Artikler

Indeks 

Et heldigt skift

 
Af Christiane Bjerglund Andersen.
 
Månederne mellem sæsonfinale og sæsonstart, bruger formel 1-entusiasten til dels at evaluere året der gik, dels at følge med i forberedelserne til den nye omgang af mesterskabet. Skuffelser, skandaler og begivenheder opregnes og katalogiseres i den indre årbog. Sæsonen 1999 vil blive husket for mange ting: BARs skuffende debut, Schumachers uheld, Damon Hills afsked(er), Stewarts første sejr, FIAs uheldige indblanding i Ferraris ekstra mm, Hakkinens andet verdensmesterskab. Men årets positive overraskelse var Heinz Harald Frentzen. Ingen tvivl om det. Vi kigger lidt nærmere på hvilke omstændigheder der anbragte Frentzen i den gule racer og på hvordan forandringen kunne påvirke hans præstation så væsentligt.

Rokaden
Skru tiden tilbage til silly season 1998: Ihærdige rygter cirkulerer om de to tyskere Heinz-Harald Frentzen og Ralf Schumachers fremtid. At Frentzen skifter til Jordan ligger stort set fast, er størstedelen enige om. Han er nærmest desperat for at slippe væk fra det Williams-team, hvor han aldrig har kunne trives. Ligeså desperat virker den yngste af Schumacher-brødrene for at slippe væk fra Jordan. Faktisk så desperat, forlyder det, at han har måtte punge ud med 18 mio. kr. til Eddie Jordan for at blive løst for kontrakten og det kun takket være Bernie Ecclestones indblanding. Nu peger adskillige faktorer på, at Ralf får Frentzens sæde hos Williams: storebror Michael virker meget begejstret for ideen, tyske BMW bliver motorleverandør i 2000, og da Frentzens kontrakt er en realitet, fortæller han, at aftalen med Jordan for 1999, er en del af en byttehandel med Ralf Schumacher.

Williams har allerede hyret Alex Zanardi, der kommer direkte fra uhyre succesrig tid i USA. Det virker meget oplagt, men Juan Pablo Montoya, Williams hurtige, super-talentfulde testkører spøger i kulissen. Det bliver ikke meget bedre da Ralf indrømmer at have blokeret for netop Frentzen under kvalifikationen til Japans Grand Prix for at gøre gengæld for en lignende hændelse tidligere i kvalifikationen. Det er lige præcis sådan en begivenhed der kan få Frank Williams til huske en meget lang række små episoder, der har været gennem hele Ralfs karriere i formel 1, og få ham til at undre sig over hvad det egentlig er for en kører han slås med Eddie Jordan om. Igennem det sidst halve år har Ralf dog kørt bedre og bedre, men optrin, som da han i 1997 kørte sin holdkammerat af banen, eller kommentarer, som Niki Laudas konklusion: "Ralf hører hjemme hos en psykiater", trænger sig på. Dette ville efterlade Ralf tilbage med muligheder som Sauber eller Arrows, efter som forhandlinger med det splinternye BAR-team er strandet.

Men puslespillets brikker falder på plads og Ralf bliver præsenteret som Williams-kører med ordene: "Ralf har på det seneste vist sit enorme potentiale og har mulighederne for en stor karriere for sig". Men Williams har tænkt sig godt om: den fireårige aftale har en klausul, der giver teamet mulighed for at fyre ham efter 2 år, hvis ikke Ralf opnår mindst 60% af hvad Alex Zanardi scorer af points. Dette sikkerhedsnet finder Williams nødvendigt eftersom Ralf Schumacher er indehaver er af den kedelige statistik kun at have gennemført 5 omgange efter de første 3 løb i sæsonen.

Sæsonen 1999
Sådan hændte hvad der skulle vise sig at være den mest succesfulde rokade i lang tid. Der var bred enighed om at Ralf Scumacher hørte til årets bedste kørere. Ikke ét point fik Zanardi til Ralfs 35, så da teamet fastlog ved præsentationen at "De er begge to 'fuldblods racere' som vil sikre den nødvendige konkurrence kørerne imellem" virker det, set i bakspejlet, noget ironisk.

De involverede to køreres reaktion kom prompte. Dengang virkede det ikke som noget der skulle tolkes som andet end de obligatoriske lovprisninger når formel 1-teamene får nye medarbejdere. "I de første to dage talte jeg mere med Frank Wiliams end jeg gjorde i mine to sæsoner hos Jordan med Eddie Jordan," lød det fra Ralf. "

CBA  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk