Artikler

Indeks 

Reaktioner på dødsulykken på Monza - Vol. 4

 
Af Per Dons-Larsen.
 
Der er kommet utrolig mange vidt forskellige reaktioner på den alvorlige ulykke i søndags. De fleste har selvfølgelig været rettet til den afdødes familie, som et tegn på at man deler den sorg, som familien må opleve. Bag ved den naturlige sorg og reaktion på dødsfaldet, arbejdes der videre for at klarlægge, hvad der gik forud for ulykken, hvad der skete i det øjeblik ulykken fandt sted, og ikke mindst hvad skal der foretages af eventuelle ændringer. Der er sikkert grundlag for at finde en anden procedure for sikkerhedsfolk og marshals og ved der ellers er placeret af hjælpepersonale rundt om banerne. Visse ting vil sikkert blive rettet på Monza i forhold til andre steder. Der gælder øjensynligt lidt andre regler i Italien end andre steder.

Jordan teamet har udsendt følgende meddelelse som er henvendt til afdødes familie: "Ved nyheden om, at mr. Paolo Gishlemberti døde af sine kvæstelser i forbindelse med en alvorlig ulykke på Monza ved det italienske GP, vil Eddie Jordan, Heinz-Harald Frentzen, Jarno Trulli og hele Jordan teamet hermed overbringe deres kondolence til den afdødes familie. Teamet og kørerne vil samarbejde med FIA for at få afdækket årsagen til det skete."

Pedro de la Rosa var den af kørerne som der blev fokuseret mest på. Der blev der af den simple årsag, at hans del af ulykken var den mest spektakulære. Men hvordan oplevede han selv hele situationen? "Det var dybest set kaos. Jeg var på vej mod den anden chikane, og jeg lå bag Zonta. Jeg kunne ikke se ulykken, men jeg tror han kunne, for han tog gassen af, og begyndte at bremse. Da jeg så, at han bremsede, kørte jeg stadigvæk med fuld gas, og jeg begyndte så at bremse. Men det var nogle meter for sent. Da jeg så bremsede, og prøvede at undgå at køre galt, kunne jeg se, at der stumper og stykker af bilerne overalt. Der var støv og røg, og to biler var stoppet. Men det var allerede for sent, da jeg ikke fik startet med at bremse i tide. Jeg ramte bagenden på Zontas bil, og bilen begyndte at rulle. Efter at jeg havde ramt Zontas bil, var jeg bare passager. Bilen begyndte at flyve rundt. Jeg tror, at jeg også ramte Johnny Herberts bil, men det skal jeg have set på video. Jeg er så småt begyndt at se frem til det næste løb. Jeg skal over begivenhederne der skete i denne weekend, og så skal livet gå videre." En talsmand fra teamet, har bekræftet at de la Rosa ikke har lidt nogen skade ved uheldet, og er fysisk klar til at forsætte.

Hvad vil FIA foretage sig efter den alvorlige ulykke? FIA selv vil ikke foretage nogen undersøgelse, men man har dog forlangt at få en fuldstændig og fyldestgørende rapport, når alle undersøgelser er tilendebragt. Ligeledes forventer man heller ikke, at nogen vil blive gjort direkte til syndebuk for uheldet.

Max Mosley:

"Lige efter ulykken blev de involverede kørere indkaldt for at afgive deres forklaring. Konklusionen af deres forklaringer og den efterfølgende undersøgelse, viser at det er tale om et løbsuheld, som ingen vil blive anklaget for. Men det er uundgåeligt, at når man har en så alvorlig ulykke, at en eller flere kørere, vil have en hel klar mening om, vis skyld det er." Om dødsfaldet på marshal'en siger han: " Det kan ske ind i mellem, men det kedelige er, at man kan dræbe en marshal på denne måde. Disse mennesker er alle frivillige, som arbejder på grund af deres entusiasme og begejstring for sporten. Denne marshal var bag barrieren, men han stod op og var dermed meget synlig. Jeg tror alle kan se, at når man er så tæt på begivenhederne, og er så synlig, så har man ikke nogen egentlig chance for at slippe væk. Når disse biler kommer kørende i dette tempo, så er der altid en risiko for at noget kan ske. Alt hvad man kan gøre, er at prøve at minimere risikoen."

Der har været en del klager over at publikum bliver lukket ind på banen, når løbet er slut. Nogle er måske allerede på vej over hegnet, i det øjeblik løbet flages af. Det er en kendt ting at det finder sted netop på Monza. Bernie Ecclestone har til pre

PDL  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk