Artikler

Siden sæsonafslutningen på Suzuka i 1999 var der med interesse set frem til den nye sæson. Hovedrollerne til VM 2000 var allerede fordelt – Michael Schumacher og Mika Hakkinen er hovedpersonerne i sæsonen 2000. På rollelisten er Rubens Barrichello og David Coulthard udset til at få vigtige biroller, og måske med specielle gæsteoptrædener fra de andre teams. Fokus har derfor være rettet mod Hakkinen og Schumacher – Hakkinen som stadig forsikrer at han er sulten og Schumacher der efter sidste sæson er meget sulten.

Derudover var der også den store usikkerhed – hvem er stærkest? Hvilket team har den hurtigste og mest holdbare racer? Vinterens tests indikerede at flere teams var gået frem, men de mange usikre faktorer gjorde det svært at vurdere de enkelte teams mod hinanden. Ferrari havde holdt sig for sig selv, og McLaren havde i begyndelsen af vinteren kørt private tests for lukkede døre. Det var tydeligt at Ferrari var gået frem, hvilket deres tider indikerede og samtidig var raceren fortsat holdbar. McLaren var i år mere fokuseret på at bygge en holdbar racer, sådan som de selv udtrykte det. Men McLaren havde haft deres problemer. Under alle omstændigheder var det oplagt at de to bedste teams ville være meget tæt på hinanden til sæsonstarten – og at det igen i år ville være holdbarheden der ville være den afgørende faktor – og sådan blev det også!

Der var egentlig ikke mange temaer i selve løbsweekenden. Den mest markante var dog den måde teams'ene spillede hinanden ud mod hinanden. Det er mange år siden at fredagens frie træning har været kørt så hårdt og intenst. Hos Ferrari og McLaren blev racerne kørt helt til grænsen – og også over grænsen. Adskillige gange måtte begge McLaren-kørere en tur af banen i et spin – til dels en indikation af at teamet forsøgte at se hvordan de stod i forhold til Ferrari, men også en indikation af at de to kørere fortsat kæmper om placeringen i teamet som den bedste, hvor David Coulthard stadig udfordrer Hakkinens position som uofficiel førstekører.

Det var dog endnu mere overraskende at Michael Schumacher og deltog i den hidsige duel – tyskeren havde enten meget at bevise, eller også skulle teamet forsøge at vurdere hvordan de stod i forhold til rivalerne fra McLaren. At det var udtalt kunne ses af Schumachers mange satsninger – under en, i forhold til resten af weekenden, totalt ligegyldig træning. Helt galt gik det da Schumacher kørte af banen efter en alt for stor satsning og ødelagde hans racer. Hos Ferrari fik man kedelige associationer til tyskerens uheld på Silverstone, men heldigvis kom Schumacher ikke noget til – men raceren var godt beskadiget. Det var tydeligt at fredagen havde været ekstrem hidsig – der skulle spilles med musklerne fra første færd. Schumacher kom ud med den bedste tid, men den var måske dyrekøbt når han nu havde ødelagt sin racer i samme moment.

Efter de to store teams blev der også kæmpet om fredagen, om end i et lidt mindre hidsigt tempo – Jordan skulle forsøge at gå efter de to store teams, men fik konkurrence af flere andre teams. Jordan kunne om fredagen se ud til at skuffe, mens BAR så ud til at være ret godt med. Alligevel var det meget svært at tolke udfaldet af hvordan startplaceringerne den endelige fordeling ville være.

Banen i Melbourne, der er placeret i Albert Park er til daglig offentlig vej, hvorfor der altid er problemer med at få det optimale vejgreb. Banen er støvet, snavset og glat – derfor tager det en del tid før banen er blevet kørt til. Under kvalifikationen blev der således