzin som bliver benyttet i Formel 1.
 

 
For at nedbringe omkostningerne til Formel 1-benzin kører bilerne nu på det man kan kalde "almindelig blyfri benzin", og må kun indeholde de stoffer som den almindelige bilist kan fylde i tanken. Benzinen har et lidt højere oktantal end i almindelig benzin, og additiktiverne (tilsætningstofferne) er blandet i et forhold der er udviklet specielt til de forskellige motorers forbrændingskamre. Det er FIA der sætter spillereglerne i Formel 1 og der er i reglementet minimums- og maksimumbegrænsninger på de over 200 forskellige molekyler der er en del af Formel 1-benzinen. Derfor er kontrollen med benzinen meget skrap. Marschalls laver stikprøvekontrol ved Formel 1-løbene, og svarer din benzin ikke til den prøve som FIA har godkendt bliver du diskvalificeret!
 
Køreren kan under et Formel 1-løb selv være med til at "blande" benzinen. Køreren kan i cockpittet vælge hvor "motorstærk" benzinen skal være. Det giver måske flere hestekræfter, men kræver mere benzin. Har en kører for eksempel for lidt benzin i tanken til at gennemføre et løb, kan han nedsætte benzinforbruget - men bliver så nødt til at køre lidt langsommere
 
Shells Formel 1-historie
Shell er ubestridt det mest vindende benzin- og oliemærke - som leverandør af benzin og smøremidler. 18 gange har det være Shell der drev en Formel 1-kører til et VM. 11 gange har Shell været med til at vinde konstruktørernes verdensmesterskab. Til og med det canadiske G.P. 1998 har Shell været med til at vinde 172 G.P.'er. Shells historie er da også glorværdig.
 
Shell har faktisk været en del af Formel 1 ligeså længe sporten har eksisteret. Det var Shell-benzin der drev Giuseppe Farina til sejr i en Alfa Romeo ved det britiske G.P. i 1950 - det allerførste løb i VM-historien. Ikke nok med det: Shell
BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk