David Coulthard |
Kører info | Teams | Grand Prix |
| |
Nationalitet | Skotsk |
Familie | Single |
Hobby | Motorløb & være sammen med venner |
Sport | Golf, løb, svømning |
Højde | 182 |
Vægt | 77.5 |
www | http://www.davidcoulthard.com |
Fødselsdato | 27.03.1971 |
Baggrund | ||
(mar. 2000) David Coulthard er nok en af de kørere i feltet som er mest svingende i sine præstationer. Coulthard kan til tider køre meget henholdende, som vi så det i San Marino sidste år, hvor han flere gange tøvede alt for længe med at presse kørere, der var sat tilbage med en omgang eller mere, og selv om Coulthard efter løbet langede kraftig ud efter Imola-banens marshalls for manglende hjælp, så lå en stor del af ansvaret hos skotten selv. Men efter at Eddie Irvine i al offentlighed havde udtalt, at Coulthard ikke ville være i stand til at vinde titlen på grund af sit manglende mod, blev skotten mere skarp. En af de første, der fik det at føle, var Eddie Irvine selv, for da han ville forsøge at overhale Coulthard i det efterfølgende canadiske Grand Prix gav Coulthard ham ikke så meget som 1 centimeter og det endte med at de to kolliderede, og selv om de begge kunne forsætte, så kostede Irvines udtalelser ham nogle værdifulde point, point som Irvine stod og manglede i efteråret. Efter det canadiske Grand Prix gik Coulthard mere radikalt til værks og han udfordrede team-kollegaen i både det østrigske og det belgiske Grand Prix. I Østrig gik det knap så godt: Coulthard fejlbedømte det første sving med det resultat at han kørte Hakkinen af banen. I Belgien gik det bedre og selv om han og Hakkinen igen havde en berøring i det første sving, tog Coulthard føringen, en føring han aldrig opgav. Senere på året var Coulthard næsten ikke til at kende igen. Skotten var mere skarp en på noget andet tidspunkt i hans tid hos McLaren. Og i det malaysiske Grand Prix overraskede han selveste Michael Schumacher med en dristig manøvre, som kom helt bag den ellers altid agtpågivende Ferrari-kører. Hvis David Coulthard kan bevare den noget mere aggressive kørestil, så vil skotten bestemt være blandt favoritterne til at vinde dette år verdensmesterskab og Coulthard er sandsynligvis også mere "sulten" end sin team-kollega og det kan blive udslagsgivende. Skotten har også vist sig meget hurtig under vinterens testkørsler i Spanien. Men på trods af denne meget positive tendens, er flere medier begyndt at spekulere i om Coulthards position i McLaren Mercedes teamet kan blive truet af teamets nye testkøre franskmanden Olivier Panis. Det er sandt, at Panis ved flere lejligheder har været hurtigere en skotten, men Panis har også været hurtigere end Hakkinen. Dertil kommer at det hverken er den engelske eller den franske presse som bestemmer hvem der skal køre for McLaren. Det har man helt styr på i det engelsk-tyske team. (CS) Læs mere: December 2000 - Coulthard - Kold eller hård? | ||