Artikler

Bedre Formel 1

Dette emne dannede grundlag for en større diskussion på formel-1.dk, dog uden en større enighed kunne opnås. I denne artikel diskuteres nogle af de forslag, der var på banen.

Lad os begynde med spørgsmålet om, hvad det er, der egentlig er i vejen med Formel 1. Sporten har udviklet sig til verdens mest populære årlige sportsbegivenhed. Hver 2. søndag er vi mange, der på denne årstid, slukker for det gode søndagsvejr udenfor og i stedet tænder for fjernsynet, for i to timer at se på en masse biler køre rundt og rundt på en bane. Den udenforstående vil måske mene, at der kan findes en større spænding i livet, men vi andre ved bedre. Der er F1 i fjernsynet og imens pausestilles al anden aktivitet - i hvert fald det første og sidste kvarter af løbet. Således sidder vi og hepper, råber mens vi lægger vores egne Brawn-taktikker: prøver at forudse hvad der vil ske, hvem der vil gå i pit hvornår, skælder ud på den ene og den anden, mens vi selv ved meget bedre. Og efter afslutningen på løbet kommer altid den obligatoriske diskussion om hvordan F1 kunne gøres bedre. For løbet har være monotont. Ingen overhalinger er foretaget på banen - og hvis der har været nogen, har de oftest været et resultat af teamets pitstop-strategi. De forreste kørere har været de bagerste langt overlegne. Minardi skal skam ingen overvejelser gøre sig om evt. at få point. Det er forbeholdt andre. Men sådan var det ikke altid...

For 10-20 år siden var løbene langt mere spændende. De var fyldt med overhalinger, hjul-til-hjul kampe. Bl.a. Prost startede ofte længere nede i feltet, men endte altid med at kæmpe om 1. pladsen. Og de færreste glemmer John Watson og Niki Lauda, der i USAs Long Beach Grand Prix i 1983 startede som nr. 22 og 23, men sluttede løbet som nr. 1 og 2! For dengang kunne man overhale...

Men efterhånden blev bilerne bedre og bedre, og krævede mindre og mindre af køreren. Det betød, at kørerne lavede færre fejl, hvilket igen betød, at der var færre kampe om placeringerne. Løbene blev monotone.

Hertil kan vi alle blive enige - Formel 1 kan forbedres, så vi kan få nogle flere overhalinger at se. Men hvor ligger problemet - hvor bør man ændre? Her starter uenigheden...

Bilerne
Lad os starte med bilerne. En stor del af de materialer, der i dag bruges til at fremstille bilerne, er fremtidig og ekstremt højteknologisk. Men er teknologien kommet ud på et punkt, at den ikke længere kan komme gadebiler til gavn?

Holdenes konstante jagt på vægtbesparelser fører til materialevalg, som f.eks. beryllium (der i øvrigt vil blive forbudt). Dette materiale bruges af både McLaren og Ferrari (dog mest af førnævnte), og giver bilen en væsentlig vægtbesparelse. Et forbud mod "avanceret" materialevalg vil generelt komme de mindre teams til gode, da de slipper for de store udviklingsomkostninger, der ligger her.

Men hvor sætter man grænsen på materialer, der måske kan komme os alle sammen til gode en dag og materialer, som simpelthen er for avanceret?
Og bør man (FIA) begrænse brugen af visse materialer, på den baggrund, at det gør bilerne for gode?

Tag f.eks. skivebremserne i kulfiber. Mange mener, at disse burde forbydes, da de aldrig vil kunne komme serieproducerede gadebiler og motorcykler til gavn. Fordelen ved kulfiberbremser er bl.a. deres lave vægt, og at deres virkning ikke formindskes ved hård brug som på en normal stålskivebremse. Vægtfordelen dækker over flere faktorer: For det første vejer en kulfiberskive meget mindre end en normal stålskive. Derved bliver fjedre og støddæmpere belastet af lavere vægt, og lavere vægt skal accelereres (roteres) op og bremses ned. En kulfiberbremse er dog meget temperaturafhængig - den fungerer bedst mellem 200° C og 400° C. Det er ikke et problem i en racerbil, men i en gadebil er det sværere. Mercedes har dog - som de første introduceret e