Artikler

Indeks 

Visiret mod Nürburgring

 
Af Benjamin Bredahl.
 
Når Nürburgring bliver nævnt for en dreven Formel 1-fans der har fulgt sporten i flere årtier, er der kun én ting der dukker op i tankerne: det er kongebanen! Store sejre på en spektakulær bane er hvad historiebøgerne byder på. Her var det kun de bedste der vandt - de sande mestre kendte deres besøgstid på Nürburgring.

Det er selvfølgelig den gamle Nürburgring - 22,8 kilometer lang og placeret i Eifelbjergene. Banen blev anset for at være den sværeste og mest udfordrende. Ned gennem historien har Nordschleife-banen været rammen for store dramaer. Den 27. september 1925 blev det første spadestik taget, og det ambitiøse projekt blev sat i gang. Banen bestod af 172 sving - så der var en hel del at holde styr på for kørerne. Den 19. juni 1927 blev det første løb afholdt og fra samme år blev det tyske grand prix henlagt til den storslåede bane.

De store legender

I 1930'erne blev det løbene præget af politisk propaganda. Mercedes-racerne dominerede til stor fryd - men det bragte skår i glæden da Tazio Nuvolari vandt løbet i 1935 i en Alfa Romeo af noget ældre dato. Og så den måde han vandt løbet. Historiebøgerne fortæller at folkene hos Alfa fumlede noget så grusomt da der skulle fyldes benzin på Alfa-raceren. I et stort raseri over dette kørte Nuvolari helt til grænsen - og på én omgang var han over 30 sekunder hurtigere end manden i front. En af de største bedrifter i før VM-tiden.

Men tyskerne kunne også præsentere store kørere der blev legender på den svære bane. Bernd Rosemeyer var mesteren på banen, når en tyk tåge lagde sig over Eifelbjerget. Mens andre tog det roligt kørte Rosemeyer videre for fuld skrue og var godt et halvt sekund hurtigere pr. omgang i forhold til nummer 2.

Mestrene i Formel 1

Anden verdenskrig satte en stopper for flere grand prix på banen, men Nürburgring var med i den spæde Formel 1-start, og var fra 1951 med i VM-serien. Der satte Ferrari sig med det samme på magten - Alberto Ascari lagde ud med to sejre i 1951 og 52. Juan Manuel Fangio kørte i 1950'erne nogle store løb, hvor løbet i 1957 er blevet en klassiker, hvor argentineren efter et dårligt pitstop kørte banen igennem - langt over grænserne. Sidst i 1960'erne og i starten af 1970'erne var det Jackie Stewart og Jacky Ickx der dominerede. I 1970'erne blev man mere bevidst om sikkerhed og den lange Nürburgring blev udsat for en del kritik, men der blev alligevel kørt på banen. Banen blev i 1970 gennemgået og sikkerheden blev forbedret. Men i 1976 var det sidste gang.

Anden omgang i det fatale løb. Niki Lauda kører galt inden Bergwerk - og hans racer bryder i brand. En ulykke som var tæt på at koste Lauda livet. Efter det uheld blev der ikke længere kørt Formel 1 på den store bane. Den var for stor, alt for svær at overvåge - og så var sikkerheden ikke god nok til de hurtige racere. Banen og legenden lever dog endnu - det er stadig muligt at få en tur rundt på Eifelbjerget og mærke ekkoet af store bedrifter i Formel 1-historien.

Den 'nye' Ring

Man kan nemt fortabe sig i Nürburgrings historie - så lad os komme videre til nutiden. Det blev besluttet at lave en ny bane ved foden af bjerget - og selvom det ikke var det samme har det vist sig at den "nye" Nürburgring har givet godt løb. De første løb blev kørt i 1984 og 85 - men derefter blev der holdt en lang pause.

Den nye Nürburgring har været en succes for Formel 1 - her det fra løbet i 1995
Foto: Allsport

I 1995 - hvor Tyskland var blevet en ny supermagt i Formel 1, vendte Nürburgring tilbage i Formel 1-kalenderen og det har budt på mange interessante løb. I 1995 stod duellen mellem Michael Schumacher og Jean Alesi - i vekslende vejr duellerede de to om sejren og til tilskuerne store jubel blev det Schumacher der tog sejren og et stort skridt mod sit andet VM. Derefter var det Jacques Vil

BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk