Artikler

Indeks 

Visiret mod sæsonen 2000

 
Af Benjamin Bredahl.
 
1999 blev en af de mest atypiske sæsoner i mange år. Hakkinen formåede med det yderste af fingerspidserne at beholde sin VM-titel – men det holdt meget hårdt. Sæsonen 1999 var én lang række af fejl, ja de kom næsten på samlebånd. Hakkinen, der to gange kørte sig selv af banen de to gange hvor Formel 1-feltet besøgte Italien, de mange sammenstød mellem Hakkinen og Coulthard, Michael Schumachers uheld på Silverstone der blev udslagsgivende for den sidste halvdel af sæsonen, kiksede pitstops og så videre.

På trods af de mange fejl og til tider noget bizarre resultater, var sæsonen 1999 utrolig underholdende. Irvine fik et uventet forsøg på at vinde VM-titlen og Heinz-Harald Frentzen forundrede alle ved at være næsten fejlfri gennem hele sæsonen. Der var store højdepunkter i sæsonen – det franske grand prix var totalt uforudsigeligt og løbet på Nürburgring var ligeså spektakulært, hvor langt de fleste teams med lidt held kunne have vundet løbet. Der var også balladen udenfor banen som også hører sig til i Formel 1 – de berømte sidevinger på Ferrari-raceren som vakte stort postyr efter det malaysiske grand prix. Jo, sæsonen 1999 var helt speciel og meget atypisk og vil næppe forsvinde helt i glemselen.

Kan vi så forvente det samme igen i år 2000? Det er selvfølgelig altid meget svært at forudsige, men den væsentligste faktor der medførte den atypiske sæson sidste år, var Michael Schumachers ufrivillige pause. Havde han været med i hele sæsonen var Hakkinen sandsynligvis nok mere fokuseret og Schumacher var nok blevet verdensmester! Nu er det imidlertid år 2000 det handler om – hvem kan vi forvente os noget af? Hvem skal vi lægge mærke til? Hvordan er styrkeforholdet? Hvad er der sket af ændringer i forhold til sidste år? Og så det farlige spørgsmål: Hvem bliver verdensmester? Det vil vi i formel-1.dks optakt til Formel 1-sæsonen 2000 forsøge at belyse.

Det kan ikke være nogen stor hemmelighed at de to store favoritter til titlen er den regerende verdensmester Mika Hakkinen og Michael Schumacher. Det er de to kørere der har formatet og ikke mindst racerne til at duellere om motorsportens fornemmeste titel. For Hakkinen vil det være historie hvis han scorer et vaskeægte hattrick – det vil være første gang siden Juan Manuel Fangio, at en kører vinder titlen 3 gange i træk. Hvor Michael Schumacher sidste år måtte se sine drømme om VM-titlen forsvinde på grund af et uheld, og i stedet se rivalen Eddie Irvine overtage hans plads som Ferraris førstevalg, er tyskeren langt mere sulten efter sejr og ikke mindst den titel som Ferrari ikke har vundet i over 20 år – kørernes VM.

Hos Ferrari har vi hørt det så mange gange – "i år bliver det", "nu vinder Ferrari," og så videre. Presset er ikke blevet mindre af at det ikke lykkedes sidste år, men teamet havde i grunden ikke noget imod at det ikke blev teamets "sorte får" der hjemtog den titel de har jagtet siden 1979. Irvine havde ikke formatet til at vinde VM – det viste han meget tydeligt i de sidste løb, men den interne splid og kulde i teamet understreger blot at Ferrari er det store galehus i Formel 1. Den bitre strid mellem Schumacher og Irvine begyndte allerede i Melbourne hvor Schumacher lige skulle markere at Irvine jo kun var andenkører og ikke skulle tro han var noget! Balladen blev for åbenlys og Irvine fik ikke lov til at fortsætte i teamet, hvilket ud fra resultaterne var misvisende eftersom ireren for første gang var nogenlunde tættere på Schumacher. Grunden var nok at Schumacher og Jean Todt var blevet trætte af Irvine der havde fået "vinger" efter sejren i Melbourne. Ferrari derfor rettet deres fokus mod Rubens Barrichello for at få ham til Ferrari – og det lykkedes. Til stor glæde for både Ferrari og 'Rubinho' selv, der opfylder en drengedrøm.

Men tro ikke at det italienske galehus stopper ved at ekspedere Irvine ud og indsætte den langt mere bløde Barrichello som andenkører for Schu

BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk