Artikler

Indeks 

Det engelske Grand Prix og dets fremtid - Vol. 2

 
Af Per Dons-Larsen.
 
Silverstone racerbanen i England har huset det engelske Grand Prix i flere år nu, men deres nuværende kontrakt udløber i 2001, og den gamle, lidt glemte bane, i hvert fald i F1 forstand, Brands Hatch, har lavet aftale med FIA om at huse det engelske Grand Prix. Hvad end årsagen så er til, at FIA har valgt Brands Hatch, så er det i hvert fald denne bane, som i øjeblikket står på papiret som vært for det engelske Grand Prix efter 2001. Men som det ser ud i øjeblikket er der ikke meget der tyder på, at det kan lade sig gøre.

Silverstone, som ejes af BRDC, British Racing Drivers Club, er i en årrække mere eller mindre, forsøgt moderniseret og tilpasset til bl.a. FIAs krav. Om det er FIA, der er blevet utålmodige, eller BRDC der ikke har været i stand til, af forskellige årsager, at ville følge kravene, kan diskuteres. Men fakta er, at Silverstone ikke fik forlænget deres kontrakt. Der blev i stedet lavet en aftale med BHL, Brands Hatch Leisure, som er et forholdsvis nyt selskab, som ejer Brands Hatch banen, og står for driften af denne. Men på grund af intern uro, vel nok skabt af den tidligere leder af BHL, Nicola Foulston, en meget karismatisk og ambitiøs kvinde, som dog i dag ikke er i selskabet mere, blev der skabt nogle underselskaber under BHL. Et af dem er Interpublic. Et andet selskab er Octacon, som er et selskab under Interpublic, som skal stå for den sportslige afvikling. Det tyder på et organisatorisk virvar. Måske dette er med virkende til, at mange ansøgninger til offentlige myndigheder ikke er godkendte, eller afsendt rettidigt. Med i aftalen om at huse det engelske Grand Prix, var en masse punkter om forbedring af bane, hospitalsfaciliteter, pitgarager, mediecenter og en lang række andre ting. Fra banens side blev det lovet, og man underskrev aftalen. I planlægningsarbejdet har man måske overset en masse punkter som miljøgodkendelse, ombygningstilladelser osv. Der er så efterfølgende af det nye selskab, Interpublic, blevet indsendt alle de nødvendige ansøgninger, for at få lov til fra offentlig instans, at lave de påkrævede ændringer og ombygninger. I skrivende stund er der stadig mange af disse ansøgninger, som man ikke har fået svar på eller har fået godkendt. Det betyder, at man allerede nu er langt bagefter den hidtidige planlægning.

Hvad betyder det så for Brands Hatch? Det kan betyde, at man måske ikke rettidigt når at få banen og dens forskellige faciliteter klar til sæsonen 2002. Undertegnede har for nylig set andre motorsportsarrangementer på banen - dog kun på tv, og umiddelbart ser det ikke ud til, at der er ændret noget i forhold til eksempelvis sidste år.

Et andet punkt som kan forvirre er, at Nicola Foulston, mens hun endnu var ved roret, fik lavet planer om et køb af Silverstone. Dette kræver dog, at BRDC er villige til et salg. Men mon dette er tænkeligt? Af to grunde, nej. For det første har BRDC nedsat en gruppe, som skal arbejde på at få Grand Prixet tilbage til Silverstone. For det andet har BRDC udlejet og solgt nogle af jordbesiddelserne omkring banen til Jaguar Racing. Et andet problem som Brands Hatch skal slås med, er miljømyndighederne. Man har ønsket at anskaffe sig 15 hektar land ekstra til banen. Omgivelserne omkring banen består meget af skov. Det betyder at der skal fælles meget skov, og det er miljømyndighederne ikke vilde med. Til gengæld kræver man et nogenlunde tilsvarende areal plantet med træer, for at beskytte de omliggende omgivelser mod støj. Dette er man endnu ikke nået til enighed om. Andre myndigheder i området har dog sagt ja til flere af ansøgningerne som er indgivet. Men før alt er på plads, kan man faktisk ikke begynde diverse ombygninger og ændringer. Ydermere er forskellige miljøgrupper kommet frem og har protesteret, og krævet offentlige høringer. Det kan tage op til 18 måneder før disse høringer kommer på plads. Det er dog kommet frem, at en høring vil finde sted i december måned, men om det er den eneste, vides endnu ikke.

Men hvad er der er af alternative

PDL  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk