Artikler

Indeks 

Visiret mod Albert Park

 
Af Christian Sædder.
 
Efter en lang vinterpause er vi endelig nået frem til sæsonstarten på dette milliliums første Grand Prix, som for femte gang afholdes på Albert Park banen i Melbourne. Den 5,3 kilometer lange bane er, som navnet antyder, anlagt i Albert Park, hvilket har givet anledning til at forskellige miljø aktivister har kastet sig over banen, og selv om modstanden for hvert år er blevet mindre, er der stadig mange modstandere af banen og banen er flere gange blevet udsat for hærværk og andre former for primitiv vandalisme, som dog ikke altid er lige gennemtænkt. For et par år siden hældte aktivister to tønder spildolie ud på banen, hvilket svarer til ca. 400 liter. Et miljøspild af den karakter ville herhjemme betyde, at det lokale redningsberedskab (det var det, vi i gamle dage, kaldte et brandvæsen) ville rykke ud øjeblikkeligt, med helt op til 8 mand, samt at den lokale kommune ville blive underrettet med hensyn til opsamling og senere destruktion. Så lige den aktion var knap så heldig.
Men det er som om, at modstanderne af banen har indset at kampen er tabt, og der er formentlig kun en meget lille gruppe, som stadig vender tilbage hvert år. Det bliver spændende at se, om de har formået at finde en mere miljøbevidst aktionsform denne gang, hvis de overhovedet har mod til at slå til igen.

Der er altid en del spænding omkring sæsonpræmieren, fordi vi her vil få det første retvisende billede af styrkeforholdet mellem de enkelte teams. Selv om vinterens testkørsler mange gange giver os et fingerpeg om, hvor de enkelte teams ligger, så er det faktisk først efter fredagens frie træning i Melbourne, at vi for alvor kan begynde at gisne om, hvem der vil løbe med årets første Grand Prix sejr. Det er dog sandsynligt, at vinderen skal findes enten hos McLaren, Ferrari eller Jordan, forudsat at vejrforholdene ikke bliver kaotiske, for så kan alting ske. Vi skal ikke længere tilbage end til det Europæiske Grand Prix sidste år, for at få dette bekræftet. McLaren Mercedes har hele vinteren holdt deres kort tæt ind til kroppen, og det har været meget småt med informationer, men alt tyder på at teamets tekniske direktør, Adrian Newey, har gjort det igen. Den nye MP4/15 har ikke vist mange svagheder, og det har Mika Hakkinen og David Coulthard heller ikke, og McLaren Teamet er da også i løbet af de sidste dage blevet tippet til at genvinde mesterskabet af bookmakerne.
Forrige vinter var McLaren plaget af mange problemer med MP4/14, og problemerne fulgte teamet ind i sæsonen. Men i år ser det ud til at problemerne har været langt færre, og at det engelske/tyske team står stærkt op til weekendens Grand Prix i Albert Park.

McLaren håber på scener som disse i Melbourne

Det er til gengæld lidt sværere at spå om Ferraris formåen i de første par løb, da det legendariske italienske team næsten helt har undgået at teste sammen med andre teams, og der er derfor ikke noget fornuftigt sammenlignings-grundlag. Men selv om den nye Ferrari F1-2000 har slået banerekorden på Fiorano banen, så er der alligevel opstået rygter om, at den nye Ferrari muligvis ikke er helt så stærk, som man havde håbet i Maranello. Rygterne savner dog enhver form for dokumentation.
Selv om der skulle være problemer med den nye Ferrari, så er Michael Schumacher uden tvivl stadig formel 1 feltets bedste kører, og tyskeren kan få selv en middelmådig racer til at gå hurtigt, uden dog hermed at antyde, at den nye F1-2000 kun skulle være middelmådig.
Michael Schumacher må derfor absolut stadig være blandt favoritterne til vinde, både sæsonpræmieren og ikke mindst, dette års Verdensmesterskab.
Der vil utvivlsomt også være stor opmærksomhed omkring Ferraris ”nye” rekrut, brasilianeren Rubens Barrichello, som er kommet til det italienske team fra Stewart teamet. Selv om Barrichello er blevet advaret af

CS  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk