Artikler

Indeks 

Ud af Sennas skygge

 
Af Christian Sædder.
 
Den sympatiske brasilianer, Rubens Barrichello, vandt efter en formidabel indsats det tyske Formel 1 Grand Prix på Hockenheim sidste weekend, og løbet vil uden tvivl blive husket i fremtiden.
Barrichello havde, under lørdagens kvalifikation, en mildt sagt miserabel dag, som så ham helt nede på en start placering som nr. 18 efter kvalifikationen lørdag eftermiddag, og efter Barrichellos egne ord var det den værste dag i hans karriere, og end ikke Barrichello selv havde i sine vildeste drømme troet på, at han, kun 24 timer senere, ville vinde sin første Grand Prix sejr.

Da Rubens Barrichello sidste efterår skrev kontrakt med Ferrari, lå det ligesom i luften, at Barrichello med stor sandsynlighed ville vinde sit første Grand Prix i år, og brasilianeren lagde da også kraftigt ud med at blive nr. 2 i sæson premieren i Melbourne, og forventningerne til Barrichello var da også skruet gevaldigt op forud for det brasilianske Grand Prix i hjembyen Sao Paulo. Men så begyndte begynde lykken at vende og Barrichello havde utroligt svært ved at holde trit med teamkollegaen, Michael Schumacher, og presset på brasilianerens skuldre voksede støt samtidig med at top resultaterne alt for ofte udeblev.

Den Grand Prix-sejr, som havde været så oplagt i efteråret, så efterhånden ud til at glide mere og mere ud i det fjerne, og mange tvivlede på, at den overhovedet ville komme. Men så kom der to andenpladser i hus, i henholdsvis Frankrig og Canada, og selv om andenpladsen på Magny Cours ikke genspejlede den helt store præstation, så satte den tilsyneladende noget i gang. Med regnvejret i Canada så vi for første gang i år en angrebslysten Barrichello, som uden tvivl gav afkald på sejren på de sidste 100 meter, af hensyn til den eksisterende teamordre i Ferrari teamet. Sejren kom i Barrichellos 124. Grand Prix, og hvis vi sammenligner ham med David Coulthard, som kun lige har passeret sit Grand Prix nr. 100, så må vi sige at Barrichellos første sejr har ladet vente noget på sig. Men hvad har gået forud for sejren i søndags? Vi kunne jo prøve at kikke lidt tilbage i tiden.

Rubens Barrichello blev født d. 23. maj 1972 i millionbyen Sao Paulo, ikke langt fra Interlagos banen. 1972 var året, hvor Brasilien fik sin første verdensmester i Formel 1, og Emerson Fittipaldi gentog succesen igen i 1974, men ud over Emerson Fittipaldi og dennes broder Wilson var også Carlos Pace et stort navn i Brasilien og de var alle tre fra Sao Paulo. Så det var nok ikke nogen tilfældighed, at den lille Rubens startede sin karriere i en alder af kun 9 år, hvor han deltog i det lokale Sao Paulo junior Go Kart-mesterskab, og den meget unge Rubens sluttede på en fornem andenplads i mesterskabet.
Ved udgangen af 1983 havde Barrichello allerede vundet det brasilianske Go Kart-mesterskab for juniorer og Sao Paulo City junior Go Kart-mesterskab. Og det var i høj grad et titlernes år for Barrichello, for han blev yderligere udnævnt til Brasiliens bedste amatørkører af Brasiliens Olympiske Komite, og ”Sao Paulo Municipal Secretery of Sport” valgte Barrichello til ”Sao Paulo’s Best Driver”.

Efter at Barrichello havde vundet endnu et brasiliansk junior Go Kart-mesterskab i 1984, rykkede Barrichello op i ”B” kategorien i 1985, hvor det endnu en gang lykkedes ham at vinde det lokale mesterskab, og han demonstrerede yderligere sin talent ved at blive nr. 4 i det nationale mesterskab, hvorefter han toppede med at vinde ”The Interlagos Tournament”, som var et specielt arrangement afholdt for at fejre Go Kart-sportens 25 års jubilæum i Brasilien.

I 1986 rykkede Barrichello så op i ”A” kategorien og endnu en gang demonstrerede Barrichello sin styrke, og han vandt både det lokale mesterskab i hjembyen Sao Paulo og mere vigtigt, det brasilianske mesterskab, og den unge brasilianer gentog succesen det følgende år, hvor han ogs

CS  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk