Artikler

Indeks 

Glamouren tilbage i Formel 1

 
Af Christiane Bjerglund Andersen.
 
Flavio Briatore er en høj, cigarrygende, helårssolbrændt mand, der onsdag d. 12. april 2000 fyldte et halvt hundrede år. Han har ejendomme i Kenya og Italien og i storbyerne London, Paris og New York. Han er benhård forretningsmand, men med en playboys omdømme, hvis on/off-forhold til Naomi Campbell har givet ham en del spalteplads igennem de sidste par år. Han er typen, der ville have klaret det hvor som helst. Skæbnen ville at det sted blev Formel 1. Og så er Flavio Briatore netop nu vendt tilbage til det team, som han i sin tid blev fyret fra, med magtfulde Renault i ryggen. Tilbage i rampelyset, ind i det 21. århundrede.
Flavio & Naomi inden supermodellen fik fjernet tatoveringen med hans navnetræk.
Foto: Allsport.

Med comebacket til Benetton har Briatore nået hele cirklen rundt. Flavio Briatore blev født i Cuneo, nær Torino, som søn af to skolelærere. Efter at have endt sin skolegang som attenårig, ernærede han sig en periode som skiinstruktør. Senere stemte han dørklokker som forsikringssælger. Den unge Flavio var fast besluttet på at komme frem i verden, men han ville aldrig selv have gættet på Formel 1 som levevej, heller ikke da han i 1974, mens han arbejdede i Milano som børsmægler, mødte Luciano Benetton, der i 1965 havde startet sin tøjkæde i Trevio i Norditalien. Briatore tog til USA for at starte en ejendomsmæglerforretning, men da Luciano foreslog ham at arbejde for firmaet slog han til. Snart var han i fuld gang med at arrangere netværket mellem kædens fremstød af nye butikker i mulighedernes land.

Men d. 16. 3. 1988 skete der noget, der kom til at ændre Flavio Briatores liv. Luciano Benetton syntes, at Formel 1 var den ideelle reklame og imageskaber, og havde siden de tidlige '80ere været sponsor for både Tyrrell, Alpha Romeo og Toleman. Sidstnævnte blev i 1986 overtaget og omdøbt til Benetton, men interessen var begyndt at kølnes siden da. Nu fandt han det på høje tid at introducere Briatore for firmaets Formel 1-interesse og inviterede ham derfor med til det australske Grand Prix i Adelaide, det sidste GP den sæson. Kun 7 biler kom i mål, en af dem teamets Thierry Boutsen på en 5.-plads en omgang efter den vindende Alain Prost. Briatore så straks mulighederne: "Formel 1 er den eneste sport der er verdensomspændende, fjernsynsdækket og afholdt hver 14. dag. Der er 150 millioner seere. Budskabet er meget, meget tydeligt." Allerede året efter var Briatore en del af F1-teamet, først med titlen 'Marketing Director', men inden 1989 var omme havde han overtaget lederposten. Han begyndte straks at lægge planer.

Det første Briatore fortog sig, var at skille sig af med den australske teamboss Peter Collins og den unge kører, Collins havde givet chancen i F1, en vis Johnny Herbert. Den talentfulde Herbert havde været strålende i britisk F3 og F3000, men led stadig af menene efter en uhyggelig ulykke på Brands Hatch i 1988, lige efter kontraktens underskrivelse. Flavio udskiftede ham med Emanuele Pirro, der næppe kunne siges at være noget kup, men teamet oplevede en sjælden triumf i sæsonens sidste grand prix da Alessandro Nannini vandt i Japan, efter Sennas diskvalifikation. I 1990 var den tredobbelte verdensmester Nelson Piquet blevet bragt til teamet. Piquet nærmede sig de fyrre og havde overstået sine bedste perioder i Formel 1, men han ydede en solid præstation og da Senna og Prost kolliderede i Japan blev det en sejr dér og senere i Australien.

Briatores måde at drive Benetton tiltrak sig en del opmærksomhed. 'T-shirt-teamet' var det øgenavn der hurtigt blev fundet på blandt rivalerne. Der lød høj musik fra garagen og der var altid en evig strøm af modeller omkring. Jordan skulle senere benytte sig af samme trick i de tidlige år. Janteloven har altid haft kronede dage i moderne Formel 1 og det fik den nyankomne at føle. En konkurrent udtalte, at Flavio Briator

CBA  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk