Artikler

Indeks 

Visiret mod Montreal

 
Af Benjamin Bredahl.
 
Ganske som vi plejer tager Formel 1 en lille smuttur over 'dammen' for at køre løb på Gilles Villeneuve-banen, opkaldt efter en af Formel 1-sportens største kørere - og far til Jacques. Interessen for løbet har hele tiden været enorm, og siden Jacques Villeneuve har været med i Formel 1 har interessen været støt stigende. Løbet køres i Quebec-provinsen og eftersom Villeneuve er fransk-canadier er han særlig populær - læg også mærke til at tilskuerne medbringer provinsens eget blå-hvide flag - det er ikke et løb der køres i Canada, men i Quebec.

Siden sidst: Der har naturligvis været testet i den mellemliggende tid - nogle teams på Silverstone mens andre tog til Monza for at finde tiendedele. Testen på Silverstone blev til dels hindret af regnvejr, men ud fra tiderne viste det ingen overraskelser. Williams, Prost og Sauber mente at det var klogest at tage til Monza, fordi banen lægger vægt på hurtighed og dermed kunne de tre teams forsøge at finde en god balance i deres racere. Ferrari blev på deres egen banen, Fiorano for at teste.

Forventning til kvalifikation og løb: Når man umiddelbart ser på banens profil kunne det se ud til at det vigtigste er topfart på de forskellige langsider, men det er langt vigtigere at få den rette balance i raceren - fordi det ofte er under nedbremsninger at der kan mistes tid. På papiret ligner det en fordelagtig bane for McLaren - hurtige langsider som passer Mercedes-motoren og racerens aerodynamiske forspring bør give et lille overtag. Men Ferrari har selv peget på banen i Montreal som en af dem hvor de kan være med helt fremme. De sidste par år har kvalifikationen været meget tætte - i hvertfald når man ser på kampen om pole position. De to McLaren-racere vil ligge helt fremme - men Michael Schumacher kan hente sæsonens første pole... Rubens Barrichello kan også ligge langt fremme. I 1997 lå Rubens Barrichello helt fremme på 3. pladsen - og banen bør passe Stewart-raceren godt med den stærke Ford - Stewart kan godt nå at restituere sig fra et kedeligt løb i Spanien. Hjemmebanekøreren, Jacques Villeneuve er også opsat på at give tilskuerne fuld valuta og vil gøre alt for at placere sig langt fremme. Eftersom det er et løb der afbryder den europæiske sæson er løbet især svært for de mindre teams - og eftersom der ikke er testet intensivt inden løbet er det tvivlsomt om nogle teams har gjort væsentlige fremskridt siden de sidste løb. Favorit til løbet: Michael Schumacher. Hvorfor? Jo, tyskeren har i sine år med Ferrari vist sig at være stærk i Montreal. To gange har han vundet med Ferrari, og tyskeren vandt også løbet i 1994. Men Hakkinen er også godt med - men historien er på Schumachers side! Pladserne 3 og 4 bør være mellem Coulthard og Irvine men udeluk ikke Barrichello i topkampen. Frentzen er som sædvanlig også med i denne kamp og efter Ralf Schumachers fornemme kørsel i Barcelona kan det også forventes at han gør det godt i løbet. Og Villeneuve? Han skal nok forsøge et eller andet - men mon ikke det bliver samme udfald som det plejer - et stk. udgået BAR-racer.

Sidste år: Hill og Schumacher havde en kontroversiel duel...

Baggrund om det canadiske grand prix: Næsten hvert år, siden 1967 har der været afholdt Formel 1-løb i Canada - det første blev kørt den 17. august 1967 på Mosport-banen ikke langt fra Toronto - løbet blev iøvrigt vundet af Jack Brabham. Mosport blev anvendt til afskillige løb og sidenhen lagde også Circuit Mont-Tremblant asfalt til afdelinger af de canadiske grand prix. Siden 1978 har det været Ile Notre-Dame banen der har været rammen om det canadiske grand prix. Banen er idag opkaldt efter Gilles Villeneuve der døde under træningen til det belgiske grand prix i maj 1982 på Zolder. Det første løb på den nuværende bane blev i 1978 vundet af hjemmebanefavoritten, Gilles Villeneuve. Banen

BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk