Eddie Irvine

Irvine blev som en pæn håndfuld af sine kollegaer introduceret til Formel 1 af Eddie Jordan, der hentede ham ind til det japanske GP i 1993, og det var ved den lejlighed Irvine provokerede Senna ved at nægte at lade sig tilbage med en omgang uden kamp. Kamp fik han – også efter løbet, da den ophedede diskussion med brasilianeren endte i håndgemæng.

Irvine blev hos Jordan i tre år. Han tog sin første podieplacering med en 3,.-plads i det canadiske GP i 1995, og i 1996 blev han en del af ‘Det Nye Ferrari’, som Jean Todt var ved at sætte sammen. Det år udgik Irvine fra ni løb i træk og tilbragte størstedelen af tiden med at se på når Schumacher testede. År for år forbedrede sin placering i VM, men altid i rollen som andenkører og ‘vandbærer’ for Schumacher, der fra 1997 af kunne kæmpe om VM-titlen.

I 1999 fik Irvine endelig sin chance. Han vandt åbningsløbet i Melbourne, og da Schumacher brækkede benet på Silverstone, var Irvine med et Ferraris bedste bud på en verdensmester, selvom der blev tvivlet på om Irvine virkelig havde teamet fulde opbakning. Irvine svarede igen ved at vinde det næste løb i Østrig, og reserven Mika Salo forærede ham den næste sejr i Tyskland. Irvine forærede tilgengæld Salo trofæet. Men resten af sæsonen var præget af mindre imponerende præstationer - både fra teamet og Irvines egen side. De næste løb var svage, og rigtig galt gik det i det europæiske GP, hvor en fotograf måtte hjælpe mekanikerne med at finde et manglende fjerde dæk. Derpå fulgte sejren på Sepang, der blev druknet i anerede diskvalifikationer. Det var kun på grund af McLarens egne problemer, at mesterskabet ikke blev afgjort før det allersidste GP, hvor Irvine mistede VM med blot to point.

Allerede før Silverstone det år var Irvine klar over, at Ferrari ikke havde i sinde at forlænge hans kontrakt. Til gengæld stod Irvine i den bedst mulige forhandlingssituation med et nyt team. Irvine var præcis hvad det nye Jaguar-team ledte efter: Han var brite, han havde en kontroversiel profil, han havde erfaring fra Ferrari og han havde sandsynligvis det magiske 1-tal med sig til den nye Jaguar-racer, hvis det lykkedes ham at tage titlen sidst på sæsonen. Temaet kom til at betale derefter, og hvorvidt om Irvines tjenester ikke var vel voldsomt købt, blev et af de spørgsmål, der plagede de skiftende Jaguar-ledelser mest.

Det stod hurtigt klart for Irvine, at han ikke kunne fortsætte jagten på titlen i 2000 hos Jaguar, og teamet vidste forbløffende stabilitet ved skuffe lige så fælt i deres andet år. Det blev dog til en 3.-plads i Monaco, og tingene så trods alt lysere ud ved sæsonens slutning. Irvine har varslet, at man skal forvente at se Jaguar med i topstriden før tidligst 2007, og til den tid vil den da nogle-og-fyrre-årige Eddie Irvine sandsynligvis plaske rundt i sin båd i Middelhavet. Indtil da går Irvine efter podiepladser og måske endda sejre. Men sker der ikke markant fremskridt i 2002 har Irvine sat Jaguar stolen for døren: Teamet skal i så fald ikke forvente at beholde ham endnu en sæson. Spørgsmålet er så, om Jaguar ville have synderligt meget imod at være den udgift foruden?

KARRIERE
1984-1986 FF1600 i Irland og England.
1987 Britisk FF1600-mester.
1988 5’er i engelsk F3.
1989 9’er i F3000.
1990 3’er i F3000.
1991 7’er i japansk F3000.