Artikler

Indeks 

Reaktioner på dødsulykken på Monza - Vol. 3

 
Af Per Dons-Larsen.
 
Der er kommet mange reaktioner på den alvorlige ulykke. Nogle af dem har vi bragt i vol. 1 og vol. 2. Andre reaktioner er kommet frem, måske som følge af blandede følelser og frustrationer. De mest tydelige har været Frentzens og Barrichellos, som kan læses andet steds på formel-1.dk. Men hvad skal der ske efter denne alvorlige ulykke?

Først og fremmest er de involverede biler tilbageholdt og beslaglagt til flere, uafhængig af hinanden teknisk undersøgelser. Og lige så vigtigt, kørerne har været til afhøring, for at få klarlagt hvad der skete. Derudover er der i Italien mulighed for at evt. at retsforfølge, hvis der er grundlag for det. Allerede nu er der iværksat forskellig undersøgelser, både tekniske og juridiske, for at få klarlagt alle aspekter i ulykken. En undersøgelse vil blive foretaget af det lokale politi, FIA har forlangt en fuldstændig rapport fra det italienske motorsportsforbund. En retslig efterforskning er allerede igangsat. Lederen af denne undersøgelse, Dr. Salvatore Bellomo, er sikkert en vi vil høre mere om. Det var en tilsvarende retslig undersøgelse, som i sidste ende førte til sagen omkring Ayrton Sennas død på Imola.

Den sidstnævnte undersøgelse forventes afsluttet rimeligt hurtigt, men det kan være at konklusionen af denne undersøgelse bliver, at der er flere ting der skal undersøges, og at man derfor starter en ny. Men lad os ikke håbe det. Den tilsvarende gruppe, der undersøgte forholdene om Senna, fik meget kritik for sin langsomlighed. Der er endnu ubekræftede forlydender fremme om, at den italienske regering måske vil lægge sag an mod FIA. Hvis det sker, er det fordi man, som nævnt ovenfor, i Italien kan føre en retssag mod involverede parter i sportsulykker med dødelig eller anden voldsom udgang. En evt. anklage, kunne lyde på uagtsomt manddrab. Det kan i værste fald komme til at koste hoveder hos FIA. Men vi må afvente og se, hvad de forskellige undersøgelser kommer frem til. Det er alt for tidligt, at begynde at spekulere i hvad konsekvenserne kunne blive, så længe de første indledende undersøgelser ikke er kommet ordentligt i gang.

Ulykken har dog fået konsekvenser. Jordan teamet har aflyst en planlagt test på Mugello, fordi deres biler er tilbageholdt til undersøgelser.

Artikel - Reaktioner på dødsulykken på Monza - Vol. 1
Artikel - Reaktioner på dødsulykken på Monza - Vol. 2

PDL  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk