Artikler

Indeks 

Bakspejlet - Sepang

 
Af Benjamin Bredahl.
 
Malaysias historie kan først dateres fra den 16. september 1963, hvor et forbund af mindre stater slog sammen. Malaya og Singapore havde økonomiske interesser i at slå sig sammen, men faren for stor kinesisk indflydelse fik i stedet Malaya til at indbyde to andre mindre stater, mens Singapore forblev en selvstændig stat der ligger mod syd på Malaccahalvøen. Landets historie blev hurtigt meget blodig da Indonesien forsøgte at indtage den østlige del af Malaysia. Landet er domineret af malajerne og sammenholdet i staten er noget ustabilt. Landet opnåede en stor økonomisk vækst og var at regne som en af de asiatiske tigre. Den store økonomiske krise de sidste par år har imidlertid afmattet økonomien noget. I Formel 1-sammenhæng er landet også helt nyt og den 17. oktober 1999 vil markere en milepæl for Malaysias Formel 1-historie. Den brede og veldesignede bane dannede rammen om det der indtil videre er gået hen og blevet denne sæsons største skandale. 10 mm. og 3.12.1 er nok ikke lige de tal som Ferrari vil erindres for meget om. Denne udgave af det relancerede Bakspejl, ser på hvordan det første malaysiske grand prix kom til at forløbe - og løbet er ikke slut endnu.

Den nye bane, Sepang nær Kuala Lumpurs internationale lufthavn har vist sig at være en bonus for Formel 1-sporten. FIA-politisk er det også et vigtigt skridt mod at udvide og udbrede Formel 1 til især Asien. Det er blevet den første nye bane siden Østrig og Zeltweg gjorde comeback med deres nye layout i 1997. Malaysia er en af de nye forposter til fremtiden, hvor sporten med tiden kan blive placeret, når EU's lovgivning mht. reklamer er slået igennem i slutningen af sæsonen år 2006. Det har længe været Max Mosleys store plan at få Formel 1 ud til flere lande og med Malaysia i år og USA til næste år er dette efterhånden ved at gå i opfyldelse. I år 2001 og årene efter ventes det at lande som Sydafrika og Kina også bliver indlemmet i Formel 1-kalenderen.

Malaysia bød Formel 1 velkommen til en topmoderne bane!

Et af de virkelig store samtaleemner var Michael Schumachers comeback. Tyskeren holdt verden i spænding da han forud for en testsession for teamet fortalte verdenspressen at han ikke stillede op til flere løb i denne sæson, men i stedet ville arbejde for at blive 100% klar, sådan at han var tilbage i topform til sæsonpremieren i Melbourne. Det hele vendte imidlertid 180 grader da det viste sig at han fortrød - han ville gerne tilbage til grand prix-løbene i år. Hvad der ikke er blevet skrevet af nyheder og debat om Michael Schumacher og hans muligheder for et comeback... Der har været flere forlydender om at det nok især har været Luca di Montezemolo der har presset på for at få Schumacher tilbage i denne sæson, og andre rygter har peget på at de store cirkusdirektør, Bernie Ecclestone, også har visket tyskeren et par visdomsord i øret. Selv siger Michael Schumacher at det er ham selv der har truffet valget! Presset var imidlertid vokset kraftigt imod tyskeren - blandt andet efter at han blev kaldt en kujon i italienske aviser og arrogant i Tyskland. Alle disse faktorer, sammenholdt med at hans fysiske form kan have spillet ind i hans beslutning om igen at køre grand prix! Men når der selv kommer kritik fra Schumachers allernærmeste, manageren Willy Weber, der ellers godt ved at Schumacher-navnet er noget der kan give skillinger i kassen, var ikke overbevist om at det var så god en ide at gøre comeback - sæt nu at tyskeren fik en anden alvorlig ulykke der kunne kvæste ham yderligere og måske ødelægge hans karriere.

Samtidig brugte tyskeren også tiden efter ankomsten til Malaysia, til at fortælle alle at det var Ferrari han kørte for, og ikke Irvine. Dermed var der igen lagt op til mere uro i Ferrari-lejren hvor de to kørere tydeligvis ikke kan udstå hinanden. Udadtil holder de facaden meget godt, men allerede inden løbet kunn

BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk