Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.7.2002
 Hvor er Arrows?
 Englands GP - 2. fri træning
 Englands GP - 1. fri træning
 Williams i nye farver
 
4.7.2002
 Yoong vil blive hos Minardi
 Ny sponsor til BAR
 Silly Season - status
 Button er et emne for Jaguar
 

Hop til top5.7.2002

Hvor er Arrows?

De som har fulgt dagens træninger, har kunnet se Arrows bilerne parkeret i pitgaragen, men ingen af bilerne kom ud at køre i dag.

Arrows har i de sidste par år haft meget ondt i økonomien. Mange forskellige tiltag har været lavet, men lige lidt har det hjulpet. Desuden har et par retssager været ret dyre for teamet, så pengene er gået den forkerte vej. Det har resulteret i store røde tal på bundlinien, og nu er situationen den at de seneste afdrag til Cosworth for motorer ikke er betalt. Cosworth har derfor meget naturligt tilbageholdt motorerne til teamet. Derfor kom Arrows ikke ud til de første træningssessioner. Imens arbejdes der på højtryk for at skaffe pengene til Cosworth, så der igen kan køres.

Motorerne er faktisk ikke hovedproblemet for Arrows. Det ligger snarere i et krav som den tidligere medejer af teamet, investeringsfirmaet Morgan Grenfell, har forelagt teamet. Afviklingen af Grenfells interesser er kommet bagud, der er visse ting i det forhold som ikke er bragt i orden. Bl.a. er nogle indbetalinger ikke blev foretaget. Morgan Grenfell vil bl.a. ikke overdrage de aktier og ejerskabspapirer, som man stadig ejer i teamet, før forpligtigelserne fra Arrows's side er overholdt. Det har så spredt sig som ringe i vandet som det altid gør noget økonomien - læs indtægter - ikke kommer. Alting bliver udskudt, og det har så også ramt Cosworth som ikke vil levere flere motorer før deres tilgodehavende er blevet betalt. Det drejer sig om manglende indbetalinger for i hvert fald 2 mdr.

I princippet kan Arrows godt køre, for teamet har klaret at bestå den tekniske kontrol som alle teams skal klare inden de får lov til at køre ud til træning. Sidste frist var i fredag formiddag kl. 10. Arrows har faktisk motorerne, men Cosworth har pillet al elektronik og motorstyring af motorerne. Og uden disse ting, er motorerne ubrugelige. Når pengene falder, vil Arrows få de manglende dele udleveret igen og kan deltage. Dog uden træning, bortset fra hvis pengene falder i løbet af dag eller natten. Så er der adgang til den fri træning lørdag formiddag. Arrows har ifølge Niki Lauda, fået henstand 2 gange men nu går den ikke længere. Nu kræves pengene på bordet ellers er der ingen motorer. Det betyder at hvis der ikke betales penge nu, er der ingen motorer til kvalifikationen. Uden kvalifikation, intet Grand Prix for Arrows.

Arrows fik i løbet af ugen en ny sponsor, men der er endnu ikke noget nyt om hvornår den første indbetaling kommer fra denne sponsor, som der endnu ikke er sat navn på. Desuden har Tom Walkinshaw prøvet at få overdraget ejerskabet til Red Bull chefen Dietrich Mateschitz for på den måde at klare skærene. Men det har ikke kunnet lade sig gøre pga. kravene fra Morgan Grenfell. Ej heller fordi at FIA, hvor Tom Walkinshaw har prøvet at ændre ejerskabet hos, ikke vil godkende overflytningen af ejerskabet med så kort varsel. Det hænger bl.a. sammen med hvad Concorde aftalen indeholder. Det er i hvert fald hvad FIA henholder sig til. Og det skal de som øverste myndighed også gøre. Det kunne betyde at man teoretisk ville have 2 ejere eller aktieihændehavere som ejer det samme stykke papir, som begge kunne gøre krav på.

Tom Walkinshaw leder nu med lys og lygte - sammen med jurister og økonomer - efter en vej ud af den øjeblikkelige krise. I mens kan teamet kun afvente og se hvad der sker. Er der ingen penge inden kvalifikationen starter lørdag kl. 13.00, bliver der ikke noget britisk Grand Prix for Arrows i denne omgang.

PDL  


Hop til top
Englands GP - 2. fri træning

I dagens første fri træning så vi en enlig Ferrari i front, den med Rubens Barrichello, teamkollegaen Michael Schumacher fik ikke sat nogen tid på grund af en afkørsel. Og for de to Williams kørere så det heller ikke for godt ud, de sluttede på 12. og 16. pladsen.

Ligesom 1. fri træning sluttede, så starter denne fri træning i regnvejr.

Men her g¨år vi i gang med dagens anden fri træning, og den er ligesom den første på 60 minutter.

Englands Grand Prix - 2. fri træning:
TidHændelse
14:00 Dagens anden fri træning er i gang, og første mand på banen er Jaguar køreren Eddie Irvine.
14:02 Sato på banen.
14:03 Michael Schumacher er på banen.
14:07 Panis spinner, men redder den og kan fortsætte.Coulthard spinner ind på græsset ved "Club", også han kan fortsætte.
14:10 Michael Schumacher - 1:36,786 - 11. pl.
14:15 Montoya - 1:37,065 - 12. pl.
Ralf Schumacher - 1:38,176 - 17. pl.
14:17 Montoya - 1:35,437 - 5. pl.
14:19 Ralf Schumacher - 1:36,626 - 10. pl.
Trulli - 1:37,179 - 14. pl.

Webber spinner ved "Abbey", han redder den og kan fortsætte.
14:25 Michael Schumacher - 1:35,496 - 6. pl.
Han er dog stadig 1,965 sek. efter Barrichello som nåed
AN  


Hop til top
Englands GP - 1. fri træning

Vejret på Silverstone er fugtigt efter nattens og morgenens regnvejr, og med en tempereatur på kun 15 C., så kan det godt tage noget tid inden banen tører helt op.

Der har op Grand Prix'et her på Silverstone været sået tvivl om at Arrows teamet fik lov til at stille op. Men vi kan da nu oplyse at de er her, så spørgsmålet er så bare om de også kommer ud på banen.

Englands Grand Prix - 1. fri træning:
TidHændelse
12:00 Så er der grønt lys i pitudkørslen, og dermed er det Engelske Grand Prix 2002 igang.
De første racere på banen er Mark Webber, Felipe Massa og Eddie Irvine.
Der er store sprayskyer bag racerne mens de kører rundt på den fugtige bane.
12:02 Nu er også Heidfeld, Raikkonen, de la Rosa, Yoong, McNish, Montoya og Ralf Schumacher på banen.Trulli
12:04 Så kommer også Coulthard, Panis og Salo på banen.
12:07 Villeneuve på banen.
12:10 Hverken Ferrari eller Arrows kørerne har endnu været på banen.
12:11 Så er denførste tid her:
Webber - 1:42,718 = 185,741 km/t.
12:12 De la Roda - 1:37,952
McNish - 1:40,028
12:13 Irvine - 1:36,656 - 191,479 km/t.
Dermed er han på 1. pl. i øjeblikket.

Webber - 1:39,976 - 3. pl.
12:14
AN  


Hop til top
Williams i nye farver

I denne weekend kører Williams med nye klistermærker på bilerne. Grunden: Storsponsoren Compaq er fusioneret med HP. Konsekvensen af dette, er at teamet fremover kører med HPs logo.

Selve fusionen fandt sted i maj, men det er først nu at Williams er blevet berørt af fusionen mellem de to IT-firmaer. Hvad der dog er mere vigtigt er at teamet har fået opdateret deres racer, og den venter kørerne sig meget af.

I forbindelse med logoskiftet har folk fra HP haft travlt. 2.400 mærker på tøj skulle skiftes. "Da jeg for to måneder siden fik at vide at HP på 60 dage kunne skifte logoerne i teamet, fortalte jeg at de drømte. Men de holdt deres ord. Vi har dårlig mærket skiftet, og jeg har kigget meget efter, men kan ikke finde et eneste gammelt logo nogen steder," siger Frank Williams.


Compaq ud og HP ind. 2.400 mærker hos Williams er blevet skiftet
(Foto: BMW Motorsport)

Det skulle da lige være hos undertegnede der lige har købt en BMW-trøje med et stort Compaq logo :-)

BB  


 

Hop til top4.7.2002

Yoong vil blive hos Minardi

Alex Yoong, det unge malaysiske talent, har store ønsker om at blive hos Minardi. Håbet er at den option teamet har på ham, forlænges.

Alex Yoong, hvis talent efter manges mening er mere uden for banen end på selve banen, håber på at han også er at finde i sædet hos Minardi til næste år. Da han blev ansat, eller rettere købte sig til en plads, fik teamet indføjet at kontrakten gælder for et år med mulighed for at forlænge med et år yderligere. Og det er denne option at Yoong håber på at Minardi vil benytte sig af.

Den unge mand har meget langsomt forbedret sig, men der mangler uhyggeligt meget endnu. Men trods de hårde bedømmelser udefra, ser Alex Yoong fortrøstningsfuldt på fremtiden i erkendelse af at han trods den hårde kritik faktisk har forbedret sin indsats.

Alex Yoong:
"Jeg mener at det første halve år har muliggjort det for mig at lære meget om Formel 1, og alle disse erfaringer begynder nu at vise sig. Jeg ved godt, at bortset fra 3 af de hidtil 9 løb, så har resultaterne ikke været der. Derfor har der selvfølgelig været en del kritik flere steder fra. Rent faktisk er det sådan, at det er min ingeniør og jeg selv der virkelig har kendskab til mine fremskridt. Vi ved begge at jeg er meget bedre nu end ved årets start. Min præstation under kvalifikationerne og især i løbende er blevet meget forbedret, og jeg er sikker på at det vil vise sig til min fordel i den sidste del af sæsonen."

Alex Yoong har sikkert været en af de bedre kørere da han kørte hjemme i Malaysia og i klasserne under Formel 1. Men endnu har han ikke slået til i Formel 1. Hvis han ikke får forlænget med Minardi - hvad så? Tja, han kan vælge det som mange andre før ham i lignende situationer har gjort, nemlig at finde over sportsvognsklasserne, eller tage til USA. Yoong har endda også udtalt at han godt kan nøjes med at være testkører i Formel 1. Så må han vist håbe på at den fremgang han omtaler, begynder at komme til udtryk. Godt nok er Minardi måske ikke verdens bedste team, men teamkollega Mark Webber har gjort det meget bedre under de samme forhold.

PDL  


Hop til top
Ny sponsor til BAR

Trods en stor modgang i år, både sportsligt og økonomisk, er det lykkedes for BAR at sikre sig endnu en sponsor, nemlig SmugOne.com.

BAR har ifølge David Richards meget ondt i økonomien. Det er der sikkert mange årsager til. Nu er det lykkedes for BAR at få en ny sponsor, så man kan få dækket noget af underskuddet. SmugOne.com formidler jobs på internettet, ligesom vi i DK kender Stepstone og andre lignende sites. SmugOne.com vil være en af de helt store inden for netop den branche, og tager nu skridtet til at gøre sig yderligere kendt. At man mener det seriøst, kan allerede ses på SmugOne.com. Hensigten med sponsoratet er simpelthen, at i første omgang skal man være den førende jobformidler i Storbritannien, og senere vil man forsøge sig på det globale marked.

PDL  


Hop til top
Silly Season - status

Forud for det engelske Grand Prix er der blevet rodet godt og grundigt i gryden for rygter om hvem der skal køre hvor i 2003. Flere teams bør være meget oplagte, men for god ordens skyld giver vi her en oversigt over hvem der kan komme til at køre hvor i 2003!

Så for at tage de enkelte teams i rækkefølge, lægger vi ud med Ferrari. Efter hvert afsnit skriver vi vores bud på hvem der kører for teamet næste år.

Ferrari

Her er der ingen tvivl om kørene for 2003. Michael Schumacher, der med 99,9% sikkerhed allerede bør være sikker på VM-titlen fortsætter. Der er godt nok flere rygter om at han måske vil vælge at stoppe, men det er meget tvivlsomt. Schumacher lader til at være meget pligtopfyldende. Tyskeren har kontrakt til og med 2004, hvor han sandsynligvis så vælger at stoppe. Rubens Barrichello skrev før det østrigske Grand Prix (sjovt nok...) kontrakt med Ferrari til og med 2004.

Line-up 2003: Michael Schumacher og Rubens Barrichello


To der er sikre for 2003 - Rubens og Michael
(Foto: Ferrari)

McLaren

Kontinuitet har været nøgleordet for McLaren i flere år. Duoen Hakkinen/Coulthard har rekorden for at være holdkammerater i det samme tid i længst tid. Men Ron Dennis har svært ved at få kabalen til at gå op. Det afgørende spørgsmål er Mika Hakkinen. Han holder i 2002 orlov, men vender han tilbage? Ingen kender svaret, men det må snart komme! Coulthard har været rygtedes at være på vej ud, men har senest fået mere opbakning fra teamet, selvom det med rette kan siges at skotten har skuffet. Teamet har option på skotten for 2003. Kimi Raikkonen er også under kontrakt med teamet i flere år. Andre kandidater der kan peges på er Nick Heidfeld som har været testkører tidligere. Som det ser ud nu, vil det være oplagt at tro at Hakkinen bliver væk og teamet i 2003 forbliver det samme!

Line-up 2003: David Coulthard og Kimi Raikkonen


Bliver Coulthard hos McLaren? Han har gode muligheder for det!
(Foto: Mercedes Benz Motorsport)

Williams

Der er ikke 100% klarhed over hvem der kører for Williams næste år, men det ligger i luften at teamet fortsætter som nu. Ralf Schumacher har kontrakt for 2003 og bør være sikret en plads. Derimod har Juan Pablo Montoya ikke kontrakt for 2003, men Williams har en option på colombianeren. Og mon ikke de har i sinde at beholde Montoya? Yderligere har de en underliggende kontrakt med Jenson Button som i sidste ende kan komme tilbage til teamet, hvilket dog anses for mindre sandsynligt. Derudover har teamet kontrakt med Marc Gene, der er testkører, men han får næppe chancen som Grand Prix-kører for teamet.

Line-up 2003: Ralf Schumacher og Juan Pablo Montoya


Det må forventes at Montoya får forlænget kontrakten med Williams
(Foto: BMW Motorsport)

Sauber

Igen er der meget der tyder på at teamet fortsætter i 2003 som nu. Nick Heidfeld har option på at blive et år mere, men har følere ude hos andre teams med måske lidt mere fremtid end Sauber, der ikke har fabriksstøtte. I samme situation er Felipe Massa, der har klaret sig pænt i debutåret. Han er under bevågenhed af Ferrari, men der er jo som sagt optaget et par år endnu, så Peter Sauber vælger nok at beholde Massa. Som en mulig kandidat til et sæde er Alexander Wurz blevet nævnt. Rygterne om den store østriger har været få, men han sættes i forbindelse med Sauber for 2003.

Line-up 2003: Nick Heidfeld og Felipe Massa

BB  


Hop til top
Button er et emne for Jaguar

Spillet om hvem der kører hvor i 2003 er i fuld gang. Nu har Niki Lauda offentligt erklæret at Jaguar er interesserede i Jenson Button for 2003.

I givet fald bliver det på bekostning af Eddie Irvine der er på vej ud, dels på grund af alder og fordi han er en af de største udgiftsposter i teamet. P.t. er Button udlånt til Renault fra Williams, der har en langtidskontrakt med briten. Men Renault overvejer at tage en af deres egne kørere ind i teamet, og her står spanieren Fernando Alonso på spring.

Jaguar har på det seneste testet et par kørere, og selvom Fernando Alonso selv har lagt op til at der ikke skal lægges for meget i den test han kørte for dem, så er Lauda af en anden opfattelse. "Vi har set på Alonso og Webber, og derudover taler vi med Button fordi vi evaluerer hvilke kørere der er ledige næste år," siger teamchef Niki Lauda, hvis eget sæde også er blevet meget varmt, eftersom han ikke har været i stand til at vende den nedtur som Jaguar er inde i.

Pedro de la Rosa ser dog ud til at fortsætte. "Han har kontrakt for næste år, så han bliver. Spørgsmålet er om Eddie bliver," siger Lauda. Det er dog lidt svært at tolke det som han mener og siger. Andre steder har han udtalt sig om de la Rosa, og her indikerer han at spanieren ikke har en kontrakt for 2003! Så han kan også være på vej ud!


Niki Lauda bekræfter at Jenson Button er et emne for teamet i 2003
(Foto: Jaguar)

Dog må det siges at Fernando Alonso næppe kommer til teamet, eftersom det politisk og sponsormæssigt ikke er hensigtsmæssigt at have to spaniere i samme team. Mark Webber, der p.t. kører for Minardi kan være et godt emne. Han er iøvrigt også ejet af Renault, så der vil blive tale om et udlån af den australske kører, der har klaret sig meget pænt i dette års mesterskab.

Ligenu har Jaguar dog mere travlt med at få deres racer til at køre. Den ombyggede R3B håber de kan føre teamet ud af den formmæssige krise.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk