Artikler

Indeks 

Sådan virker telemetri

 
Af Per Dons-Larsen.
 
Som alle F1 fans er klar over, så er noget af det som adskiller F1 fra andre en-sædet racere, teknologi. Teknologi på allerhøjeste niveau. Ord som dataopsamling og telemetri er blevet ganske almindelige ord, for alle de mennesker der er involveret i F1. De dage hvor telemetri dækkede over radiokommunikation til køreren, er for længst forbi. Det er nu så dybt en integreret del af sporten, så det er måske værd at vide lidt om, hvad det dækker over i dag.

Et af de fysiske tegn på telemetri og dataopsamling, er noget alle kan se. Det er de store paraboler, som er placeret på alle taget af de lastvogne, som alle teams har parkeret lige bag pitgaragerne. Hvis man kikker efter, er der også antenner ved de podier, som alle teams har ved pitmuren. Og når man en sjælden gang, får et kik ind i de bagerste områder af pitgaragerne, er der fyldt med dataskærme og computer. Der er en hektisk aktivitet ved disse skærme, af både kørere og ingeniører, specielt under diverse tests og træningssessioner. Men hvad skal al det isenkram gøre godt for? Den primære grund, er at det hjælper kørere og ingeniører med at forbedre bilen ganske drastisk. Det er i dag så omfattende og avanceret, at alle involverede skal have en meget stor indsigt, i alle de muligheder og funktioner, der er i det.

Meget simpelt, dataopsamling er slet og ret, indsamling af data fra mange af en bils parametre, det kan være omdrejningstal, motortemperatur, olietryk, affjedring, informationer fra hjul og også flere aerodynamiske målinger. Alt dette bliver gemt i en computer i bilen og downloades, når bilen kommer i pit. Telemetrien tillader endvidere at data kan overføres, når en bil passerer pittet. Det giver ingeniørerne et meget hurtigere og meget præcist overblik over, hvordan bilen reagerer og opfører sig på banen. Det giver dem ikke kun mulighed for at se hvordan bilen kan forbedres, men også rådgive køreren via radioen, om at han måske er ved at få et problem, med en eller anden ting, og han kan så prøve at tage nogle forholdsregler udfra problemet.

Selve hjertet i telemetrien er computeren i bilen. Det er rent faktisk ikke bare en, men 10 computere i én. Den er utrolig hurtig og meget let, og er meget modstandsdygtig overfor høje temperaturer og kraftige vibrationer. Der er forbundet omkring 100 sensorer, placeret rundt omkring i bilen, som sender enormt mange informationer til computeren. Nogle har regnet ud, at hvis alle data indsamlet under et løb, bliver printet ud (A4), vil højden på papirstakken være ca. 2,5 km høj, og så er der skrevet på begge sider af papiret.

Telemetrien tillader ingeniørerne, at studere eventuelle problemer systematisk. Det giver dem klare indikationer af, hvad der er de prøver at opnå. Men det er dog stadig sådan - heldigvis, at data alene ikke kan gøre det, kørerens feedback er stadig utrolig vigtig. Selvom nogle forbedringer ser gode ud på papiret, er det ikke sikkert at bilen alligevel opfører sig efter det, når den kommer ud at køre. Derfor er kørerens feedback og information, stadig en utrolig vigtig faktor.

Det er ikke kun ingeniørerne der bruger telemetriens mange oplysninger. Kørerne bruger også disse data. Det kan hjælpe dem til at lære bilen bedre at kende, og forstå hvorfor den reagerer som den gør. Man kan f.eks. finde tiendedele eller hundrededele af et sekund, ved at studere udskrifter af telemetrien. Hvor skal man bremse, skal man skifte gear lidt før eller lidt senere. Alle mulige informationer kan man hente ud af telemetrien. McLarens nuværende testkører, Olivier Panis, bruger systematisk telemetrien til at forbedre sin kørsel: "Det er meget interessant for en kører, at få mulighed for at se, hvad der sker i bilen mens man kører i den. Det øger din viden, din kørefilosofi og din kørestil." Det er også muligt for kørerne at se, hvordan deres medkørere reagerer på hver eneste del af banen. Det viser også de fejl de gør. Og som David Coulthard siger: "En af de første ting jeg ønsker at se i en testsession er, at se og s

PDL  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk