Artikler

Indeks 

En kedelig udvikling

 
Af Arne Nielsen.
 
I forbindelse med mit besøg på A1-Ring til Østrigs Grand Prix her i weekenden, så fik jeg en "kedelig" oplevelse. Ikke fordi det ikke var et godt race, for det var det bestemt, og det selv om der røg en Ferrari i første sving, og løbet blev afgjort med en tvivlsom afgørelse, så man tog fra banen uden at vide hvem der havde vundet løbet.

Nej den kedelige oplevelse den var sådan set udenfor banen, på det der nu bliver kaldt for mercandice området, stedet hvor man kan købe diverse Formel 1 suvenirs. Det har skiftet voldsomt karater siden jeg var til mit første Formel 1 Grand Prix i Spanien for tre år siden. Den gang var der masser af hyggelige boder, hvor man kunne købe alt mulig forskelligt mercandice foruden selvfølgelig de større telte med de mere officielle produkter. Og så var der også en hel del boder med diverse lokale fødevarer at gå igang med.

Men sådan er det ikke mere, nu er mercandice området forbeholdt de officielle stande, som de enkelte teams selv stiller op, og alle de mere uautoriserede er enten helt væk, eller ude på campingpladserne og P-pladserne rundt om banen.


Her et par af de små hyggelige boder på campingpladsen, hvor man kunne få lidt af hvert. Og hvor man også kunne "handle" lidt om prisen.

Det samme gælder også for de boder der sælger fødevarer, der er nu kun de autoriserede tilbage, og det betyder at der bliver solgt det samme i alle boderne, og at prislejet også er steget en hel del.

Alt i alt en kedelig udvikling efter min mening.

Alt mercandice er nu samlet på et og samme indhegnede område, hvor det tidligere var spredt ud rundt omkring på tilskuer arealerne.
Man skulle stå i kø længe bare for at få lov til at komme derind, og igen når man ville ud. På vej ind fik man en billet som man så skulle kunne komme ud på igen, men så nemt skulle det ikke vise sig at være. For på vej ud så skulle man, som forventet, aflevere denne billet igen, men ikke nok med det man skulle også fremvise sin indgangs billet til banen, og det var ingen informeret om, så der var lang ventetid mens folk gravede deres billetter frem.
Det gjorde mig ikke endnu mere possitiv over for denne udvikling fra det hyggelige til det totalt kommercielle.


Her ses det kaos der var på vej ind og ud af mercandice området, som foregik igennem samme låge.

Men nu er det jo heller ikke sådan at det ikke er godt for noget, for det er det selvfølgelig også.
For på de store stande der nu er i mercandice området, der er der også udstillet Formel 1 racere og masser af andre spændende ting som man så kan komme helt tæt på. Lige som udvalget nu ikke længere kun består af T-shirts og kasketter, nej nu kan man blive klædet på fra top til tå, i lige det team antræk man foretrækker og/eller har råd til, for helt billigt er det ikke. Man kan også købe alt inden for modelbiler, nøgleringe, pins og hvad ved jeg, der manglede vist ikke noget.

Det var da også tydeligt at det var noget der faldt i publikums smag, for der var en stor kødrand omkring de fleste stande hele tiden. Og de af dem hvor der også var Formel 1 racere, der var det næsten umuligt at komme til.

Standene var meget forskellige i opbygning, lige fra de mere beskedne som f.eks. BAR teamet der kun havde en trailer hvor man kunne gå op og handle i, og til Ferrari og Williams, som havde telte som jeg kunne genkende fra Barcelona for tre år siden.


Her Ferraris beskedne stand, de havde i øvrigt ingen biler på området.

McLaren-Mercedes, Williams, Prost og FIA's stande var alle af middelklassen. Så var der straks mere stil over Arrows "Glas Palads" og Bridgestones pyamide.

AN  
 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk