Artikler

Indeks 

Reaktioner på dødsulykken på Monza - Vol. 1

 
Af Per Dons-Larsen.
 
Søndag blev vi desværre vidne til en dødsulykke på Monza. Der er intet godt at sige om en dødsulykke, det eneste gode er, at man kan evaluere hvad der skete, og forhåbentlig undgå at det sker igen. Til alt held skete ulykken ikke i den ombyggede første chikane. Det ville have været en katastrofe for Monza, og måske også for F1 sporten.

For at undgå lignende situationer i fremtiden, bør der ændres på proceduren for mange af de marshalls der står langs banen. Den tidligere F1 kører Jacques Lafitte, er allerede nu fremme med et forslag, om et varslingssystem til de sikkerhedsfolk, der er posteret langs banerne.
Jacques Lafitte: "Det er meget vanskeligt, at forbedre sikkerheden på bilerne, men hvis der langs med banerne var et elektronisk advarselssystem, så var det ikke nødvendigt for marshalls at gå helt frem, for at tjekke hvilke flag der bliver vinket med. Der er så meget elektronik i F1 i dag, og jeg kan ikke se at det skulle være vanskeligt, at finde en løsning på dette."

Jacques Lafitte er heller ikke specielt begejstret for de mange chikaner, som bliver bygget rundt omkring på alverdens racerbaner. "Kørerne lyttede efter Michael Schumachers opfordring om at være ansvarlige og forsigtige, men jeg tror, at det store problem i dag er chikanerne. Motorløb er stadig farligt, og jeg er lettet over at der ikke skete noget med kørerne, og jeg beklager dybt dødsfaldet på den unge brandmand. Kørerne er de ansvarlige i sådanne situationer. Der var ingen problemer ved starten, men jeg kan generelt ikke lide chikanerne. Det virker som om, at langt de fleste ulykker, sker lige før eller lige efter en chikane."

Meget af det som Jacques Lafitte udtrykker, kan de fleste vel godt blive enige om. Efter ulykken var der dog ikke den store enighed. Nogle diskuterede hvem der havde skylden for at ulykken fandt sted, og andre har forskellige meninger om, hvorvidt løbet skulle have været midlertidig stoppet eller ej. Det har for nogle, nok mest med personlige interesser at gøre. Hvis et løb flages rødt ved starten, er der mulighed for at benytte reservebilen. En af dem som dét gik ud over, var Jaguar køreren, Johnny Herbert. Da han bremsede ned før chikanen, blev han ramt bagfra af Pedro de la Rosa.
"Da jeg bremsede ned før chikanen, fløj de la Rosa hen over min bil. Jeg kunne faktisk ikke se noget rundt om mig, luften var fyldt med støv fra den første ulykke. Jeg kunne se et hjul ca. 30 m oppe i luften, men da jeg bremsede, gjorde de la Rosa det ikke." På trods af de skader Johnny Herbert havde fået på bilen, prøvede han at liste tilbage i pittet. "Jeg spurgte over radioen, om jeg skulle køre tilbage til pittet, eller om jeg skulle stoppe. Teamet sagde, at jeg skulle køre tilbage, fordi de regnede med, at løbet ville blive flaget rødt, men det skete ikke. Det var ok. Jeg så faktisk ikke hvad der var galt. Det så ud som om det meste var ok." Uheldigvis for Johnny Herbert, kom der ingen røde flag, men i stedet kom der en pace car på banen. Men det fik ikke Johnny Herbert til at beklage sig. "Officials vidste hvad der skete og hvordan situationen var. Jeg mener, det var den rigtige beslutning at tage. Hvis der ikke er for mange vragdele på banen, så er det ikke noget problem. Det ville selvfølgelig have hjulpet mig, hvis jeg kunne have benyttet reservebilen. Men det skete ikke. Det var lidt irriterende, for jeg ville gerne have sluttet i Europa på en bedre måde, det her er ikke den bedste måde."

Teamkollegaen Eddie Irvine var meget chokeret efter løbet. Han nåede aldrig ned til den anden chikane, hvor den alvorlige ulykke skete. Han udgik ved den første chikane, efter at være blevet ramt af Mika Salos bil, der skred ud under nedbremsningen. "Jeg vil gerne sende en kondolence til familien til den afdøde. Det er en forfærdelig ting der er sket, og vi må sikre, at det ikke sker igen. For mig at se, er et af problemerne, at vi kører med for lidt vinge. Det betyde

PDL  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk