Artikler

Det er måske lidt barsk at sige det sådan, men der var nu ikke meget race til morgenkaffen. Et kort resume på 5 minutter ville næsten kunne dække hele løbet. Alligevel hev man sig ind til TV'et for at følge Schumacher og Hakkinen. Men det kan ikke siges om hele weekenden at det forholdt sig således.

Sublim kvalifikation

Kvalifikationen – den var der virkelig noget ved. Det er længe siden at vi har set en så intens og nervepirrende kvalifikation. Ingen var i tvivl om hvad og hvem løbet handlede om. Schumacher og Hakkinen måtte finde de tusindedele for at holde den anden stangen. Der blev lagt et hidsigt tempo, og det var tydeligt at Schumacher og Hakkinen var i en klasse for sig. De andre – selv de tro andenkørere - var udset til rene statistroller. 9/1000 skilte de to kørere da kvalifikationen blev gjort op. Det var den mest spændende kvalifikation i år – og den var værd at stå tidligt op efter.

Kvalifikationen var også med til at give et godt indblik i hvordan feltet er skruet sammen her sidst på sæsonen. Hvis vi holder de to store teams ude af denne betragtning, så var det interessant at se start-grid'en. Stort set alle teams havde deres kørere placeret side om side. Williams klart som det 3. bedste team, og så lidt mix med Jordan og BAR. Derefter fulgte der rækkefølgen: Jaguar, Benetton, Arrows, Prost, Sauber og Minardi.

Denne rækkefølge er dog ikke helt reel: Sauber havde flere tekniske problemer, så derfor kan de måske nok rykke forbi Prost. Grunden til at vi måske kan få det bedste indblik i hvordan teams'ene ligger placeret i forhold til hinanden, skal ses i at Bridgestone blot medbragte en dækcompound – deres nyudviklede medium compound. Samtidig er det ikke en bane som de 11 teams kan teste på, så derfor må kvalifikationen være en god pejlepil.

Schumachers mareridt

Efter den spændende kvalifikation kunne man se frem til et spændende løb. Hakkinen havde tabt den første direkte duel mod tyskeren, men var dog alligevel fortrøstningsfuld. Han havde tidligere gennemført arbejdet, selv fra anden startposition. Så historien talte til hans fordel. Samtidig havde Schumacher fortsat mareridt over det der skete i 1998. Fra en sikker pole position, må han tage plads bagerst i feltet fordi der var tekniske problemer. Hakkinen fik frit løb og sikrede sig sin første VM-titel. Tyskeren havde derfor mareridt om at det skulle gentage sig endnu en gang.

Men heldigvis skete det ikke igen, og der blev gjort klar til en direkte duel mellem de to VM-rivaler. Starten ville blive yderst vigtig, og begge kørere havde lovet at de ville bremse lidt senere end normalt, så derfor var der formodet bekymring om det ville ende i et sammenstød – også det slap vi for!

Hakkinen får den bedste start og tager teten. Michael Schumacher præsterede igen at køre direkte sidelæns og pressede næsten Hakkinen ind i pitten… Havde det været i Monaco – uha uha… Men finnen holder på og kører sig i front, og VM er stadig åbent. Coulthard holder også sin plads efter en noget svag start. Hvis Hakkinen fik en god start, så må det vist også siges om Ralf Schumacher og Eddie Irvine. Begge duellerer med Coulthard om 3. pladsen, mens Barrichello forsvinder helt ud. Han taber på den første omgang 5 sekunder i forhold til Hakkinen… Stillingen efter første omgang med tidsinterval:
Hakkinen <0,8> M. Schumacher <1,2> Coulthard <0,8> R. Schumacher <1,8> Irvine <0,5> Barrichello.

Hakkinen gjorde sit til at holde VM åbent – her er han på vej mod første sving

30 omganges stillingskrig