Artikler

Indeks 

Zanardi - PR-succes eller sportslig succes?

 
Af Benjamin Bredahl.
 
Formel 1-historien begynder på den krævende Barcelona-bane. Eddie Jordan giver en håbefuld italiener chancen i racer nummer 32. Debutanten er 25 år og hedder Allesandro Zanardi. Debutløbet bærer ikke præg af at det er et af verdens allerstørste talenter der har kørt Jordan-Ford'en, men dog ikke helt talentløs. I de 25 grand prix'er han til dato har på sit CV, har han dog altid været meget anonym. Fra en fortid som anonym middelkører er han nu Williams-teamets topkører i 1999. Han har efter sin tid i Formel 1 været nede og ramme bunden af motorsport, men tre succesrige år i den amerikanske ChampCar serie har gjort ham til et af de hotteste navne. Hvem er han, hvad er hans historie og hvad kan han bidrage med?

Allesandro kommer som mange af de andre Formel 1-kørere af den rette skole. Han begyndte at køre gokart som 12 årig, og vandt det italienske mesterskab 3 gange og var også med fremme i større mesterskaber, hvor det blev til et enkelt europamesterskab. I 1988 var det slut med gokarten og derfor steg han i hierarkiet og fik en plads i den italienske Formel 3-serie. Karrieren gik imidlertid meget trægt, og det blev ikke til de store resultater. Det var først i hans tredje sæson i det italienske Formel 3 at han for alvor fik succes. Han blev nummer to i serien i 1990 og satte pole position i det prestigefyldte Formel 3-løb i Monaco. Han var nu blevet 24 år og fik en plads i Formel 3000 i 1991. Der var øjeblikkelig succes for italieneren der viste sig at være en af de bedste i klassen. I 9 ud af sæsonens 10 løb holdt han i forreste startrække. Det blev blandt andet til 2 sejre og 4 andenpladser, men titlen gik i stedet til Christian Fittipaldi - de tos veje har siden krydset hinanden mange gange, både i Formel 1 og ChampCar. Men italienerens kørsel havde allerede fået en af Formel 1's bedste talentspejdere til at holde en dør åben og derfor fik Zanardi tilbudet om at køre de tre sidste Formel 1-løb for Eddie Jordans team.

På den teknisk krævende Barcelona-bane og uden nogen anden Formel 1-erfaring end træningssessionerne blev det således til en 20. plads i kvalifikationen og en niendeplads i debutløbet. En god præstation, som dog ikke kunne måle sig med sæsonen største Jordan-debutant, Michael Schumacher. Samarbejdet med Jordan stoppede efter de tre løb, selvom det længe lå i luften at Zanardi skulle fortsætte hos Jordan, eftersom han udførte det meste af teamets testarbejde. Men det blev Stefano Modena og Mauricio Gugelmin der fik pladserne hos Jordan, sidstnævnte fordi han kom med penge, og Zanardi havde kun sine kørefærdigheder at tilbyde. I stedet fik italieneren en plads som testkører hos Benetton i 1992 hvor han var med til at teste og udvikle teamets aktive hjulophæng. Han nåede også at få tre løb som substitut hos Minardi da Christian Fittipaldi blev skadet. De to af løbene kvalificerede han sig imidlertid ikke til...

Peter Collins og Lotus havde under en test på Paul Richard bidt mærke i italieneren og de to næste sæsoner var han knyttet til teamet. I 1993 var der ikke den store succes for Zanardi. Han scorede sit første og hidtil eneste point i Formel 1 da han fik en sjetteplads på Interlagos. Hans bedste kvalifikation var en 13. plads i det europæiske grand prix på Donington. Der var altså ikke det helt store at komme efter. Sæsonen blev bogstaveligt talt smadret under træningen til det belgiske grand prix. I det vilde Eau Rouge-sving mistede Zanardi kontrollen over sin Lotus og bilen blev smadret til ukendelighed. Han slap meget billigt fra et af de største crash i 1993, med minimale skader, men han måtte stå udenfor i resten af sæsonen.

Peter Collins gav Allesandro Zanardi chancen hos Lotus

Zanardi begyndte 1994-sæsonen som testkører for Lotus, der i stedet havde valgt at give Pedro Lamy pladsen som følge af økonomiske overvejelser. Men portugiseren brækkede begge ben und

BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk