Artikler

Indeks 

Bakspejlet 2000 - 2. del

 
Af Benjamin Bredahl.
 
Formel 1 er ofte blevet kritiseret for at være alt for kedeligt. Ingen intensitet, intet race og heller ikke nogen overhalinger. Kritikken er ofte berettiget, men når først vejret prikker til løbene med et rask regnvejr, så gives der fuld valuta til Formel 1. Anden del af Bakspejlet 2000 ser på nogle af de bedste løb.

Teorien siger at det bedste i kørerne kommer frem når det regner, og når forholdene ikke er optimale. Det var tilfældet i et par af de løb som denne del af Bakspejlet 2000. Årets første rigtige regnvejrsløb kom ved det europæiske grand prix på Nürburgring – næsten som ventet, fristes man til at sige. Vi fik et godt løb serveret, hvor det igen blev McLaren og Ferrari der sloges om de forreste plader. Løbet startede ellers godt for den restituerende David Coulthard, om hvem man sagde at han næsten var blevet bedre efter den tragiske flyulykke. Skotten, der nu efterhånden blev endnu mere kendt i depoterne som Bravehard, sikrede sig efter 714 dage den første pole position. Det var en vigtig pole position, for udover det iskolde vejr – det var blot 8 grader varmt – så var der kold luft mellem Coulthard og Hakkinen, der havde travlt med at kritisere hinanden. Et godt tegn på at der ikke var grobund for et godt teamwork i et forsøg på at hente Michael Schumachers VM-føring…

Kvalifikationen var præget af byger – og det blev også tilfældet i løbet om søndagen. Mika Hakkinen hiver fra 3. pladsen en fantomstart op af lommen og sætter både Michael Schumacher og Coulthard tilbage. Men det var en stakket frist for McLaren. For så kom regnen – og det var ikke blot lidt smådryp. På 11. omgang overhaler Schumacher den forsvarende verdensmester under nedbremsning til chikanen – en overhaling som der var lagt op til over flere omgange. Næsten helt analogt, så slipper Barrichello også forbi Coulthard. McLaren er blevet slået på retræte. Det taktiske spil om at køre i pit begyndte, og det viste sig at de kørere der gik tidligt ind, var dem der vandt mest. Coulthard tabte på de første omgange mange sekunder, men var alligevel den første af de førende der kørte i pit – det gjorde at han var tæt på at overhale Schumacher, efter hans pitstop.

Både Schumacher og Hakkinen tager deres pitstop på samme omgang – men på det tidspunkt har tyskeren allerede 7 sekunder på hånden. I mellemtiden er der opstået store huller mellem de forreste – Schumacher fører fortsat, men nu foran Coulthard, mens Hakkinen har tabt tid efter et fumlet pitstop. Meget tyder nu på at Schumacher blot skal holde sin racer i gang – så venter der en ny sejr. Hakkinen kommer forbi sin skotske rival – han klagede over en svær racer… Barrichello? Jo, han blev tabt i topstriden og måtte køre sig op. Han var indblandet i en flot duel mod Verstappen – der blev ikke givet med dørene! Det var blot en enkelt af flere dueller – flot, flot!!


Da først regnen kom, så blev der stillet store krav til kørerne

Løbet bliver dog – da det først falder til ro – lidt stereotypt. Barrichello gør dog et fornemt comeback – efter at have kørt sig op, og med et ekstra pitstop kommer han rigtig tæt på Coulthard og 3. pladsen, men skotten holder med næb og kløer fast på sin position. Schumacher sikrer sig sejren uden videre kamp – Hakkinen giver til sidst fortabt og indfinder sig på 2. pladsen – mens Coulthard og Barrichello slutter mere end en omgang efter… På de to pladser der ikke allerede var forudbooket til McLaren og Ferrari, sluttede Fisichella på 5. pladsen. Pedro de la Rosa sikrede sig endelig et point til Arrows, efter at de havde vist takter i tidligere løb til at være med fremme, men i Eifelbjergene lykkedes det at få hul på bylden.

Sejren var vigtig for Schumacher – han havde i

BB  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk