Artikler

Onkel Bernie - 70 år

Af Christiane Bjerglund Andersen.

I dag fejrer Bernard Ecclestone rund fødselsdag. Formel 1's mægtigste mand blev født på denne dato for halvfjerds år siden. Verden har ændret sig meget siden da, og Bernie Ecclestone har været med til at sætte sit præg på den. Formel 1, som vi kender det i dag, ser først fremmest sådan ud, fordi den lillebitte, gråhårede mand, der som oftest optræder i en diskret uniform bestående af hvid skjorte og mørke bukser, planlagde det sådan. Det kan både opfattes positivt og negativt, men tidligere tiders Formel 1 ville unægtelig forekomme en anelse amatøragtig arrangeret og ulevedygtigt ud i disse tider, i forhold til den moderne strømlinede, professionelle underholdningssport.

Bernie Ecclestone kan tillade sig at bruge store amrbevægelser – men han er nu familimenneske.

I takt med at forvandlingen i F1 skete, steg Bernie Ecclestone til tops i samfundet: I dag ligger han i top fem over Storbritanniens rigeste, og med sin kone og to døtre har han hjem over hele Europa: London, den franske Riviera, Schweiz og Korsika – og så er der jo det enorme sølvgrå motorhjem hvor han bor når han overværer Grand Prix'erne.

Den første F1-kontakt
Trawlerkaptajnens søn gik ud af skolen som femtenårig for at arbejde for et benzinfirma, men tog senere en eksamen som kemi-ingeniør. At forestille sig Ecclestone på en motorcykel er svært, men ikke desto mindre var det sådan det begyndte. Senere, i begyndelsen af '50'erne, forsøgte han sig som racerkøer i Formel 3 og Formel 2, men uden større succes. Det fik han til gengæld i 1956 da han grundlagde en bil- og motorcykel-forretning, der som årene gik voksede til en af de største i landet. I '57 involverede han sig igen i motorsporten, da han blev manager for waliseren Stuart Lewis-Evans. Ecclestone købte to Connaught-racere på auktion, som Lewis-Evans og Ivor Bueb kørte i. Det følgende år kom til at markere endnu et vendepunkt i Ecclestones liv. I Monacos GP kunne han have kørt sit første F1-løb, men det lykkedes ham ikke at kvalificere sig i den ene Connaught. Han var også tilmeldt løbet på Silverstone, men lod en anden kører for sig. Lewis-Evans kørte for Vanwall-teamet, men omkom som følge alvorlige forbrændinger efter en ulykke i det marokkanske GP. Det fik Bernie Ecclestone til at trække sig ud af sporten og i stedet koncentrere sig om sin forretning. Samtidig begyndte han at han at handle med grunde ved Heathrow-lufthavnen.

Bernie – teamejer og general
I midten af '60'enre var han tilbage igen, denne gang som rådgiver og manager for vennen Jochen Rindt. Han rådede i '69 Rindt til at skifte fra Brabham til Lotus, hvilket var et klogt valg for så vidt at østrigeren vandt mesterskabet '70 i sin anden sæson med teamet – men posthumt, da en tragisk ulykke på Monza, havde kostet Rindt livet. Ecclestone valgte at slutte sine manager-dage der. Efter 1971-sæsonen købte han Brabham-teamet af Ron Taurenak for en betydelig sum. Sammen med designeren Gordon Murray kæmpede teamet sig i løbet af '70'erne frem i mesterskabet med kørere som Carlos Reutemann og Niki Lauda. Resultaterne var til tider svingende, men Nelson Piquet vandt verdensmesterskabet i 1981 og 1983. I mellemtiden havde Ecclestone kastet sig ud i det, som vi kender ham for i dag.

Bernie og Max har kendt hinanden i lang tid.

I 1973 blev han formand for FOCA, konstruktørernes forening og herfra førte han krig mod FISA (senere FIA) i 1980-'80. En af hans kampfæller i FOCA var den ti år yngre Max Mosley, der ejede en del af March-teamet. Der blev kæmpet indædt på begge sider, men stridighederne blev først løst da den toogfirsårrige Enzo Ferrari lagde sig i mellem. Resultatet blev Concorde-aftalen, der behandler fordelingen af sportens kommercielle rettigheder og indtægter. Ecclestone måtte også afværge kaos i kørestrejke

CBA