Artikler

Indeks 

Bakspejlet - Monaco

 
Af Benjamin Bredahl.
 
David Coulthard kunne med sejren i Monaco sikre sig kronjuvelen i Formel 1. Som den første brite siden Jackie Stewart sikrede Coulthard sig en på nogen måder overraskende sejr, i en weekend hvor der ellers stod Schumacher og Ferrari i overskrifterne.

Selvom Formel 1-tronen i Monaco formeldt set er ledig, tilhører den dog stadig Ayrton Senna - og det vil de nok gøre i yderligere nogle år. Michael Schumacher havde ellers sejr nr. 5 i sigte, og ville dermed komme lig med den første konge i Monaco, Graham Hill. Men det blev i stedet Coulthard der tog sejren i et løb der med ét skiftede fra at være et søvndyssende løb til at levere drama efter drama.

Hakkinen lagde ellers bedst ud med den hurtigste tid torsdag eftermiddag i den anden fri træning. Dog kom den i hus med stor møje og besvær, og det lå i luften at Ferrari kunne hente mere ud af raceren. Måske var træningen torsdag et godt fingerpeg om hvem der skulle holdes øje med. Blandt andet dukkede Eddie Irvine op i træningen med en god tid… Var der point i vente for det hårdt belastede Jaguar-team der har haft en sæson op ad bakke?

Fredag var det hviledag - dog ikke for superperfektionisten og arbejdsslideren Michael Schumacher. Han tog til Fiorano for at køre en shakedown - på Barrichellos reserveracer… Men selvfølgelig handlede det også om træning af starter som er af yderste vigtighed for kørerne i Monaco. Placeringen som holdes efter udgangen af St. Devote er stort set fastlåst indtil andre kørere giver fortabt eller fejler.

Overraskelser i kvalifikationen - Hakkinen meget uheldig

Lørdag skulle det store drama så stå, og ofte er det den ene time med kvalifikation som er det mest dramatiske og intense. Der gik en rum tid inden nogen turde forsøge sig på de smalle gader, så der var god tid til at sætte kaffen over - som man dog ikke fik meget tid til at nyde da der først begyndte at ske noget. Forud var gået et par træninger - igen med McLaren som de hurtigste. Fisichella og Trulli stak også hovederne frem, men det var ikke rigtig ventet at de ville komme til at spille den helt store rolle, så der var igen lagt op til en duel mellem McLaren og Ferrari, med Schumacher og Hakkinen som dem der skulle køre direkte mod hinanden.

Men den duel kom aldrig rigtig i gang. Grunden: Hakkinen havde en rigtig uheldig kvalifikation. Finnen løb ind i gule flag og folk der havde parkeret et par smadrede racere, især i Rascasse-svinget. Med mindre end en håndfuld minutter forsvandt endnu et forsøg fra finnens side, og derfor blev det kun til et 'roligt' forsøg til sidst - og en svær 5. plads.

Oppe foran stod duellen mellem Michael Schumacher, David Coulthard og Jarno Trulli. Sidstnævnte nok som den største trussel. Italieneren var som forvandlet, efter at han stort set havde været ude af de første træninger fordi hele ophænget på raceren var totalt forkert og derfor måtte bygges om… Alligevel kørte han sig helt frem til en plads i forreste række ved siden af Michael Schumacher der kunne tage pole position. Adspurgt om det ikke var risikabelt med pole - i betragtning at det er 10 måneder siden en kører har vundet fra den startplacering, var hans kommentar blot at det var den statistik han ville bryde…

Schumacher kunne glæde sig over den vigtige pole position
Foto: Allsport

Det er Jordan der er den store overraskelse - Trulli som nummer 2 og Frentzen som nummer 4. Dermed har de sikret sig en vigtig position til at være med fremme i pointene og komme til at præge løbet. Især kunne det blive meget interessant at se hvordan Trulli

BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk