Artikler

Indeks 

Visiret mod Magny-Cours

 
Af Christian Sædder.
 
Efter Ferraris flotte dobbelt sejr i Canada er der for alvor lagt pres på McLaren Mercedes teamet, og ikke mindst David Coulthard, som nu ligger hele 22 point efter Michael Schumacher i den samlede VM stilling, og tyskeren viser på ingen måde nogen svaghedstegn snarere tvært imod. Michael Schumacher ser i øjeblikket ud til at styre mod sit tredje verdensmesterskab, og spørgsmålet er nu om David Coulthard har det psykiske overskud, der skal til for at komme tilbage i VM kampen.
Skal vi se på test tiderne på Magny Cours fra sidste uge, så er der noget, der tyder på, at vi ikke helt kan afskrive Coulthard. Skotten var hurtigst både på testens første og anden dag, hvilket tyder på at Coulthard har lagt skuffelsen fra Canada bag sig, og selv om hans teamkollega, finnen Mika Hakkinen, satte den absolutte bedste tid på Magny Cours, så har Coulthard stadig de bedste kort på hånden. Og Hakkinen har da også for første gang tilkendegivet, at han er villig til at støtte Coulthard, hvis denne hen mod sæsonens afslutning skulle ligge bedre i VM stillingen end Hakkinen selv. Hakkinen understregede at dette stadig ikke er tilfældet, og at han nu kun ligger beskedne 2 point efter Coulthard.

Hvordan skal vi så tolke alle disse tendenser og spekulationer og omsætte dem i et reelt styrke forhold mellem de to teams? Hvis vi først skal kikke lidt tilbage på Michael Schumachers meget markante forspring i både Monaco og Canada, så må vi konstatere at de til dels har været kunstig skabt. I Monaco var Schumacher hjulpet mere end godt på vej af de to Jordan vogne, som sinkede resten af feltet i løbets første fase.
I Canada modtog Coulthard en 10 sekunders ”stop and go” straf, og derefter var det så Jacques Villeneuve, der opholdt en gruppe på fire til fem biler, mens Schumacher stille og roligt øgede sit forspring omgang for omgang.
Der kan næppe herske tvivl om, at Michael Schumacher er formel 1 feltets bedste kører, og tyskeren behøver bestemt ikke denne form for utilsigtet hjælp fra langsomt kørende medkører, som totalt ødelægger spændingen, og på længere sigt kan sporten da heller ikke holde til den type forestillinger. Dette kedelige faktum må også efterhånden være åbenbart for selv Bernie Ecclestone, uanset hvor meget han end ønsker at Ferrari og Schumacher skal vinde VM.

Schumacher sejrede i regnen - og fik en hel del hjælp til det...
Foto: Allsport

På Magny Cours banen må vi som udgangspunkt påregne, at de to teams (Ferrari og McLaren Mercedes) vil være omtrent ligeværdige, også selv om McLaren har vist sig hurtigst under testen på den franske bane alle tre dage i sidste uge. Afstanden imellem de to teams vi formentlig være så lille som 0,100 sek. eller mindre, men nok i McLarens favør, og det bliver spændende at se om McLaren har gjort væsentlige fremskridt siden Canada, og om Coulthard vil være i stand til på ny at være målrettet og aggressiv .

Målrettet og aggressiv, ja det er lidt mere end vi kan sige om Ferraris anden kører, brasilianeren Rubens Barrichello, som på trods af sine to andenpladser i de to seneste løb har skuffet fælt i denne sæson, og de to anden pladser skyldes mere andres ulykke end målrettet og aggressiv kørsel. Det er efterhånden tiden at brasilianeren får fundet sit gamle jeg frem, og dermed begynder at få noget ud af det top materiel, som han har stillet til sin rådighed, og hvis det ikke snart lykkes bliver det næppe til mere end en sæson i den røde bil. Barrichello selv har for nyligt bedyret, at han kan vinde på Magny Cours, men hvis det skal ske, så skal brasilianerens formkurve have et gevaldigt sving opad.

Et sving opad, det er lige hvad formkurven har taget hos Benetton, i hvert fald i den halvdel af teamet, der handler om Giancarlo Fisichella. Italieneren har overrasket mere end positivt, også selv om hans tredje

CS  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk