Artikler

Indeks 

Pengene i Formel 1

 
Som det nok er de fleste bekendt, er formel 1 en vældig dyr fornøjelse for de deltagende teams. Hvert eneste team bruger hvert år adskillige millioner på at deltage i sporten, som mere kan sammenlignes med luftfartsindustrien end med andre gængse sportsgrene. Normalt er penge og tal i F1 omgivet af stor hemmelighedskræmmeri, men for nylig er der blevet løftet lidt for sløret.

Ikke overraskende udgøres den største udgift af R&D (Research & Development), konstruktion/indkøb af bilens dele og dens vedligeholdelse gennem hele sæsonen.

Der er dog en kæmpe forskel på top og bund – som de fleste nok havde regnet ud... Generelt er det formodet, at Ferrari bruger flest penge – omkring 1.7 mia. kr. årligt! Imens ligger Minardi i den anden ende af skalaen med et budget på knap 240 mio. kr. Heller ingen overraskelser her! Til gengæld er Ferrari det eneste team, der selv bygger motoren.

Herefter kommer de teams, der har en gratis motorforsyning, f.eks. McLaren, Williams, Jaguar, Prost og BAR. Hvis man medtager motorproducentens udgifter ligger McLaren-Mercedes i top. De resterende teams, der ikke modtager gratis motorer (Jordan, Sauber, Arrows, Minardi og Benetton), bruger mellem 13 – 18% af deres budget på indkøb af motorer.

Blandt alle leverandørerne i F1 er det – måske lidt overraskende – Bridgestone, der bruger flest penge. Det er dog ikke alene dækleverancer og servicering af teams’ne, der koster mest. Faktisk er den største udgift for Bridgestone reklamer på banerne og marketing.

Efter Bridgestone kommer motorleverandørerne som de næst-største pengespendererer. En stor del af deres penge går til teamet for at betale for de bedste kørere. Men lønudgifterne er peanuts sammenlignet med de udgifter, der er forbundet med at bygge og holde en F1-bil kørende:

En F1-bil udgøres af omkring 12.500 komponenter, produceret udfra 4.500 tegninger og skitser! Udgifterne ved at sætte alt dette sammen er enorme! Gennemsnitligt producerer hvert team otte eller ni chassis’er hvert år og 17 gearkasser. Nye koblinger laves efter hvert løb. Derudover forbruges mellem 60 og 80 sæt af fire bremseklodser.

Hele chassis’et – hvis det overlever en raceweekend helskindet – skal omlakeres efter hvert løb. Arbejdet på chassis’et afhænger af, hvor mange ændringer ingeniørerne kommer vil have for at forbedre aerodynamikken. Træplanken under bilen skal også udskiftes eller udbedres efter hvert løbssession.

For et typisk F1-team, der selv skal betale for motoren, kunne et budget se sådan ud:
OmkostningsområdeBeløb (mill. kr.)
Motor160
Råmaterialer og udvikling af div. dele80 -> 93
Lønudgifter80
Rejesudgifter40
ISH  
 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk