Artikler

De tre uger fra løbet på Interlagos gik ikke stille af - der blev testet intensivt og det lykkedes endda at holde en testsession hvor stort set alle teams var repræsenteret. Indikationerne pegede i retning af at McLaren var ved at have fået en noget mere stabil racer, mens Ferrari fortsat arbejdede hårdt for at hente det tabte. Yderligere var der bag de to store teams ved at udvikle sig en interessant duel mellem Stewart og Jordan som bejlere til en tredjeplads i konstruktørernes mesterskab. Der var derfor lagt op til et godt løb og måske meget lige løb - dog kunne dækvalg efter temperaturforholdene skabe større afstand mellem de enkelte teams. Det viste sig at Ferrari og McLaren totalt pulveriserede de andre teams - alle andre var en omgang efter vinderen. Der skal med andre ord mere end mirakler til at et af de andre teams kan blande sig for alvor når først de store teams kører for fuld damp. Søndag eftermiddag så vi en helt ny situation - Michael Schumacher i front i VM-tabellen, modsat sidste år hvor han hele tiden var efter Mika Hakkinen der i VM førte fra starten i Melbourne og til målet på Suzuka. Det faktum at det nu er Ferrari og Schumacher der har overtaget kan give det italienske team de få marginaler på sin side som de mistede sidste år. Selvom det ikke var et løb der vil gå over i historien var der trods alt nogle positive overraskelser i løbsweekenden og samtidig så vi også at selv en kølig finne kan fejle...

Fredagen - den interne McLaren-rivaliseren fortsætter som den plejer: Coulthard skal hele tiden bevise sit værd som en potentiel mesterskabskandidat. Samtidig var det i 1998 den eneste bane som skotten havde overtaget på så derfor var det ventet at det måske var hér at han kunne begynde at få ram på den meget formstærke Hakkinen. Tiderne lå meget tæt mellem de to - og det var tydeligt at det kunne gå begge veje. Samtidig havde Ferrari de samme underlige problemer: fredagen er kaotisk for teamet. Således måtte Michael Schumacher opleve at et ødelagt dæk kostede tid i den sidste træning - men på trods af den manglende tid kom han stærkt igen i lørdagens frie træninger - og lå meget tæt på de to McLaren-kørere. Kunne man mon forvente den første Ferrari pole i 1999?

Kvalifikationen viste at det var mellem tre kørere at slaget skulle slås: Hakkinen gik efter at gøre rent bord, Coulthard for at holde liv i drømmene om at slås førstemanden og Michael Schumacher for en Ferrari på den fornemmeste plads på italiensk grund. Der var ingen der var i tvivl om kvalifikationen kunne have været faldet ud til alles fordel. Mika Hakkinen vandt igen og bankede Coulthard psykologisk - også med sine kommentarer om at det var en af hans bedste pole positions - han havde jo slået skotten på en af hans favoritbaner... Derimod var Schumacher skuffet - så tæt på at slå de mægtige McLaren-racere, og så alligevel ikke. Men han kunne glæde sig over en minimal afstand op til Hakkinen, hvilket var meget lovende for løbet. Ikke langt fra topduellen var Jacques Villeneuve rigtig godt placeret - en femteplads til BAR var noget nær den største sensation i dette løb. Samtidig måtte Rubens Barrichello inkassere sin dårligste kvalifikation i år, blot nummer 6... Hvem skulle have troet sidste år at Stewart ville ligge i top-6 i kvalifikationen i de første tre løb af 1999? Andre positive fremskridt: Alessandro Zanardi fik rettet op på karrieren og fik en tiendeplads - for første gang nogenlunde tæt på sin holdkammerat. Ser man endnu længere tilbage på grid'en så kunne man finde Benetton som nummer 16 og 17 i godt selskab med Arrows og Minardi - det er pi