Artikler

Indeks 

Senna Vulkanen udslukt?

 
Af Benjamin Bredahl.
 
Appelretssagen vedrørende Ayrton Sennas uheld på Imola i 1994 blev næsten en ren joke. Den første retssag førte ingen vegne for statsanklageren og den efterfølgende appel var uden nye beviser, hvormed det ville være formålsløst at genoptage den samme sag - for måske at nå den samme kendelse. At der igen blev rippet op i den gamle retssag var ikke særligt populært i Formel 1-kredse, og flere teams har tidligere udtryk stor bekymring for Formel 1-sporten, hvis det viste sig at teams eller ledende personer i teamet kunne drages til ansvar hvis uheldet var ude. Allerede under den første retssag fortalte langt de fleste teams at de ville boykotte løb på italiensk grund, hvis de seks anklagede blev dømt - men mod slutningen af den første retssag frafaldt man anklagerne mod de tre personer med tilknytning til Imola-banen samt Frank Williams.

Alligevel ønskede anklageren at Patrick Head og Adrian Newey skulle idømmes et års betinget fængsel for uagtsomt manddrab. Begrundelsen: De to personer var ledende ingeniører i teamet og burde have haft det overordnede ansvar hvis det viste sig at materiellet ikke kunne holde. Anklageren byggede sin sag på en civil undersøgelse udført af Enrico Lorenzini, og hans rapport på 500 sider der konkluderede at det primært var en knækket ratstamme der forårsagede ulykken, samt at der var visse kritisable baneforhold der også spillede ind. På trods af dette valgte dommer Antonio Costanzo efter 31 retsmøder at frikende de to tiltalte - men med en mulighed for at appellere afgørelsen, og den valgte anklageren at gøre brug af. Hvad var anklagerens bevæggrunde for at genoptage sagen?

Rinaldo Rosini kom til retten med budskabet om at Patrick Head og Adrian Newey skulle idømmes 1 års betinget fængsel - netop som det var blevet foreslået i den første retssag. Dermed skulle Rosini som anklager kunne bevise at dommen ved den lavere retsinstans var forkert, men anklageren havde ikke noget nyt at bibringe i sagen. Dog mente anklageren at der var god grund til at genoptage sagen, fordi Rosini mente at dommer Costanzo ved den første retssag ikke havde afvist anklagerens argumenter og den måde som de havde rekonstrueret begivenhederne på, var sammenlignelig med den måde som dommeren beskrev hændelsesforløbet, hvorfor anklageren mente at der var god grund til igen at høre sagen.

Men forsvaret havde også et ord at skulle sige. Adrian Neweys advokat fremlagde det synspunkt at man gik efter de forkerte folk og hvis det endelig skulle være burde man rette anklage mod de folk der rent faktisk udførte arbejdet og testede ratstammens styrke - hvormed Newey afviste at have noget som helst at gøre med selve arbejdet med ratstammen. Neweys advokat var meget forundret over at man i den grad gik efter de overordnede, mens de personer der rent faktisk havde udført arbejdet ikke blev anklaget. Samtidig henledte han opmærksomheden på at Williams-teamet er et engelsk team og betvivlede om sagen blev kørt under den rette jurisdiktion og med de forkerte love.

Patrick Heads advokat, hvor Head i modsætning til Newey stadig er hos Williams og dermed tager klar afstand fra alle påstandene om at det var ratstammen der var skyld i ulykken, mente at uheldet skyldtes at Senna havde kørt bag pace-car, samt at han ikke havde taget den rette linie gennem svinget og havde ramt et bump, hvormed han kørte af banen i det hurtige Tamburello-sving Derudover kom Heads advokat med et videnskabeligt bevis - der kort skulle belyse hvorvidt det kunne lade sig gøre at ratstammen vitterlig kunne brække under belastningen i Tamburello. Presset mod ratstammen var ved de 309 km./t., som var den hastighed Senna kørte ind i Tamburello-svinget, svarede til en aerodynamiks vægt på to tons. Dermed opstår der selvfølgelig et pres mod ratstammen omregnet til 25 newton/meter. Dog er materialet som ratstammen er bygget i, så stærkt at det først er ved et pres på 90 newton/meter at stammen kan knække. Det var først muligt at ratstammen knækkede da Senna kørte i

BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk