Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
27.7.1998
 Haug tror på appel
 Alesi undskylder
 Ferrari benægter teamordrer
 
26.7.1998
 Østrigs Grand Prix
 Coulthard til BAR?
 Reviderede kvalifikationstider
 Formel 1 junior mesterskab
 Fina til Formel 1
 Prost nyt
 Sauber og Alesi i 1999
 Tuero bliver hos Minardi
 

Hop til top27.7.1998

Haug tror på appel

Mercedes-chef Norbert Haug tror at McLaren vil vinde deres appel og få sejren for Silverstone grand prix'et. Under løbet overhalede Michael Schumacher mens det gule flag var ude og fik derfor en 10 sekunders stop-and-go straf men denne straf blev først afstået på sidste omgang efter at Schumacher havde passeret målstregen. Helt efter reglerne, siger Ferrari. Nobert Haug siger: "Jeg tror at vi vil vinde appellen. Hvis en kører overhaler under gult flag, skal han straffes - også hvis han ikke så det. Hvis straffen ikke kan eksekveres under løbet, så må løbet stoppes. Jeg håber at løbet vil blive stoppet efter 42. omgang. Så vil kørerne få halve point. Jeg har aldrig set noget lignende. Hvornår har nogen taget en 10 sek. straf efter at løbet er flaget af. Vi har ret i denne sag."
NJ  


Hop til top
Alesi undskylder

Sauber-køreren Jean Alesi undskylder overfor Giancarlo Fisichella efter Østrigs grand prix. Under løbet kørte de to sammen da Alesi prøvede at overhale Fisichella. Alesi udtalte: "Vi brugte et længere første gear i løbet så under starten fik jeg ikke nok hjulspin så jeg kom for langsomt fra start og mistede et par pladser. Vi lå næsten side om side efter det første pitstop men jeg havde ikke så meget brændstof så da jeg bremsede ned i svinget forsvandt han pludselig fra mit synsfelt. Da jeg drejede ind i svinget, skred han over i mig og så snurrede vi begge af. På grund af det lange første gear og den lille stigning i svinget, stallede jeg motoren da jeg prøvede at komme i gang igen. Jeg bryder mig ikke om at have uheld, men det er værre når man kører ind i nogle, som man godt kan lide, og jeg kan virkelig godt lide Giancarlo."
NJ  


Hop til top
Ferrari benægter teamordrer

Ferraris tekniske chef, Ross Brawn, benægter at teamet beordrede Eddie Irvine til at vige fra 3. pladsen. Under weekendens grand prix så man et velkendt scenarie da Irvine endnu engang afstod sin plads til fordel for Michael Schumacher. Ross Brawn udtalte: "Vore bremser var på grænsen og man kunne se at der kom meget støv fra alle bilerne i feltet. Vore computere fortalte at begge racere var på grænsen så vi ville ikke risikere at kørerene begyndte at køre mod hinanden. Så begge fik besked på at køre roligt. Det eneste vi sagde var at de ikke skulle køre hinanden af. Det ville være latterligt i denne situation."
NJ  


 

Hop til top26.7.1998

Østrigs Grand Prix

Efter en forrygende start af både Mika Hakkinen og Michael Schumacher, blev den første omgang overskygget af 2 separate uheld. Blandt ofrene var David Coulthard, der måtte køre i pit og få ny front på raceren. Både Mika Salo, Toranosuke Takagi og Olivier Panis udgik på første omgang og pace car'en måtte endnu engang tages i brug. Over de næste mange omgange var kampen imellem Mika Hakkinen på første pladsen og Michael Schumacher meget tæt og spændende, der blev forsøgt overhalinger både inden og uden om, men på et tidspunkt kom Michael Schumacher for langt ud over en af curberne, ud på græsset hvor han mistede grebet totalt, og efter en voldsom tur igennem kattegruset, måtte han i pit for at få udbedret de værste skader. Da han igen var tilbage på banen lå han på 14. pladsen. I mellemtiden var det de to McLaren racere der dominerede løbet , kun afbrudt af et lille visit af Eddie Irvine. Men Michael Schumacher havde ikke opgivet at få point idag, så i hans noget molestrerede Ferrari racer fik han kæmpet sig op på en flot 3. plads da løbet blev flaget af. Der var 12 kørere der fuldførte løbet.
Stillingen på de 6 første pladser blev:
Nr.KørerTeamTidSpeed
1Mika HakkinenMcLaren1:30:44,086202,777 km/t.
2David CoulthardMcLaren+ 05,289202,580 km/t.
3Michael SchumacherFerrari+ 39,093201,331 km/t.
4Eddie IrvineFerrari+ 43,977201,152 km/t.
5Ralf SchumacherJordan+ 50,655<
AN  


Hop til top
Coulthard til BAR?

I et interview på BBC Radio 5 blev Craig Pollock spurgt om der var hold i rygterne om at han i øjeblikket forhandlede med Damon Hill, det benægtede Pollock og gjorde det samtidig klart at han var ude efter David Coulthard i øjeblikket som teammate til Jacques Villeneuve.
Craig Pollock udtalet: "David Coulthard har alt hvad vi søger efter - Han er en formidabel kører, han kan lave poles og han kan vinde races. Han vil være ideal for os at have i teamet næste år".
AN  


Hop til top
Reviderede kvalifikationstider

Da de tider som vi har lagt her på siten i går i forbindelse med selve kvalifikationen ikke stemmer overens med de tider der er sendt ud af FIA senere i går eftermiddags, kommer her en revideret kvalifikationsliste. Som man sikkert bemærker, så er der sket store rokeringer i midten samt i den bagerste del af feltet. Dette indebærer også at alle kørerne er inden for 107% tiden, og ikke som tidligere oplyst at Shinji Nakano ikke havde kvalificeret sig til selve løbet, dette betyder at Ricardo Rosset er tilbage på sin vante plads som nr. 22.
Nr.KørerTeamTidGap
1Giancarlo FisichellaBenetton1:29,598-
2Jean AlesiSauber1:30,317+ 0,719
3Mika HakkinenMcLaren1:30,517+ 0,919
4Michael SchumacherFerrari1:30,551+ 0,953
5Rubens BarrichelloStewart1:31,005+ 1,407
6Mika SaloArrows1:31,028+ 1,430
AN  


Hop til top
Formel 1 junior mesterskab

Fra og med næste sæson så vil der være to Formel 1 mesterskaber. Et som vi kender det idag, samt en Formel 1 Junior mesterskab. Grunden til dette er at Formel 3000 bliver omdøbt til Formula One Junior Championship. Grunden til dette er at FIA håber at det vil få flere at de eksisterende Formel 1 teams til at deltage i Junior serien også. I øjeblikket er der kun McLaren der har et Formel 3000 team, men både Stewart og Benetton er meget interesserede i at starte deres egne teams. Alle løb i Junior serien skal køres på de samme baner og i de samme weekender som Formel 1 løbene, men bare om lørdagen. I Junior serien skal alle teams benytte samme chassis og motor. Det er et Lola chassis samt en Zytek motor. Der bliver et maksimum antal på 24 kørere fra 12 teams.
AN  


Hop til top
Fina til Formel 1

Det belgiske oliefirma FINA overvejer at gå ind i Formel 1 sporten i år 2000. FINA har i mange år været sponsor for BMW's Motorsportsafdeling, og det regnes da også for at være en medvirkende årsag at BMW går ind i Formel 1 i år 2000. Så sandsynligvis bliver der tale om en samarbejde med Williams teamet.
AN  


Hop til top
Prost nyt

Alain Prost oplyser at at han gerne vil beholde begge teamets kører fra denne sæson, Olivier Panis og Jarno Trulli, til sæsonen 1999. Det var ellers forventet at Olivier Pansi ville/skulle forlade teamet som han ellers har kørt for i mange år. Men nu ser det ud til at de begge bliver.
AN  


Hop til top
Sauber og Alesi i 1999

Sauber teamet har forlænget Jean Alesi's kontrakt med teamet yderligere en sæson. Peter Sauber udtaler:"Vi har nu en kontrakt med Jean Alesi for næste sæson. Hvad angår Johnny Herbert, så må vi se hvad der sker". Der går rygter om at teamet forhandler med Heinz-Harald Frentzen, om at få ham tilbage til teamet, hvis ikke han vælger at tage til USA og deltage i CART serien.
AN  


Hop til top
Tuero bliver hos Minardi

Minardi teamets tekniske direktør, Gustav Brunner, bekræftede i dag at Esteban Tuero bliver hos teamet i hele den 2 års periode som der var lagt op til i hans kontrakt fra i år. Han kunne dog ikke oplyse hvad der sker med teamets anden kører, Shinji Nakano, men det regnes for sikkert at han forlader teamet, for at blive erstattet men en anden japansk kører, for at teamet kan beholde deres Mild Seven sponsorat.
AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk