Artikler

Indeks 

Bag Kulissen

 
Af Christiane Bjerglund Andersen.
 
Hvad er formel 1? Det er et dumt spørgsmål. Det ved vi alle sammen godt. 16-17 weekender om året anbringer vi os solidt foran fjernsynet for at opsluges i en højteknologisk motorsport - eller real-life soap-opera, afhængig af ens synspunkt. Dækstrategier, hestekræfter og Eddie Irvines seneste erklæringer om verdenssituationen tryllebinder os så vi næsten glemmer, at der er fart over andet end bilerne på banen. For motorlyden overdøver helt lyden af et klirrende kasseapparat...

Formel 1 styres to steder fra: FIA og FOCA. Men regulært er der først og fremmest en mand holder i tømmerne. Han er måske kun 160 cm høj og hans frisure ligner noget hvis udløbsdato var adskillige årtier tilbage, men tag ikke fejl: Bernard Ecclestone er formel 1s mægtigste mand. Ecclestones karriere begyndte efter han havde forladt Woolwich Polytechnic i sydøst London med eksamen som kemi-ingeniør. Han startede en succesfuld bil- og motorcykel-forretning i Bexley, Kent og forsøgte sig også en kort tid som racerkører. I 1971 købte han Brabham-teamet fra Ron Taurenak og her vandt Nelson Piquet verdensmesterskabet i 1981 og '83. I 1986 døde køreren Elio de Angelis i en ulykke på Paul Ricard og i 1987 trak teamet sig tilbage fra formel 1. Teamet vendte senere tilbage i årene '89-'92 med andre ejere. Men da havde Ecclestone allerede kastet sig over nye projekter.

Ecclestone stiller gerne op til et interview, men er dog ikke vild med at vælte sig i pressen blitzlys

FIA, Fédération Internationale de l'Automobile (Det Internationale Bilforbund), blev oprettet i 1904. Forbundet består af 149 nationale bilforbund fra i alt 116 lande. Der er to afdelinger: en for bilisme generelt og en for motorsport. Den førstes ansvarsområde omhandler bilisten som forbruger, miljø, bevægelighed og vejsikkerhed. Den anden administrerer alle former for motorsport på 4 eller flere hjul, bl.a. formel 1, rallyserien, GT-mesterskabet og formel 3000. FIAs mærkesag er sikkerhed, de siger: Hvad vi lærer på vejen og på banen kan have en dyb indflydelse på de biler vi kører i hver dag.

FIAs konkurrence-komité eller råd består af repræsentanter for de nationale bilsports-forbund, f.eks. danske DASU, ACCUS fra US og RAC fra Storbritannien og Nordirland. De sætter reglerne, udlægger dem og dømmer i alle stridigheder og henvendelser.
FIAs general forsamling vælger med fire års mellemrum en præsident, to afdelings-præsidenter (Sport og Bilisme), vicepræsidenter, to råd og FIAs senat. Engelske Max Mosley blev valgt til FIA præsident i perioden 1997-2001.

Her ses et diagram over FIAs organisation
Figur: CBA

Formula One Constructor's Association (FOCA) er sammenslutningen af chassis-byggere i formel 1. Før i tiden havde disse ca. samme status som motorleverandører har i dag, men efter at reglerne blev ændret så det kun er lovligt at levere chassis'er til et team, er team og chassis-konstruktør blevet synonymer. FOCAs vigtigste fortrin er en 25-års kontrakt med FIA om tv-rettighederne. Disse tv-rettigheder er, sammen med sponsorer, formel 1s væsentligste indtægtskilde.

For at forstå betydningen af Ecclestones magt må man starte med at se på strukturen af formel 1. Administrationen af formel 1 er inddelt i 4 områder. Den 1. er den sportslige, som tager sig af selve sporten, regler, grand prix-weekenden, points etc., den 2. står for den tekniske side, sikkerhedsspørgsmål, regler angående konstruktionen af bilerne o.l. Så er der organisationssiden som har det overordnede opsyn, de afgør hvor løbene bliver afholdt, tager sig af transporten til grand prix'erne uden for Europa, al logistik. Den kommercielle side tager sig tv-dækning og har kontrol over sportens økonomi.

De to første sørger FIA for. De to sidste er Ber

CBA  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk