Artikler

Indeks 

Bakspejlet - Melbourne

 
Af Benjamin Bredahl.
 
Så kom Formel 1-sæsonen igen i gang efter lidt over 4 måneders pause. Det store cirkus skal igen op i omdrejninger når kampen om Formel 1-VM skal udspilles i 16 løb rundt om i verden. Det kunne til at begynde med se ud til at starten af sæsonen 1999 ville blive en tro kopi af 1998. Inden løbsweekenden begyndte i Melbourne var der lagt op til at det igen skulle være en knivskarp duel mellem McLaren og Ferrari. Men som det skulle vise sig var der mange faktorer som vendte op og ned på billede fra dag til dag.

Det har hele tiden ligget i luften at Ferrari og McLaren var de to eneste teams der kunne forventes at kæmpe om de to VM-titler, og ud fra diverse vintertests i Europa var dette håb velbegrundet. Inden der overhovedet blev kørt i Melbourne kunne det umiddelbart se ud til at Ferrari havde et lille overtag over McLaren. Blandt andet havde McLaren haft adskillige tekniske problemer i tests i Barcelona, blandt andet med deres gearkasse, mens Ferrari i Italien havde vist at de var i stand til at køre adskillige løbsdistancer uden tekniske problemer. Taget i betragtning at de første løb udenfor Europa er uhyre vigtige for et team der vil vinde VM, kunne det se ud til at de to favoritter, på trods af forskellige fordele, stod lige allerede fra dag 1 i VM - hvilket ville være første gang siden 1995. Men da fredagens træning og lørdagens kvalifikation var kørt sad man tilbage med en fornemmelse af at Ferrari allerede lignede en meget stor skuffelse, mens McLaren igen var totalt dominerende. Men for at vinde skal man gennemføre først...

Michael Schumacher havde adskillige problemer denne weekend og kan på sin vis være tilfreds med at kampen om VM fortsat ikke er kommet i gang. Problemerne begyndte allerede om fredagen hvor det endda gik så galt for tyskeren at han gik i stå på vej ud af pitten, og måtte trækkes tilbage til garagen, mens de to McLaren-kørere ikke levnede de andre teams nogen chancer for at tage de to forreste pladser. Da tyskeren skulle forsøge at få det bedste udgangspunkt til søndagens løb, blev det noget af en katastrofe. Ikke så meget at han blev nummer 3, for det var vel ret beset det bedst mulige resultat efter de mange problemer der havde været med hans racer, men mere at afstanden op til Mika Hakkinen var hele 1,3 sekunder. Sidste år var han i samme position - men var 'kun' 0,7 sekunder efter. Norbert Haug, Mercedes-chefen, sagde efter kvalifikationen til tysk TV at han var meget overrasket over at Ferrari ikke var tættere på de to McLaren-racere. En ting er sikkert: Det kan ikke skyldes at Ferrari kørte med hårde dæk, mens McLaren nøjedes med de bløde Bridgestonedæk, da stort set alle kørere i feltet valgte den hårde compound.

Problemet for Ferrari og flere af de andre teams i forbindelse med kvalifikationen ligger blandt andet i at dækkene ikke når at komme op i den rette temperatur. I kvalifikationen køres der med næsten tomme tanke og dermed er der mindre vægt i raceren, og der skal mere vægt til i dag for at varme dækkene op, eftersom man nu benytter sig af hårdere dæk end i 1998. På en kvalifikationsomgang er det ekstremt nødvendigt med dæk der kører optimalt - og de skal have tilpas med varme. Det er ikke et problem der er helt ukendt i Formel 1. I 1997 var Benetton især meget hårdt ramt af dette problem. Det viste sig mange gange at de to kørere, Alesi og Berger, kvalificerede sig langt tilbage på grid'en, men de kunne godt følge nogenlunde med i løbet hvor deres tanke var fyldt godt op. Det samme problem gør sig gældende i begyndelsen af denne sæson i Ferraris tilfælde. Det er nok et område som det italienske team vil arbejde med, for selvom løbet ikke bliver afgjort om lørdagen har det ikke desto mindre stor betydning for udfaldet af løbet.

Et helt andet element i dette års Formel 1-VM kan blive de nye dæk. Godt nok siger flere kørere at Bridgestone har lavet det bedst mulige fordæk - på trods af at der i år er kommet en fjerde rille i dækket, er der ikke den store forskel fra sid

BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk