Artikler

Skotten har haft en sæson der er gået op og ned, og flere gange er han blevet kasseret i VM-kampen - 'han er jo tydeligvis ikke stabil nok', lyder kritikken. Især efter løbet i Canada hvor det ikke blev til point. Men ingen kan efterhånden være i tvivl om at Coulthard er det bedste kort mod Michael Schumacher og Ferrari. Samtidig har vi set en stor forvandling fra Coulthards side. Efter en svær start, klarede han sig faktisk godt, specielt når man målte ham i forhold til Hakkinen. Et flystyrt efter det engelske grand prix kunne have sat ham tilbage. Men det har i stedet vist sig at være et vendepunkt. Han bliver bedre og bedre. Det foreløbige højdepunkt nåede han netop i det overståede grand prix.

Den niende og hidtil største sejr - både Schumacher og Hakkinen blev sat i skyggen
Foto: Allsport

Hvorfor det? Den primære grund er at han slår Michael Schumacher i direkte og lige duel. Ferrari og McLaren er stort set identiske - når vi ser på deres præstation. Det vil sige at kørerne kommer til at spille en stor del. Lad det være sagt med det samme: Coulthard var hurtigere denne gang. Det er der selvfølgelig også en 'teknisk' forklaring på.

Dækkene kom nemlig - sådan som det også var ventet - til at spille en stor rolle. Michael Schumacher kørte fra de andre på de første omgange, men det kostede i sidste ende. Dækkene holdt ikke til belastningerne på den glatte bane, hvor vejgrebet forsvinder jo varmere det bliver. Men det kan ikke på nogen måde gøre Coulthards præstation dårligere.

Planmæssig start

Det franske grand prix startede næsten planmæssigt. Michael Schumacher på pole og Coulthard ved siden af sig. Og starten blev også som den plejer - hidsig og Schumacher helt ud til grænsen. Det kan diskuteres om tyskeren har slået hjernen fra ved starterne - men hvis kørere længere nede i feltet forsøger de samme linier som Schumacher, så kan Formel 1 opleve en af de største katastrofer. Lad os blot håbe at Schumacher ikke en dag holder for langt tilbage på grid'en…

Michael Zikzakmacher kørte igen sidelæns - hvornår går det galt?
Foto: Allsport

Starten medførte at Barrichello sneg sig op på andenpladsen - (måske var det planen…) Og så var det her tanken rundede mig: 'nå, så bliver det blot som sædvanlig - Schumacher trækker fra og så kan ellers køre søndagskørsel'. Men der var Coulthard til forskel. For Rubens Barrichello var en stopklods for Coulthard der tydeligvis var tændt - meget tændt. 22. omgang blev løbets vendepunkt - den overhaling som lå i luften blev effektueret. På vej mod Adelaide tager Rubens Barrichello den defensive linie og kører derfor mod højre. Coulthard trækker derimod ud i ideallinien efter sit angreb. Barrichello får ikke samme moment ud af Adelaide-hårnålen, men det gør Coulthard der kommer op på siden af brasilianeren - derefter er accelerationer der bliver afgørende og her vinder Coulthard. Den ene Ferrari måtte strække våben.

Og så var Schumacher sårbar - eller? Tyskeren var over 7 sekunder foran, men det forspring blev gradvist barberet ned. Overhalingen af Barrichello havde også en anden vigtig sideeffekt. De første pitstops var nært forestående, så derfor ville hvert vundet sekund være af yderste vigtighed. Den første til at køre i pit af de førende var Hakkinen der nu lå efter Barrichello. Det blev et klogt valg - finnen havde frit løb på omgangene efter og overtog 3. pladsen. Ferrari var blevet slået - på det område hvor de ellers er stærkest…

Nu gik