Artikler

Bakspejlet - Sepang

Af Benjamin Bredahl.

Det store Formel 1-cirkus kom til Malaysia, og da VM alllerede var afgjort, var det svært at sælge løbet som den helt store gyser. Der var dog stadig et VM der ikke var blevet endeligt afgjort - kunne Ferrari sikre sig mindst en 4. plads tog de også den anden VM-titel.

Så hvis man havde de kritiske briller på, kunne Bakspejlet om løbet på Sepang allerede været skrevet - Ferrari vinder konstruktørernes VM og selve løbet bliver ikke det helt store. Det blev ikke et historisk løb, men bevægede sig omkring middel. At spændingen i VM var forsvundet gjorde vel også at der ikke kom den helt store intensitet ind i løbet. Men det kan jo ikke være finaleløb hver gang.

Schumacher den nye pole-konge

Lad os se på kvalifikationen - Michael Schumacher sluttede sæsonen stærkt med at sikre sig pole position. Dermed slog han Mika Hakkinen tilbage, og tyskeren viste i år at han også mestrede pole positionens kunst - og ikke alene tog han VM-titlen fra Hakkinen, men han kan også kåres som årets pole-konge. Duellen mellem de to VM-rivaler blev ikke så spændende og i en så høj klasse som vi så i Japan. Jo, det kunne have været tæt hvis ikke Schumacher havde været så hurtig. Han kørte en fantomtid og så stod McLaren og Barrichello ellers en klasse efter! Han havde ikke mistet gejsten og motivationer efter VM-festen!

Så igen-igen var det Ferrari og McLaren der delte de to første rækker mellem sig - med det mønster som vi efterhånden kom til at se: de to VM-duellanter forrest, og så de to andenkørere efter sig. Kvalifikationens store overraskelse var Alexander Wurz. I sit sidste grand prix for Benetton kørte han sig til en startplacering som nummer 5 - en plads han tog som en personlig pole position! Rart at en kører der har været så meget igennem kunne slutte flot af - at det så glippede i løbet, var mere ærgerligt.

Jaguar overraskede også - skulle Herbert måske få et point i sit farvelløb? Et par flop var der også - Jenson Button nåede ikke rigtig med frem. Han fik aldrig den helt store tiltro til sin Williams-racer, og det blev starten på et kedeligt slutløb i debutsæsonen.

Tyvstart igen!

Kriterierne for at McLaren kunne vinde VM for konstruktører var at de sikrede sig 14 point - og så skulle Ferrari ikke få nogle point. Det ville med andre ord sige at det eneste der hindrede Ferrari var total katastrofe. Med den store driftssikkerhed der har været hos Ferrari, og som der efterhånden også er hos McLaren, ville det være utopisk at tro McLaren havde chancen! 'But to finish first, you first have to finish!', så man kunne jo aldrig vide.

Starten blev næsten en gentagelse af det der skete på Indianapolis. Der var det Coulthard der rullede lidt for tidligt - denne gang var det Hakkinen. Han springer lige et par centimeter, og dermed er han allerede gået. Om det er meget han vinder skal være usagt, men en tyvstart er en tyvstart. Det var ikke et lille tril, så det var helt igennem fair at han måtte stå til straf. Formel 1 er perfektion, og fejler man så straffes det!

McLaren fik en god start - men Hakkinen stod til straf

Finnen fik ellers - hvis man så bort fra tyvstarten - en rigtig god start. Den kunne der ikke sættes en finger på. Han trækker ind foran Schumacher og holder linien indtil han er klar til at tage ideallinien på sin venstre side. Imens er Coulthard sniger sig forbi Schumacher, mens Barrichello er ved at tage det hele på gulvet. Han får en meget svag start, og kun med yderste får han afvist Wurz og Villeneuve der er ved at tage ham. Vi slipper dog ikke for den sidste ballade. Det er næsten helt ironisk - Alesi og Diniz banker sammen - de to kørere kan meget vel blive holdkammerater i 2001. Hvem der skal have skylden? Njaaaa. Ingen af dem havde vel næppe scoret point, så lad det hvile. I forvirringen banker Heidfeld ind i de la Rosa - men det var hændeligt.