Artikler

Indeks 

Jans optakt til Nürburgring

 
Af Benjamin Bredahl.
 
Denne Formel 1-sæson er ved at nå sin afslutning, og på søndag køres det sidste Formel 1-løb i Europa i denne sæson. Kampen om VM-titlen vil igen i år blive afgjort på de små marginaler. Michael Schumacher og Mika Hakkinen står helt lige i pointtabellen, men der kan reelt godt findes en verdensmester efter løbet. Hvis Hakkinen vinder og Michael Schumacher ikke får point er finnen den nye verdensmester. Der er ingen tvivl om at opmærksomheden er rettet mod de to duellanter. Rammen om løbet kan ikke være meget bedre. Nürburgring har en storslået historie bag sig - vil der i 1998 blive føjet endnu et spektakulært kapitel til?
 
Formel-1.dk har fornøjelsen at kunne præsentere Jan Magnussens optakt til løbet på Nürburgring. Hvad er banens historie og hvordan er det gået i de sidste par løb på banen? Der er også råd til hvad Formel 1-kørerne skal være opmærksomme på.
 

 

Hop til topNürburgring - i skyggen af fortiden

 
Den 18. juni 1927 blev en af de mest legendariske racerbaner indviet. Forud for den begivenhed var gået næsten tre års arbejde med at skabe den første bjerg-racerbane. Op imod 3.000 arbejdere var beskæftiget med det store projekt. Banen, der havde en distance på næsten 23 kilometer, blev hurtig meget interessant for racerkørere og der blev kørt mange forskellige løb på banen. Før der blev etableret en Formel 1-serie blev der afholdt mange grand prix'er, og flere store dramaer har udspillet sig. Da Formel 1 blev en serie var Nürburgring med - dog i første omgang som et Formel 2-løb, men fra 1951 var den stort set altid med i kalenderen - med undtagelse af 1955, 59-60 og 70. Det første officielle Formel 1-løb blev i 1951 vundet af italieneren Alberto Ascari for Ferrari. En anden af de store profiler i 1950'erne var Juan Manuel Fangio. Han nåede at vinde løbet tre gange og løbet i 1957 er en Fangio-klassiker. Fangio skulle kæmpe mod de to Ferrari-biler og havde forskellige problemer der gjorde at han måtte køre over evne for at vinde løbet. Han kørte sit måske største løb nogensinde og kom forbi begge Ferrari-bilerne - et løb hvor han satsede over 100% i svingene og flere gange var udenfor asfalten. Mange forskellige kørere vandt i tiden derefter på banen, hvor Jackie Stewarts sejr i 1968 også bør nævnes. Under nogen af de allerværste forhold vandt han løbet med fire minutters forspring! I 1976 var det imidlertid sidste gang der blev kørt på den gamle bane. Før det år havde mange kørere ment at banen ikke var tidssvarende til de moderne biler og krævede at der skulle foretages store forandringer. Det der fik bægeret til at flyde over var Niki Laudas frygtelige ulykke hvor han kan med nød og næppe slap levende fra flammerne.
 
Banen var derefter ikke en del af Formel 1-kalenderen. I Tyskland var der mange diskussioner om at bygge en ny bane og den 12. maj 1984 blev den nye Nürburgring åbnet. Samme år blev der igen kørt Formel 1 på banen, men den blev altid sammenlignet med den gamle bane og derfor blev den stemplet som en kedelig bane. Der gik igen flere år hvor banen ikke var m
BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk