Artikler

I takt med at formel 1 er blevet mere og mere kommerciel orienteret har kørerens rolle også forandret sig. At tro at kørerens tid går med at køre stærkt er naivt. Han er reklamesøjle for sponsorerne både i annoncer og tv-spots og ved evige, utallige pr-optrædener og pressekonferencer, en ambassadør for sig selv, sine mæcener, sine arbejdsgivere, sit land og sin pr-afdeling. Ikke alle kan indfinde sig i dette system. Det er en høj pris at betale, hvis alt hvad man vil er at køre racerløb. Vores egen Jan Magnussen er et godt eksempel på en af dem der ikke kunne vænne sig til det. Mika Hakkinen var en af dem der kunne.

Imaget
Han havde ikke oplevet meget af verden, da den spirende karriere bragte ham til udlandet. Han levede meget primitivt i de følgende år i en stor skramlet vogn med plads til bilen bagi og et bord at spise ved. Ligesom langt størstedelen af alle professionelle racerkørere var der ikke tid til en uddannelse. Motorsport havde indtaget hovedrollen i hans liv, siden han som seksårig begyndte at køre gokart.

De to Mika'er (Salo t.v.) har fulgtes ad det meste af deres karriere

Image-plejen er tillærte talenter der ligger langt fra hans egen natur. Men det kom ind tidligt. Marlboro var hans sponsor før han blev atten og der blev lagt pres på efter resultater. Som Mika bevægede sig op i rækkerne blev det mere og mere klart at de begrænsede engelskkundskaber og de noget primitive manerer kunne blive et seriøst handicap for den både hurtige og stabile unge kører.

Det blev Keke Rosberg der for alvor gjorde noget ved den genertheden. Som Mikas manager trænede han ham i omgang med sponsorerne og pressen – at tænke sig grundigt om før man taler og altid tænke på hvordan andre opfatter en. Det billede vi kender i dag af Mika Hakkinen som cool og afslappet verdensmand, blev bygget op sten for sten. Hør bare hvad Keke siger om landsmanden til pressen: "Mika forbliver kølig og overvejet, cool. Han minder mig meget om Ronnie Peterson. Han blev heller ikke rystet over noget som helst." Endnu en mand er med til opretholde dette indtryk: i det daglige tager belgieren Didier Cotton sig af Mika og, som han selv udtrykker det, sørger for at han er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt –iført det rigtige tøj. Dertil kommer en virksom PR-stab.

Netop dette er blevet nævnt som en af finnens store svagheder: der er altid nogen til at tage sig af ham og sørger for alt går efter planen. Men dette kan betegnes som et fællestræk for mange af Hakkinens kollegaer. Kun et sted ligger ansvaret på køreren selv – på banen.

Men er det så lykkedes Rosberg & Co. at lancere billedet af den afbalancerede, koldblodige finne? Tildels, må man sige. Når det alligevel ikke helt er lykkedes, har det noget at gøre med de forskelle der er mellem Hakkinen og det image han bliver solgt på. I Finland, hvor han er en af de populæreste personer overhovedet, er noget af det man elsker ham højest for hans ligefremhed. Når han taler sit modersmål siger han præcist hvad han tænker og udstråler sikkerhed og oprigtighed. Meget enkel, meget simpel. På engelsk kommer han let til at virke usikker og stammende. Ægteparret Hakkinen kommunikerer altid på finsk sammen, på trods af at Erja taler fire andre sprog flydende. Keke er godt selv klar over de brister der