Artikler

Indeks 

Bakspejlet - A1-Ring

 
Af Benjamin Bredahl.
 
Midt i en ferietid blev det østrigske grand prix en historie om at det til tider kan være meget fornuftigt og berigende at tage ferie. Overbevis din chef om det… Men så meget desto mere er det fornuftigt og på grænsen til det geniale når det så er arbejdsgiveren der sender medarbejderne på ferie – og får dem tilbage i absolut topform.


Vejret viste sig fra sin bedste side.

Mika Hakkinen er et godt eksempel på dette. Efter det franske grand prix erkendte Ron Dennis at der skulle noget anderledes til for at få den forsvarende verdensmester til igen at køre hurtigt. Siden gran prix'et i San Marino havde han ikke været i pole position, og det var endvidere blot blevet til en enkelt sejr i Barcelona. Alligevel gjorde han stadig krav på at der skulle ske noget, og at han bestemt ikke havde skrinlagt planerne om at vinde VM for tredje år i træk og dermed gøre Juan Manuel Fangio kunststykket efter. Dog nåede løbet at tage en uventet drejning efter løbet da det blev kendt at der var problemer med at få godkendt finnens racer – så den fornemme sejr hænger i en tynd tråd.

Alligevel kan man ikke tage det fra Hakkinen at han var tilbage i topform – og at det selvfølgelig var tiltrængt fra finnens side at slå igen efter en halvsløj sæson. På den anden side stod David Coulthard som den stærkeste i teamet og måske var det hans tur til at være McLarens bedste kort som verdensmester i 2000. Samtidig var der ved at gå lidt grus i maskineriet hos Ferrari, der i Frankrig måtte se Schumacher udgå med en ødelagt motor. Niki Lauda stillede spørgsmål om hvorvidt det var en brøler fra Hakkinen og McLarens side at sende finnen på ferie – men når man så over hele weekenden blev Laudas kritik bestemt modbevist.

Ny trend i Formel 1 - ferier! Hakkinen var som forvandlet

Efter fredagens træning var man ikke i tvivl om at det igen skulle være en duel mellem Ferrari og McLaren – det ville være sensationelt hvis et team udefra kunne blande sig i topstriden. McLaren så ud til at have overtaget efter de første træninger, selvom der er meget pokerspil i de to timers træning. En del af fokus på de førende forsvandt imidlertid da det blev kendt at Eddie Irvine ikke ville komme til start. Ireren havde klaget over smerter i maven, og derfor blev han i samråd med teamet og læger ved banen, rådet til at tage privatflyet hjem og få undersøgt problemet i London. Dermed blev teamets testkører forfremmet til grand prix-kører for en dag. Luciano Burti, 25 år og teamets testkører igennem to sæsoner stod klar til at gribe chancen. Hvor stor eller lille end den var… For der var mange tekniske problemer og han nåede ikke at køre en omgang med tidtagning i den tredje træning – hvor han ellers fik lidt hjælp af Rubens Barrichello til at se hvor ideallinierne ligger. Burti måtte derfor inkassere en tid i bunden af feltet…

Mr. Pole Position is back

Tilbag til topkampen i front: kvalifikationen ville blive tæt, sådan som man kunne forvente på A1-Ring. Det er en kort og relativ hurtig bane, hvor traction og en god balance er af yderste vigtighed. Spørgsmålet var om det igen ville blive svært for Hakkinen at komme tilbage og give modstand til Coulthard. Finnen havde nemlig haft problemer om fredagen, og derfor var det spørgsmålet om han var sat tilbage. Men nej: vi så Mika Hakkinen i den tidligere stil: hurtig, helt til grænsen og utrolig fokuseret på den hurtige omgang. Det var den form vi har set de to forgående år hvor det har givet ham VM.

Hvorfor var der gået så lang tid inden han endelig ramte topformen? Ferien og det han for en gangs skyld havde lader batterierne helt op var en del af grunden, men på den tekniske side var der også fremskridt. Om der decideret har været krisemøde med Hakkinen er måske nok at ov

BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk