Artikler

Indeks 

Alle spionerer på alle i F1

 
Af Arne Nielsen.
 
Flavio Briatore, tidligere Benetton chef og nu Supertec motorleverandør, mener at det er McLaren der angav Ferrari i Malaysia. Briatore udtaler, at uanset hvad der ellers bliver sagt, er det helt almindeligt at holdene i sporten inklusiv McLaren spionerer på hinanden konstant.

Der udvises stor opfindsomhed når holdene "spionerer" på hinanden, og de har åbenbart hentet inspiration fra James Bond filmene. I følge Briatore anvender alle hold, i større eller mindre grad, digital kameraer med zoom-linser. Disse billeder bliver så nøje analyseret af holdets teknikere for at finde uregelmæssigheder (eller måske idéer til deres egne biler). Visse hold skulle ligefrem anvender avanceret computerteknik, hvor de digitale billeder indlæses i et program, der herefter kan "måle" delen på bilen i forhold til de officielle design og mål specifikationer.

De forskellige hold har på den måde indsamlet store mængder information om hinanden. Men denne information bliver dog ikke nødvendigvis anvendt med det samme. I følge Briatore gemte Benetton informationen i deres arkiver, for så først at tage den frem når der viste sig en mulighed for at høste maksimal fordel ved at videregive informationen til FIA. Briatore påstår, at det er usandsynligt at Benetton skulle være det eneste hold der anvendte/anvender denne fremgangsmåde.

"Hør her, Craig: Du skal vist investere i noget spionage-grej for at få nogle point!

Der er da også den almene opfattelse blandt motorsports sagkyndige, at McLaren - og for den sags skyld andre hold - har været klar over at den omdiskuterede vindafviser ikke levede op til FIAs reglement. McLaren skulle endda have opdaget den ulovlige del under det Europæiske GP. Men da Ferrari ikke scorede point ved den lejlighed (Irvine blev blot nummer syv) var der ingen grund til at spilde "god information" når det ikke ville give nogen fordel i den samlede stilling.

McLaren nægter at det var dem der gav FIAs inspektører tippet, hvilket er ganske normalt. Hvis McLaren indrømmede at det var dem der gav tippet, ville de for det første ligne dårlige tabere. For det andet, kunne det give indtryk af at McLaren var bange for ikke at være i stand til at vinde over Ferrari på Suzuka, og for det tredje vil McLaren ikke stå som det hold der ødelagde al spænding i 1999 sæsonen.

"Bum, bum... Skal vi angive Ferrari i dag?"

Bernie Ecclestone støtter teorien om at Ferrari ikke skulle have været klar over ovetrædelsen, og at det må have været et tip til FIA der resulterede i afsløringen. "Efter Michael Schumacher opnåede pole position for Ferrari i lørdags, hvorfor tog de så ikke den ulovlige del af og satte en lovlig på, hvis de var ude på at snyde? Det er altid dér ar kontrollen er strengest! Men inspektørerne anså ikke at der var noget i vejen med bilen. De opdagede ikke noget de tre dage i Nürnburgring og frem til aller sidste øjeblik opdagede de ikke noget i Malaysia. Det virker mærkeligt."

Fakta er under alle omstændigheder, at Schumacher og Irvine samt bilerne var blevet kontrolleret, og Ferrari var på vej til at pakke både kørere og biler sammen for at gå hjem, da de blev kaldt tilbage til kontrol området, hvorefter teknikerne med det samme fandt 10mm fejlen. Det hændelsesforløb understøtter, at det skulle være et konkurrerende hold der havde angivet Ferrari. Efter min egen mening synes folk dog at have glemt Stewart teamet. De står faktisk til at blive nummer fire i konstruktør mesterskabet hvis Ferrari forbliver diskvalificerede.

Et sidste kuriosum er, at visse "konspirations teoretikere" mener at Ferrari bevidst har arbejdet på at fremprovokere den nuværende situation, for at undgå at Irvine skulle forlade holdet til næste år, sammen me

AN  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk