Artikler

Indeks 

Ferrari F399 præsenteret

 
F399 kom den til at hedde, den racer som Ferrari håber vil bringe mesterskabet tilbage til Maranello, efter 20 år i mørket. Præsentationen skulle være foregået i Enzo Ferrari auditoriet i Maranello, men på grund af overvældende interesse fra pressens side, blev præsentationen flyttet til de vanlige rammer omkring Ferrari's private testbane Fiorano. Denne flytning kom som en skuffelse for de tusinder af Tifosi's som havde håbet på at få et glimt at se af deres helte Schumacher og Irvine. Enkelte Tifosi's havde endda truet med at køre rundt i byen med McLaren flag i protest!.
 
Ferrari's præsident Luca di Montezemlo bød velkommen til Fiat's topledelse og øvrige indbudte, og takkede derefter de 450 mand som har været involveret i produktionen af "F650" som var skrivebords betegnelsen for F399. Disse fik så æren af afsløringen ved at trække et gigant flag med Scuderia Ferrari emblemet på, af F399'eren. Der er altid stor mystik omkring navnene på Ferrari's racere, og der har således været gættet på bla. F301, F300B, F99 mm. for afløseren til sidste sæsons F300. Navnet F399 er en sammensætning af F for Ferrari, 3 for en 3 liters motor, og 99 for årstallet. Det sidste skulle efter sigende være blevet besluttet efter stort pres fra Michael Schumacher, som synes mere opsat end nogensinde på at vinde titlen: "At være hos Ferrari er som at høre til en Familie. I år føler jeg mig meget motiveret, men jeg føler ikke større pres. Faktisk har jeg det bedre end tidligere."
 
Den nye racer er en videreudvikling af F300 som var langt efter i sæsonstarten, men som kom stærkt tilbage i anden halvdel af sæsonen, og teknisk direktør Ross Brawn giver F399 følgende ord med på vejen: "F300 var den første bil bygget i Maranello af den nye arbejdsgruppe. Den var meget god, men ikke perfekt. I løbet af sidste sæson styrkede vi teamet og udvidede aerodynamik samt research og design grupperne. Derudover begyndte vi at anvende den nye vindtunnel. F399 er en videreudvikling med mange nye opfindelser. Integrationen mellem chassis og motor, og relationerne til de nye tekniske partnere, især Bridgestone var altafgørende i designfasen. Vi foretog vigtige ændringer i det originale projekt på baggrund af de resultater vi opnåede ved Suzuka testen i november sidste år." Faderen til projektet Rory Byrne beskrev F399's tekniske aspekter: "Selvom det er en evolution, så er F399 en helt ny vogn. Vi har forbedret den aerodynamiske effektivitet og stabilitet, men vigtigst af alt har vi arbejdet på forbedring af alle dens komponenter, og det er lykkedes os at mindske dens vægt med 20 kg. Ophænget blev revideret efter tests med Bridgestone, medens motorens luftindtag, diffuseren, aerodynamikken bagtil og front affjedringen er nyt. Vognens tyngdepunkt er blevet sænket, og power steering er nu elektronisk kontrolleret. Jeg har tillid til at vi er konkurrencedygtige fra sæsonstarten."
 
I 1996 droppede Ferrari deres berømte skrigende V12 motor, til stor sorg for mange formel 1 entusiaster verden over. Da beslutningen blev truffet vendte Enzo Ferrari sig sikkert ind til flere gange i sin grav(Enzo truede engang med at trække Ferrari ud af formel 1, fordi man ville forbyde V12'ere). Ferrari var hoppet med på V10 bølgen og
MBP  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk