Artikler

Indeks 

Bakspejlet - Suzuka

 
Af Benjamin Bredahl.
 
For andet år i træk var Formel 1-finalen henlagt til den krævende Suzuka-bane – en bane der tidligere har lagt asfalt til kontroversielle sammenstød og afgørelser i Formel 1-historien, især med det berømte sammenstød mellem Alain Prost og Ayrton Senna i 1989. Den store finale stod mellem to kørere der på papiret og under "normale" forhold aldrig ville have været kommet til at stå overfor hinanden i den altafgørende finale. Kunne Eddie Irvine give Ferrari den titel som teamet og deres mange fans har tørstet efter i 20 år? Var Hakkinen rystet – eller ville det blive Michael Schumacher der afgjorde mesterskabet? Ser man helt nøgternt på løbet i Japan, var det et tydeligt bevis for at det var den rette mand der vandt VM-titlen i år.

Forspillet til det japanske grand prix – FIAs afgørelse ved appelretten i Paris. De famøse 10 mm. skrumpede til 5 mm. og med den mindst ligeså famøse artikel 3.12.6 i hånden blev Joachim Bauers beslutning om at stryge Ferrari fra resultatet af det malaysiske grand prix omstødt. Fair nok – det var så kun 5 mm. og det var i givet fald i orden indenfor reglementet – men dommen satte FIA og deres delegerede i et meget dårligt lys… Spændingen var bevaret, og selvom der rundt om i hjørnerne blev mumlet om PR-interesser og Bernie Ecclestones i forvejen tykke tegnedreng, blev det ikke FIAs papirrytteri og advokaterne der vandt et VM – og taget parodisæsonen 1994 i betragtning har FIA ikke behov for flere situationer som dette.

Kameraerne var hele tiden i hælene på Irvine og Hakkinen, men Michael Schumacher ville også markere sig og havde kun et mål med det japanske grand prix – at vinde det. Dermed kunne han nå det der var hans eget og teamets mål – at vinde konstruktørernes VM, mens Irvine måtte klare resten på egen hånd. Derudover var der også noget fokus på de kørere der var ved at stoppe karrieren. Olivier Panis blev der ikke plads til og Damon Hill stoppede efter en meget ukoncentreret og fraværende sæson.

Hill kunne præsentere sin karriere på et pitboard – men han skulle nok have stoppet tidligere!

Som altid er pressen hele tiden ude med de sædvanlige rygter: Hakkinen er nervøs – han er ved at krakelere under presset. Irvine har alle odds på sin side – han tager det meget roligt. I mange tilfælde har den internationale motorsportspresse siddet mellem to stole: på den ene side er det tydeligt at Hakkinen er en bedre kører, men på den anden side er den sensationelle verdensmester i form af Eddie Irvine meget interessant. Efter at støvet havde lagt sig og de sidste Bridgestone-dæk var fræset af, var langt de fleste enige i at det var det rette udfald af VM-kampen.

McLaren tog ellers det første stik om fredagen og var meget fokuseret på set-up'et til løbet, mens Ferrari kæmpede for at finde det nødvendige vejgreb. Derudover var Irvine slet ikke i nærheden af de bedste tider – og også langt efter Michael Schumacher. Ingen panik i Ferrari-lejren: "Eddie skal nok klare sig," var Schumachers kommentar mens han selv koncentrerede sig om at få en racer der kunne vinde det japanske grand prix.

Kvalifikationen viste med al tydelighed hvem der er de bedste kørere i feltet. Kvalifikationen udviklede sig til en hidsig kamp mellem Schumacher og Hakkinen om den værdifulde og måske også altafgørende pole position. På et tidspunkt var de endda helt lige – helt ned til den samme 1/1000 af et sekund. Imens havde Irvine store problemer og det blev endda så galt at han spandt af banen og ødelagde sin Ferrari. Det skete efter at teamet havde lavet en ændring på set-up'et i den forreste del af raceren, men som havde gjort at det så også blev meget nervøs. Bagenden skred ud og sammenstødet med barrieren var uundgåeligt. Kvalifikationen blev afbrudt i flere minutter fordi irerens racer gr

BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk