Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
13.7.1998
 Ford køber Cosworth Racing
 Williams vil intet røbe
 Kører rygter
 Jordan tilfredse med Ralf
 Ugens program
 
12.7.1998
 Englands Grand Prix - Race
 Englands Grand Prix - Morning Warm Up
 Bridgestone nyt
 Ikke nogen 20 race kalender
 Olivier og Ralf starter bagerst
 Salo taler ud om Bridgestone
 

Hop til top13.7.1998

Ford køber Cosworth Racing

Ford er i princippet blevet enig med Audi AG om køb af Cosworth Racing motor afdeling af Cosworth Engineering. Cosworth Racing har haft et meget nært samarbejde med Ford i mere end 30 år. Salget vil gi' Audi mulighed for fuldt ud at koncentrerer evnerne af ingeniørarbejdet, udvikling, støbning og fabrikation hos Cosworth. Cosworth har spillet en signifikant rolle i Ford's motorsport arv og vi er tilfredse med udfaldet af forhandlingerne, " siger Martin Whitaker, Motorsport direktøren af Ford i Europa." Aftalen vil gi' Cosworth Racing mulighed for at fortsætte med at trække på Ford's globale ingeniørkrafter for at klare forpligtelserne til Formel 1, Cart samt Standardvognsrace. Cosworth Racing vil helt være ejet af Ford og fortsat ligge i Northampton, England.

Ford og Cosworth har tilsammen leveret:
13 Verdensmestre
10 Konstruktør verdensmesterskaber
138 Polepositions
174 Grand Prix sejre
(LC)

AN  


Hop til top
Williams vil intet røbe

Williams teamets ejer, Frank Williams, vil ikke nævne nogle navne før kontrakterne er underskrevet. Men det regnes for sikkert at teamet tegner kontrakt med Alex Zanardi som i øjeblikket kører i Cart serien. I følge flere rygter så er han blevet tilbudt $7 mill. for at komme tilbage til Formel 1.
Frank Williams udtaler: "Jeg har for mange år siden lært ikke at sige noget i "The Silly Season", den holder jeg mig ude fra. Men når kontrakterne er færdig forhandlet og underskrevet skal jeg nok oplyse navnene på mine kørere. Og det vil blive bestemt inden for meget kort tid, men indtil da vil jeg ikke diskutere det med offentligt".
AN  


Hop til top
Kører rygter

Rygtet går på at hvis Jacques Villeneuve skifter til BAR teamet i næste sæson, hvor ham skulle være blevet tilbudt $15 mill. af sin tidlligere manager Craig Pollock. Så vil han gerne have Cart køreren Jimmy Vasser over som sin teammate.
Jimmy Vasser er i øjeblikket teammate med Alex Zanardi som måske er på vej til Williams.

Heinz-Harald Frentzen er blevet tilbudt at overtage Bobby Rahal's eget sæde, da han trækker sig tilbage som aktiv kører i hans eget team, han fortsætter som teamchef.

AN  


Hop til top
Jordan tilfredse med Ralf

Team chef Eddie Jordan fra Jordan Grand Prix er meget lettet over at teamet nu har fået det første Grand Prix point i år. Det var Ralf Schumacher, der startede på 21. pladsen, som kørte sig ind på en 6. plads igår i det Engelske Grand Prix på Silverstone banen.
Eddie Jordan udtaler: "Det er en stor befrielse, men det skulle være sket meget før. Det var imponerende kørt af Ralf Schumacher at køre sig op fra 21. til 6. pladsen under så svære betingelser. Han kørte et perfekt race, og jeg er meget tilfreds med ham. Dette kan være vendepunktet for os, det må det være, for vi har ikke haft det nemt i starten af sæsonen".
Ralf Schumacher udtaler: "Vi har ventet så længe på at få point, at det næsten føles som en sejr. Jeg tror at de første point er de sværeste, så fra nu håber vi på at få flere og flere. Jeg fik en fantastisk start, nok den bedste i min Formel 1 karriere samt en god første omgang. Derefter var det bare at køre den hjem. Jeg talte alle omgangene i hovedet, og de føltes meget lange, men jeg klarede den".
AN  


Hop til top
Ugens program

Mange teams vil teste igen i denne uge, de fleste Formel 1 teams tager til Monza banen i Italien. Det første team er allerede på banen nu, det er Williams teamet som har sendt deres testkører, Juan Pablo Montoya, i forvejen.
Det er også bekræftet at Stewart samt flere andre teams slutter sig til den inden for de første par dage.
Ferrari teamet vil teste på Fiorano banen i Italien.
AN  


 

Hop til top12.7.1998

Englands Grand Prix - Race

Det Engelske Grand Prix 1998, blev en våd affære, det regnede næsten hele tiden, og det gav et både anderledes og meget spændende race.
Mika Hakkinen førte fra starten og næsten hele løbet, men da der var ca. 20 omgange tilbage og regnen var blevet meget stærk, så indsatte løbsledelsen safety car'en, og feltet bliv samlet op bag Mika. Da løbet igen blev givet frit, så viste Michael Schumacher endnu engang at han er en formidabel kører når underlaget ikke er perfekt, og få omgange senere udnyttede han et lille fejl hos Mika Hakkinen, og førte derefter resten af løbet, som han vandt i pitlane, efter at have været inde og afsone en 10 sek. Stop'n'Go straf.
Det var helt tydeligt af hverken Michael Schumacher eller Mika Hakkinen vidste hvem af dem der havde vundet løbet da de kørte ind i parkferme. Men som sagt Michael Schumacher vandt sin 3. sejr i træk, og er nu kun 2 point efter Mika Hakkinen.
Top seks blev:
NrKørerTeamTid / Diff.
1Michael SchumacherFerrari1:47:02,450
2Mika HakkinenMcLaren+ 22,400
3Eddie IrvineFerrari+ 29,100
4Alexander WurzBenetton- 1 omg.
5Giancarlo FisichellaBenetton- 1 omg.
6Ralf SchumacherJordan- 1 omg.

Se den kom

AN  


Hop til top
Englands Grand Prix - Morning Warm Up

Så er dagens første kørsel, Morning Warm Up, blevet færdig kørt på en meget regnvåd Silverstone bane. Da det er her at kørerne afprøver de sidste justeringer før dagens løb, kan det også være her at man får et lille billede af hvordan det går i eftermiddagens race. Men der er også tit tale om reel "sandbaging", bare for at vildlede konkurrenterne.
Top 6 i Morning Warm Up blev følgende:
Nr.KørerTeamTidGap
1David CoulthardMcLaren1:37,910188,990 km/t.
2Mika HakkinenMcLaren1:37,921+ 0,011 sek.
3Giancarlo FisichellaBenetton1:39,802+ 1,892 sek.
4Eddie IrvineFerrari1:40,127+ 2,217 sek.
5Michael SchumacherFerrari1:40,296+ 2,386 sek.
6Alexander WurzBenetton1:40,917+ 3,007 sek.
AN  


Hop til top
Bridgestone nyt

Bridgestone kørerne har et helt nyt dæk til rådighed denne weekend, det ny udviklede dæk er så nyt at det først blev klar fredag aften.
Dækket er udviklet specielt til Silverstone banen, ud fra de erfaringer med fik under testen her på banen i sidste uge. Selve grundkonstruktionen er den samme, men der er tale om en helt ny compound. Dækket er det første i en helt ny serie af dæk der bliver "skræddersyet" til hver enkelt bane.
Bridgestone vil gøre alt hvad der er nødvendigt for at holde sig foran Goodyear i dette års mesterskab, stillingen imellem dem er følgende:
Bridgestone - 116 point.
Goodyear - 92 point.
AN  


Hop til top
Ikke nogen 20 race kalender

Den firedobbelte verdensmester og nuværende teamejer Alain Prost mener at der er urealistisk med en løbskalender med 20 Grand Prix'er.
Der var et møde i torsdags imellem alle teams hvor man diskuterede løbskalenderen. Med nye løb i Kina, Syd Afrika samt Amerika bliver serien mere international, og det er godt for vores sponsorere og også godt for Formel 1's image.
Men man kan ikke bare lægge 4 løb til kalenderen, vi har ikke mulighed for at financiere det, og det vil også være umuligt at nå det.
AN  


Hop til top
Olivier og Ralf starter bagerst

Både Prost køreren Olivier Panis og Jordan køreren Ralf Schumacher er blevt frataget deres pladser på startgridden til dagens Grand Prix på Silverstone banen.
De straffes efter reglementets paragraf 13.3, som siger at en kører skal kunne løfte sine ben uhindret ud af siddebrønden på raceren, og det kunne de to kørere ikke.
Det er i øvrigt anden gang i forbindelse med kvalifikationen at Ralf Schumacher bliver straffet, første gang var da han fik frataget sin hurtigste tid, på grund af at han havde overhalet under gult flag.
AN  


Hop til top
Salo taler ud om Bridgestone

Under en fest lørdag aften, inden Englands Grand Prix, udtrykte Mika Salo bekymring for Bridgestones favorisering af McLaren.
Salo: "Problemet er at der kun er ét team som udvikler for Bridgestone." Mika Salo blev herefter spurgt om dette betød at Bridgestone var et McLaren-dæk. Til dette sagde Salo: "Ja!".
Dette ser ud til at være et modtræk til Goodyears meget intensive samarbejde med Ferrari. Ron Dennis har tidligere benægtet at Bridgestone udviklede specielt til McLaren med argumentet at de andre teams også fik glæde af de forbedringer som McLaren bidrog med.
NJ  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk