Artikler

Indeks 

Fem år efter Senna

 
Af Benjamin Bredahl.
 
Billederne fra San Marinos Grand Prix 1994 har brændt sig fast i Formel 1-historien - 'den Sorte Weekend på Imola'. Formel 1 blev på én weekend ramt af flere alvorlige ulykker end der havde været i de 12 foregående år. Formel 1-weekenden var ramt af adskillige uheld. Fredag kørte Rubens Barrichello af banen i et uheld hvor hans Jordan blev 'fyret af' som en raket, da han kørte for hurtigt hen over kantstene. Lørdag blev Formel 1-sporten ramt af det første dødsfald i forbindelse med et Formel 1-løb. Østrigeren Roland Ratzenberger kørte galt i sin Simtek-racer, nok feltets langsomste racer på det tidspunkt, under lørdagens kvalifikation. I mange henseender er det uheld i dag blevet mindre bemærket og nævnes kun sporadisk når der tales om den sorte weekend på Imola. Den urutinerede østriger kørte af banen i Villeneuve-svinget - et sving der på det tidspunkt drejede en lille smule til højre inden den hårde nedbremsning før Tosa. Mens østrigeren holder speederen i bund og drejer sin racer til højre for at følge banen styrer hans racer imidlertid stadig lige ud - og direkte ind i betonmuren. På det tidspunkt er raceren oppe i en hastighed et godt stykke over 300 km./t. så sammenstødet med muren er enormt. Telemetriudskrift viste efter løbet at Roland Ratzenberger på den foregående omgang havde været af banen, eftersom han havde kørt en hel del flere meter end det var nødvendigt. Denne afkørsel har sandsynligvis ødelagt raceren så meget at østrigeren ikke kan styre sin racer da han forsøger at sætte en hurtig omgangstid på den følgende omgang - uheldet kostede ham livet.

Det langt mere kendte og omdiskuterede uheld dagen efter, har haft meget store virkninger på Formel 1 i eftertiden. Den syvende omgang under Grand Prix i 1994 på Imola, er en af de få omgange man gerne ville have været foruden. Allerede tidligt i løbet er der alvorlige problemer - J.J. Lehtos racer bliver torpederet af Pedro Lamy og da der ligger utallige stumper på banen bliver safety-car'en sendt på banen. Da løbet bliver givet frit ligger Ayrton Senna i front, indtil han på syvende omgang ikke får sin racer hele vejen igennem Tamburello - en af Formel 1's farligste og mest krævende sving. Det lange venstresving tages med fuld gas - og de stærkeste racere kan sagtens køre igennem svinget med over 300 km./t. Midtvejs i svinget, mens Senna drejer mod venstre holder han lige pludselig op med det og i stedet styrer hans racer direkte mod betonmuren på hans højre side, og Williams-raceren kører direkte ind i muren. Løbet bliver stoppet, og TV-billederne fokuserer på Ayrton Senna og hans ødelagte racer. Brasilianeren bliver siddende i raceren og lægeholdet kommer ilende. Godt 20 minutter efter uheldet bliver Ayrton Senna fløjet fra banen og overført til et hospital i Bologna. Cirka klokken 19:00 bliver Ayrton Senna erklæret død, efter at lægerne flere gange har genoplivet ham. Formel 1 gik i chok - det var første gang i umindelige tider at en af sportens allerstørste var blevet slået ihjel på banen.

Uheldet som vi så det fra TV

"Hvorfor kørte han så af banen?" er det tilbagevendende spørgsmål. Svaret er stadig ukendt og måske bliver det aldrig besvaret. Efter løbet var der mange gisninger: Måske var Senna fysisk brudt sammen og havde mistet bevidstheden. Der var også teorier om manglende dæktryk eller måske et mekanisk problem. Der blev udfærdiget en 500-siders rapport om ulykken af Enrico Lorenzini og Bolognas offentlige anklager, Maurizio Passarini valgte på baggrund af rapporten at rejse tiltale mod seks personer og sagen kom for en undersøgelsesdomstol. Anklagen gik på at Williams-teamet havde skylden for at ratstammen knækkede, eftersom ratstammen var blevet forkortet og at der havde været tale om amatørarbejde - ratstammen kunne ikke stå for den store belastning. Banens layout havde også en del af skylden. Et sving som Tamburello var alt for

BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk